Annonce
Annonce
Den globale afskovning har taget til, selvom 140 lande har aftalt at stoppe den. Foto: Colourbox
Vi fælder mere skov nu, end da verdens lande for tre år siden aftalte at stoppe skovrydning
I 2021 indgik 140 nationer en aftale om at stoppe afskovning senest i 2030. Siden dengang er afskovningen steget, bl.a. som følge af landbrugsproduktion og minedrift. Trods stigningen er der dog enkelte succeshistorier.
I 2021 aftalte 140 nationer at stoppe for skovrydning senest i 2030. Nu viser nye tal fra 2023, at skovrydningen er højere, end da landene indgik aftalen i sin tid.
Den nye statusrapport '2024 Forest Declaration Assessment' viser, at 6,37 mio. ha skov blev fældet i 2023, og næsten 10 gange så meget skov (62,6 mio. ha) blev forringet som følge af nye veje, skovbrande eller skovhugst. Samlet set er den økologiske tilstand for et skovareal dobbelt så stort som Tyskland i løbet af 2022 blevet ringere.
Rapporten måler skovrydning i forhold til en baseline for den gennemsnitlige afskovning mellem 2018 og 2020, og det viser, at afskovningsniveauet i 2023 er steget med 2 pct. og var 45 pct. højere, end det burde være for at nå 2030-målet.
Rapporten nævner, at landbrug og husdyrproduktion er blandt de største syndere bag skovrydning. Efterspørgslen - især fra de rige lande - på oksekød, palmeolie og sojabønner er hovedårsagerne til, at tropiske skove ryddes for at skabe plads til kvæggræsning og foderproduktion. Produktionen af kød og afgrøder, heriblandt også til human konsum, er steget med 50 pct. fra 2000 til 2021 - mere end befolkningstilvæksten - hvilket har forværret presset på skovene.
Ud over landbruget bidrager minedrift og udvinding af råstoffer også væsentligt til skovødelæggelsen. Den stigende efterspørgsel på metaller og mineraler, som er nødvendige for den grønne omstilling, fører til omfattende skovrydning i nogle af verdens mest sårbare skovområder.
Frivillige tiltag virker ikke
Ifølge rapporten har forsøg på frivillige tiltag for at hindre skovrydning ikke virket - i stedet er der behov for en stærk regulering og flere midler til skovbeskyttelse.
"Faktum er, at afskovning globalt set er blevet værre, ikke bedre, siden begyndelsen af årtiet," siger hovedforfatter Ivan Palmegiani, konsulent i rapportens styregruppe Climate Focus, ifølge The Guardian.
"Vi er kun seks år fra en kritisk global deadline for at stoppe afskovningen, og skovene bliver fortsat fældet, nedbrudt og sat i brand i et alarmerende tempo. Det er muligt at rette op på udviklingen, hvis alle lande prioriterer det, og især hvis de industrialiserede lande seriøst genovervejer deres overdrevne forbrug og støtter skovlandene," fortsætter han.
Der er især sket stigninger i afskovningen i Indonesien, dele af Afrika og Bolivia - til gengæld er der sket et fald i bl.a. Australien, Colombia, Vietnam og Brasilien. Den brasilianske præsident Lula da Silva formåede i sit første år som præsident efter Jair Bolsonaro at reducere rydningen af regnskoven i Amazonas med 62 pct.
EU-lov mod afskovning udskydes måske
I EU har politikerne vedtaget en afskovningsforordning for at forhindre import af produkter, der har forårsaget skovrydning. Reglerne kræver, at virksomheder skal kunne dokumentere, at deres forsyningskæder er fri for afskovning, hvilket gælder for en række varer, som ofte forbindes med afskovning, såsom soja, palmeolie, oksekød, kaffe, kakao, træ og gummi.
Fra og med december 2024 skal virksomheder, der handler med disse varer, sikre, at produkterne ikke er knyttet til ulovlig eller nylig skovrydning, og de skal levere dokumentation som en del af due diligence-processen.
Visse lande uden for EU samt visse erhverv har dog presset på for at udskyde implementeringen af loven; Flere lande, virksomheder og brancheorganisationer har dog presset på for at få udskudt loven, da de er bekymrede over de økonomiske og praktiske udfordringer ved at efterleve de nye regler inden for den oprindelige tidsramme.
EU-Kommissionen har derfor foreslået, at loven udskydes til december 2025. Forslaget afventer endelig godkendelse fra parlamentet og EU's medlemslande.
Flere artikler fra samme sektion
Ny EU-rapport konkluderer, at omlægning til økologi er en klimagevinst
Omlægningen til mere økologi kan reducere klimaaftrykket fra EU's landbrug med flere millioner ton CO2e hvert år, viser en beregning fra EU-Kommissionen.
Forskere vil undersøge mulig sammenhæng mellem pesticider og Alzheimers
Med mere end tre årtiers data fra 5.000 personer vil amerikanske forskere nu undersøge, om der er en sammenhæng mellem eksponeringen for bl.a. pesticider og udviklingen af demenssygdomme som Alzheimers.
Engang vidste de, hvornår og hvor længe regnen faldt. Sådan er det ikke længere
At øge jordens frugtbarhed ved at udbrede økologiske metoder er et centralt komponent i Økologisk Landsforenings projektarbejde i Østafrika. Men nye vejrmønstre med højere temperaturer, længere tørketider og kraftigere nedbør gør, at metoderne holder hårdt.