Forskere overvåger 35 af klodens sundhedstegn, og 25 har nu ramt et hidtil uset niveau

Det er ret skarpe vendinger, man kan læse i en videnskabelig rapport fra et internationalt forskerhold, der hvert år måler klodens sundhedstilstand på flere parametre og opsummerer det i deres 'State of the Climate Report'.

"Vi står på randen af en uigenkaldelig klimakatastrofe. Der er ingen tvivl om, at det er en global nødsituation. Meget af selve livsgrundlaget på Jorden er i fare. Vi er på vej ind i en kritisk og uforudsigelig ny fase af klimakrisen."

Sådan lyder de tre første sætninger i rapporten, hvori forskere vurderer 35 datasæt, der alle fortæller noget om klodens sundhed, klimaet og vores samfund. I den seneste rapport konstaterer de, at 25 af datasættene har nået rekordniveauer.

Der er blandt andet tale om de højeste temperaturmålinger på land og til vands, den højest målte gennemsnitlige vandstand i verdenshavene, rekordlav ismasse og gletsjertykkelse både på Arktis og Antarktis og rekordhøje udledninger af metan og lattergas - begge potente drivhusgasser, der er tæt forbundet til vores landbrugsproduktion. Desuden udledte vi for første gang over 40 gigaton CO2-ækvivalenter i løbet af ét år.

Samtidig kan forskerne konstatere, at de selvsamme aktiviteter, der er årsagerne til klimaforandringerne, blot øges: Bestanden af drøvtyggere er også den højest målte - den er steget med ca. 170.000 dyr om dagen i 2023 - og kødproduktionen per indbygger er ligeledes rekordhøj.

"En stor del af selve livsgrundlaget på vores planet er i fare. Vi er allerede midt i en brat klimaomvæltning, som bringer livet på Jorden i fare på en måde, som mennesker aldrig har set før. Overskridelsen af de planetære grænser, hvor vi tager mere, end Jorden med sikkerhed kan give, har skubbet planeten ind i klimatiske forhold, der er mere truende end noget, selv vores forhistoriske slægtninge har oplevet," siger medforfatter på rapporten William Ripple, professor ved Oregon State University College of Forestry.

28 feedbackeffekter er dokumenteret

Rapporten viser, at forbruget af fossile brændstoffer steg med 1,5 pct. i 2023 i forhold til 2022, koncentrationen af lattergas er steget med ca. 40 pct. på 40 år, og det årlige globale tab af trædække steg fra 22,8 megahektar i 2022 til 28,3 megahektar i 2023 (én megahektar er 1 mio. hektar). Og mens tabet af trædække nåede sit tredjehøjeste niveau, mens man har målt det, var tabet af 11,9 megahektar trædække forårsaget af skovbrande det højeste tab direkte som følge af brand. Bemærk at tallene ikke dækker over etablering af ny skov.

En positiv historie her er dog, at fældningen af regnskoven i Amazonas er dalende, hvilket ifølge forskerne til dels kan skyldes den nye regering, som overtog efter tidligere præsident Jair Bolsonaro, der stod for en markant stigende skovrydning.

Rapporten fremhæver flere klima-tippepunkter og feedbackeffekter, der kan udløse markante ændringer, herunder kollaps af store iskapper og udbredt skovdød, og viser dokumentation af 28 feedbackeffekter. Forfatterne diskuterer også nye trusler som f.eks. arktiske floder, der bliver orange af giftige metaller - en effekt, der falder sammen med optøning af permafrosten.

Forskernes anbefalinger

Forskerne henviser til, at beregninger viser, at verden styrer mod en opvarmning på 2,7 grader i 2100, hvilket er langt over målet i Paris-aftalen om 1,5 grader.

Forskerne råder derfor til, at politikerne handler ved at:

• indføre en global CO₂-afgift og skaffe penge til yderligere klimahandling

• forbedre energieffektiviteten og -besparelser og samtidig erstatte fossile brændstoffer med vedvarende energi

• begrænse udledningen af drivhusgasser, heriblandt også dem med kort levetid i atmosfæren som metan

• beskytte og genoprette økosystemer med biologisk mangfoldighed, som spiller en vigtig rolle i kulstofkredsløbet og -lagringen

• opmuntre til nye kostvaner, der lægger vægt på plantebaserede fødevarer

• fremme bæredygtig økologisk økonomi og i høj grad reducere overforbrug og spild hos de velhavende

• integrere undervisning i klimaforandringer i pensum verden over for at øge bevidsthed, viden og handling.