Annonce

Annonce

Kvæg står ved fodertruget

Foderstoffet Bovaer passer til et system, hvor vi dyrker foder til køer, der bliver opdrættet i stalde. Men det er ikke i overensstemmelse med et bæredygtigt dyrehold, skriver otte grønne organisationer. Foto: K-State Research and Extension/flickr/CC-BY-2.0

Regeringens sats på Bovaer er kortsigtet og kontraproduktivt for landbrugets omstilling

DEBAT: Foderstoffet Bovaer, som regeringen vil kaste 700 mio. kr. efter, kan muligvis nedbringe køernes metanudledning. Men det fører ikke til et klimaneutralt landbrug. Det er mere et plaster på en åbent benbrud, end det er en løsning på landbrugets udfordringer, skriver otte grønne organisationer.

Dette debatindlæg er oprindeligt bragt på altinget.dk d. 8/10

Af: Britta Riis, direktør, Dyrenes Beskyttelse
Louise Køster, forperson, Økologisk Landsforening
Frederik Roland Sandby, sekretariatsleder, Klimabevægelsen i Danmark
Pernille Fraas Johnsen, seniorrådgiver for landbrug, World Animal Protection
Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening
Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, skov og natur, Greenpeace
Rikke Lundsgaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver, Danmarks Naturfredningsforening
Trine Langhede, rådgiver for bioressourcer og fødevarer, Rådet for Grøn Omstilling

Man kan være rigtig dygtig til at bestige det forkerte bjerg. Det beviser regeringen, som vil kaste hele 700 mio. kr. efter foderstoffet Bovaer. Stoffet er et hvidt pulver, der ifølge udenlandske forsøg kan nedbringe køernes udledning af drivhusgassen metan med 30 pct.

Bovaer er en besnærende vej at gå: Vi kan reducere klimaaftrykket fra landbruget uden at ændre på den produktion, vi har i dag. Vi kan tilpasse koen til et system, frem for at tilpasse systemet til koen. Men Bovaer er også en både kortsigtet, snæver og kontraproduktiv vej at følge.

Nok kan Bovaer reducere koens udledning af metan. Men det er ikke en vej, der fører til et klimaneutralt landbrug. Og det er slet ikke et landbrug, der svarer på de mange store udfordringer, vi står med for at nå et bæredygtigt landbrug, der respekterer de planetære grænser, altså vores naturressource-grundlag og behovet for at sikre mad nok til en voksende verdensbefolkning.

Det kræver et flere gange større areal at brødføde mennesker ved at dyrke foder til en ko, end det gør at dyrke mad direkte til mennesker. Det kan nok så mange teknologier ikke ændre på, og derfor er løsninger som Bovaer mere et plaster på et åbent benbrud, end det er en løsning på landbrugets udfordringer.

Adresserer ikke udfordringerne

Teknologi er fantastisk, men vi skal ikke bruge teknologi til at optimere den forkerte maskine. For jo flere penge, vi kaster efter det gamle system, jo mere ender vi med at sidde fast i det. Derfor har blandt andre Klimarådet også advaret mod at give tilskud til teknologier, som "kan bidrage til at fastholde en produktion, som ikke nødvendigvis er hensigtsmæssig på den lange bane". Og det er netop det, regeringen med sin storsatsning på Bovaer er med til at gøre. Vi ender med at binde os til en uholdbar produktionsform.

For én ting er, at Bovaer ikke er et tilstrækkeligt svar på klimakrisen. Det er heller ikke med til at adressere alle de andre udfordringer i landbrugets grønne omstilling, der er et resultat af den nuværende produktion: Iltsvind, biodiversitetskrise, forurening af drikkevand, multiresistente bakterier. Fortsæt selv listen.

Regeringens 700 millioner vil være langt bedre anvendt til at understøtte en strukturel omstilling i landbruget. Mod et mere plantebaseret landbrug, hvor dyr er på græs, og vores landbrugsjord i langt højere grad bliver brugt til at producere mad til mennesker, så der frigøres områder til genopretning af naturen.

Bovaer passer til et system, hvor vi dyrker foder til køer, der bliver opdrættet i stalde. Men det er ikke i overensstemmelse med et bæredygtigt dyrehold. I et bæredygtigt system vil køer græsse på marken og udfylde deres naturlige rolle og understøtte biodiversiteten. De vil indgå i sædskiftet på marken, og de vil græsse på overdrev. Det er ikke koen, der er problemet, men den skala og den måde, vi i dag holder dem på. 

Pengene er bedre brugt på en strukturel omstilling

Der er et væld af andre problemer med regeringens satsning på Bovaer: Det er en dårlig samfundsøkonomisk løsning. Både De Økonomiske Råd og Klimarådet har advaret kraftigt imod teknologispecifikke tilskud. Konsekvensen for dyrevelfærden er ikke tilstrækkelig afdækket.

Bovaer kan måske være en teknologi i den samlede vifte af teknologier, som landbruget tager i anvendelse for at nedbringe landbrugets klimabelastning, forudsat at dyrene ikke tager skade af det. Det vil vi se, når der kommer en klimaafgift i landbruget. Men alt er galt, når staten vil give et direkte tilskud til landmænd, der bruger dette pulver. 

Regeringens 700 millioner vil være langt bedre anvendt til at understøtte en strukturel omstilling i landbruget. Mod et mere plantebaseret landbrug, hvor dyr er på græs, og vores landbrugsjord i langt højere grad bliver brugt til at producere mad til mennesker, så der frigøres områder til genopretning af naturen.

En klog bjergbestiger vælger det rigtige bjerg at bestige.

Dette er et debatindlæg og ikke et udtryk for redaktionens holdning. Ønsker du at skrive et debatindlæg til Økologisk så send det til hhk@okologi.dk. Navn og profession skal oplyses. Vi forbeholder os retten til at redigere i rubrik, manchet og mellemrubrik samt at rette sproglige fejl.

Flere artikler fra samme sektion

Der er ingen grund til at bruge syntetiske pesticider

Danmark kan helt uden brug af pesticider producere mad til mindst lige så mange mennesker som i dag og samtidig stille 680.000 nye ha til rådighed for græsset natur og skov.

29-04-2024 3 minutter Debat,   Pesticider

Økologi er en drivkraft i udviklingen af et bæredygtigt fødevaresystem

DEBAT: Med et økologisk landbrug bliver klimabelastningen i dansk landbrug mindre, drikkevandet er ikke længere i risiko for at blive forurenet med sprøjtegifte, risikoen for antibiotikaresistens vil falde dramatisk, og de vilde plante- og dyrearter, som landbruget skal dele arealer med, vil få bedre muligheder.

26-04-2024 6 minutter Debat

Økologiske arealer og økologiske idealer

LEDER: I stedet for at måle landmænds dygtighed i, hvem der kan producere billigst, eller priskrige på billig rødkål og flæskesteg til jul, skal vores målestok være produktion af næringsrige, højværdiprodukter.

26-04-2024 3 minutter Leder,   Økologisk Landsforening