Annonce

Annonce

Vi fælder mere skov nu, end da verdens lande for tre år siden aftalte at stoppe skovrydning

I 2021 indgik 140 nationer en aftale om at stoppe afskovning senest i 2030. Siden dengang er afskovningen steget, bl.a. som følge af landbrugsproduktion og minedrift. Trods stigningen er der dog enkelte succeshistorier.

10. oktober 2024
Læsetid: 4 minutter
Fældede træstammer ligger stablet ved en flod

Den globale afskovning har taget til, selvom 140 lande har aftalt at stoppe den. Foto: Colourbox

I 2021 aftalte 140 nationer at stoppe for skovrydning senest i 2030. Nu viser nye tal fra 2023, at skovrydningen er højere, end da landene indgik aftalen i sin tid.

Den nye statusrapport '2024 Forest Declaration Assessment' viser, at 6,37 mio. ha skov blev fældet i 2023, og næsten 10 gange så meget skov (62,6 mio. ha) blev forringet som følge af nye veje, skovbrande eller skovhugst. Samlet set er den økologiske tilstand for et skovareal dobbelt så stort som Tyskland i løbet af 2022 blevet ringere.

Rapporten måler skovrydning i forhold til en baseline for den gennemsnitlige afskovning mellem 2018 og 2020, og det viser, at afskovningsniveauet i 2023 er steget med 2 pct. og var 45 pct. højere, end det burde være for at nå 2030-målet.

Rapporten nævner, at landbrug og husdyrproduktion er blandt de største syndere bag skovrydning. Efterspørgslen - især fra de rige lande - på oksekød, palmeolie og sojabønner er hovedårsagerne til, at tropiske skove ryddes for at skabe plads til kvæggræsning og foderproduktion. Produktionen af kød og afgrøder, heriblandt også til human konsum, er steget med 50 pct. fra 2000 til 2021 - mere end befolkningstilvæksten - hvilket har forværret presset på skovene.

Ud over landbruget bidrager minedrift og udvinding af råstoffer også væsentligt til skovødelæggelsen. Den stigende efterspørgsel på metaller og mineraler, som er nødvendige for den grønne omstilling, fører til omfattende skovrydning i nogle af verdens mest sårbare skovområder.

Illustrationen viser, at afskovningen burde være på 4,38 megahektar i 2023, hvis vi skulle følge en lige linje mod 0 megahektar i 2030 - i stedet lå den 45 pct. højere med 6,37 megahektar
Illustrationen viser, at afskovningen burde være på 4,38 megahektar i 2023, hvis vi skulle følge en lige linje mod 0 megahektar i 2030 - i stedet lå den 45 pct. højere med 6,37 megahektar. Data og illustration: 2024 Forest Declaration Assessment

Frivillige tiltag virker ikke

Ifølge rapporten har forsøg på frivillige tiltag for at hindre skovrydning ikke virket - i stedet er der behov for en stærk regulering og flere midler til skovbeskyttelse.

"Faktum er, at afskovning globalt set er blevet værre, ikke bedre, siden begyndelsen af årtiet," siger hovedforfatter Ivan Palmegiani, konsulent i rapportens styregruppe Climate Focus, ifølge The Guardian.

"Vi er kun seks år fra en kritisk global deadline for at stoppe afskovningen, og skovene bliver fortsat fældet, nedbrudt og sat i brand i et alarmerende tempo. Det er muligt at rette op på udviklingen, hvis alle lande prioriterer det, og især hvis de industrialiserede lande seriøst genovervejer deres overdrevne forbrug og støtter skovlandene," fortsætter han.

Der er især sket stigninger i afskovningen i Indonesien, dele af Afrika og Bolivia - til gengæld er der sket et fald i bl.a. Australien, Colombia, Vietnam og Brasilien. Den brasilianske præsident Lula da Silva formåede i sit første år som præsident efter Jair Bolsonaro at reducere rydningen af regnskoven i Amazonas med 62 pct.

EU-lov mod afskovning udskydes måske

I EU har politikerne vedtaget en afskovningsforordning for at forhindre import af produkter, der har forårsaget skovrydning. Reglerne kræver, at virksomheder skal kunne dokumentere, at deres forsyningskæder er fri for afskovning, hvilket gælder for en række varer, som ofte forbindes med afskovning, såsom soja, palmeolie, oksekød, kaffe, kakao, træ og gummi.

Fra og med december 2024 skal virksomheder, der handler med disse varer, sikre, at produkterne ikke er knyttet til ulovlig eller nylig skovrydning, og de skal levere dokumentation som en del af due diligence-processen.

Visse lande uden for EU samt visse erhverv har dog presset på for at udskyde implementeringen af loven; Flere lande, virksomheder og brancheorganisationer har dog presset på for at få udskudt loven, da de er bekymrede over de økonomiske og praktiske udfordringer ved at efterleve de nye regler inden for den oprindelige tidsramme.

EU-Kommissionen har derfor foreslået, at loven udskydes til december 2025. Forslaget afventer endelig godkendelse fra parlamentet og EU's medlemslande.

Flere artikler fra samme sektion

Miljøministeren melder 25 kommuner for at bryde lov om danskernes drikkevand

Fristen for frivillige aftaler om at beskytte boringsnære beskyttelsesområder er udløbet, og adskillige kommuner har ikke indgået én eneste aftale. Derfor melder miljøminister Magnus Heunicke nu kommunerne til Ankestyrelsen.

01-04-2025 3 minutter Drikkevand,   Pesticider,   Politik

Kvæg påvirker Jordens klima og naturlige miljøer, selvom folk på nettet spreder en fejlopfattelse af det modsatte

KRONIK: De forskellige kødproduktioners klimaaftryk varierer, men generelt har oksekød en af de største indvirkninger på vores klima og naturlige miljøer sammenlignet med alle andre fødevareprodukter. Alligevel florerer der misinformation på nettet om, at alle kvæg græsser og dermed er klimaneutrale.

31-03-2025 20 minutter Kronik,   Kvæg,   Klima,   Miljø

Lego har nu opkøbt 2.900 ha jysk landbrugsjord til skovrejsning

Siden 2022 har Legos naturfond Kirkbi opkøbt 2.900 ha landbrugsjord i Jylland, som primært skal tilplantes som produktionsskov. Det fremgår af deres seneste årsrapport. Målet er at opkøbe i alt 10.000 ha inden for de næste 10 år.

26-03-2025 2 minutter Skovlandbrug