Det hidtil mest detaljerede kort viser, at landbruget rydder mere skov end tidligere antaget

Den største faktor bag permanent skovrydning verden over er landbruget. Det fastslår nye data, som er de hidtil mest detaljerede, man har indsamlet. Det er ikke i sig selv så overraskende, da det har været fremme før, men de nye data viser tilmed, at landbruget står for en større andel af rydningen, end man før har vurderet.

Fra 2001 til 2022 har landbrugsdrift stået bag 34,4 pct. af al permanent tab af trædække verden over. I tropiske områder som Amazonas, Sydøstasien og Afrika stod landbruget for ca. 60 pct. af det permanente tab. Det viser et nyt studie publiceret i Environmental Research Letters.

Permanent skovrydning til fordel for landbrug dækker over både små og store landbrugsaktiviteter, hvor træerne ikke får lov at vokse op igen. Det kan for eksempel være plantager med oliepalmer, kakao, nødder, frugttræer eller gummi samt græsningsarealer og marker med sæsonafgrøder.

Selv hvis der indimellem holdes en brakperiode, regnes det stadig som permanent, hvis der er tydelige tegn på, at jorden fortsat bliver brugt til landbrug efter rydningen. Ofte bliver skoven ryddet med brug af ild.

Den klart største faktor bag landbrugets rydning er med afstand for at gøre plads til kvæg. Dernæst er det produktionen af palmeolie og så soja, hvoraf størstedelen bruges som foder.

Den næststørste årsag bag skovrydning er netop skovbrande, som har destrueret ca. 29 pct. skovområderne, men studiet skelner ikke mellem naturligt forekommende og påsatte brande, så det er ikke til at sige, hvor mange af disse, der faktisk indirekte er forårsaget af landbruget. Rydningen af skov er heller ikke nødvendigvis permanent i dette tilfælde.

Tendensen med tab af skov går overordnet set i den forkerte retning. Det på trods af at over 140 lande i 2021 underskrev den såkaldte Glasgow Leaders' Declaration on Forests and Land Use, som lovede at standse og vende skovtabet inden 2030. Af de 20 lande med det største areal af primær skov har 17 i dag et større tab af primær skov, end da aftalen blev underskrevet.

Usædvanligt mange skovbrande

I 2024 mistede kloden usædvanligt store arealer med tropisk skov: I alt forsvandt 6,7 mio. ha primær regnskov nogenlunde svarende til 1,5 gange Danmarks størrelse, viser en analyse fra Global Forest Review under World Resources Institute.

Det er samtidig det højeste årlig tab de seneste to årtier, og i denne periode var skovbrande den største enkeltstående faktor bag tilbagegangen: Der brændte hele fem gange så meget primær tropisk skov i forhold til året før.

Mens skovbrande i mange økosystemer opstår ganske naturligt - særligt i varme, tørre perioder, som netop ramte Brasilien hårdere, end det er hændt de seneste syv årtier - er de i tropiske skovområder typisk påsatte, som regel for at skabe plads til landbrug, og det sker ofte, at brandene spreder sig og ryger ud af kontrol.

Skovrydning har konsekvenser for både biodiversiteten, miljøet og klimaet; tabet af tropisk skov i 2024 alene udledte 3,1 gigaton CO₂-ækvivalenter svarende til Indiens årlige CO₂-udledning fra fossile brændstoffer. Årsagerne til rydningen er dog kompleks og kan derfor være svær at dæmme op for. Det er nemlig ikke al skovrydning, der er permanent, og årsagen til fældningen varierer også.

Mere om de nye data

For bedre at kunne følge udviklingen og årsagerne bag har Global Forest Watch (GFW), Land & Carbon Lab og Google DeepMind udviklet et helt nyt globalt og yderst detaljeret datasæt.

Det nye kort bygger videre på det arbejde, som The Sustainability Consortium har stået i spidsen for, og detaljegraden gør det for første gang muligt at analysere årsagerne til skovrydning lokalt og regionalt, f.eks. om det skyldes små plantager, midlertidigt svedjebrug, brande, minedrift eller udbygning af infrastruktur. Samtidig er der tilføjet flere kategorier og en ny klasse for naturkatastrofer som storme og jordskred. Kortene er generelt mere præcise og giver også et mål for, hvor sikre forskerne er på den klassificering, de har foretaget i hvert område.

Tidligere var data om skovrydning i en grov opløsning på 10 km², som ses i studiet 'Classifying driver of global forest loss' af Curtis et al., 2018. Det fandt, at 'commodity production' (som dækkede over både permanent landbrug, minedrift og energiinfrastruktur) stod for ca. 27 pct. af tabet af skov.

Det nye studie har qua sine mere detaljerede data flere kategorier, så f.eks. landbrug, minedrift og infrastruktur er i hver sin kategori, men ser man på landbrug alene i det nye studie, har det ca. 7,4 procentpoint mere fældet skov på samvittigheden, end 2018-studiet beregnede - og dengang indgik som nævnt flere kategorier i tallene.

Det kan man bruge det til

Med den øgede detaljeringsgrad kan de nye data bruges til at udvikle mere målrettet skovbeskyttelse og forvaltning. De kan også hjælpe virksomheder og myndigheder med at få indsigt i, hvor og hvorfor skovene forsvinder – og hvilke konsekvenser det har for klima og biodiversitet i deres forsyningskæder og ansvarsområder. Samtidig giver dataene mulighed for at følge, om verdenssamfundet gør fremskridt i kampen mod afskovning.

Der er dog stadig visse begrænsninger i de nye datasæt: Kortene skelner for eksempel ikke mellem, om skoven, der forsvinder, er naturlig skov eller plantager. Og hvis der sker flere forskellige typer rydning tæt på hinanden – enten i tid eller på arealet – kan modellen ikke altid adskille dem. Det betyder, at selvom kortene er et stort fremskridt, skal de stadig bruges med omtanke.