Andet år med underskud i Dansk Økojord A/S

Selv om Dansk Økojord A/S også i sit andet leveår leverer et årsregnskab med underskud, er det en tilfreds adm. direktør Kim Qvist, som kigger frem mod nye investeringer i landbrugsjord, der efter planen vil bringe det samlede opkøb op på ca. 600 ha ved årets udgang.

Selskabets første driftsår i 2018 endte med et minus på 2,4 mio. kr. efter skat, mens resultatet i det seneste regnskabsår blev minus 1 mio. kr. Det fremgår af det netop offentliggjorte regnskab. Heri kan man læse, at egenkapitalen i Dansk Økojord ligger stort set uændret på knap 26 mio. kr. i forhold til året før, og ifølge Kim Qvist er tallene helt som forventet, da der tidligst var kalkuleret med overskud i 2021.

"Faktisk er vi lidt foran budgettet. Vi har sagt til aktionærerne, at de ikke skulle forvente et afkast i de første tre år, men som det ser ud nu, vil vi måske allerede gå i nul i starten af 2021," siger Kim Qvist, som også er direktør for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond.

I 2018 investerede Dansk Økojord 20,7 mio. kr., mens der i 2019 netto blev investeret 26,5 mio. kr. i landbrugsejendomme. Det bringer den samlede ejendomsportefølje op på 47,2 mio. kr. Når den kapital bliver suppleret med realkreditlån, giver det mulighed for at foretage større investeringer, men den forventede forrentning på 1,5-2 pct. bliver først en realitet, når alle pengene er ude at arbejde, oplyser direktøren.

"Vi gør meget ud af at finde den helt rigtige ejendom og den rigtige forpagter, så der går nemt op til 18 måneder, fra vi bliver præsenteret for et projekt, til vi begynder at tjene penge," forklarer Kim Qvist.

I øjeblikket oplever han af flere grunde et øget pres på landbrugspriserne.

"For tiden er der en unaturlig stor konventionel svineproduktion i Danmark pga. svinepesten i Kina. Det betyder, at flere producenter er begyndt at investere i mere jord. Samtidig har udenlandske kapitalfonde opkøbt 66.000 ha landbrugsjord i Danmark. Det øger efterspørgslen, og dermed stiger priserne," siger Kim Qvist.

Han oplyser i den forbindelse, at fonden er meget bevidst om ikke at falde for fristelsen til at købe jord til opskruede priser.

"Vi er meget påpasselige med at købe den rigtige jord til den rigtige pris og at finde den rigtige forpagter til jorden."

I praksis sker de fleste handler ved, at en potentiel forpagter henvender sig med et projekt og et konkret stykke jord, som han gerne vil dyrke, og ifølge Kim Qvist er det den optimale baggrund at etablere et succesrigt opkøb.

"På den måde får vi fat i en forpagter, som i forvejen har forelsket sig i en ejendom, som ligger i et område, hvor han har lyst til at blive en del af lokalsamfundet," siger Kim Qvist, som afslører, at det er lidt af et nøglehul at få Dansk Økojord til at investere i et 'projekt'.

"Vi siger nej til ni ud af ti projekter, og vi investerer aldrig i jord uden at have en sikkerhed for, at ejendommens afgrøder kan forrente købet.

Selskabet er i øjeblikket i færd med at indgå yderligere tre handler, som omfatter tæt på 170 ha. Det vil bringe det samlede landbrugsareal op på næster 600 ha, som er fordelt på ti landbrug, hvor det mindste udgør 5 ha og det største råder over 210 ha.

"Lander vi de aftaler inden sommerferien, kigger vi mod et muligt afkast i 2021, og så er vi faktisk foran det, vi har lovet aktionærerne."

De nye opkøb vil kun efterlade 8-10 mio. kr. tilbage af fondens midler, og her efter en stille coronatid håber direktøren, at flere aktionærer begynder at kigge fondens vej. Indtil videre har fondens aktionærer bidraget med sammenlagt ca. 30 mio. kr., men aktietegningsperioden kører helt frem til 2024, og Kim Qvist håber, at kapitalen bliver tredoblet i løbet af den periode.

"Den typiske aktionær er en mand i 60-års alderen, som gerne vi støtte den grønne udvikling, men jeg håber, at også virksomheder og institutionelle investorer som pensionsselskaber og fonde kan se perspektiver i at investere i vores aktier og på den måde være med til at styrke deres CSR-profil," siger direktøren, som glæder sig over, at flere er klar til at tage kampen op mod de udenlandske kapitalfonde og strukturudviklingen i retning af færre og større landbrug.

"Vi har netop fået en ny lillebror på Bornholm, og det er vi rigtigt glade for," siger han.