Professor: Nyt studie viser, at pesticidreguleringen er fuld af fejl

Denne kronik er oprindeligt bragt på The Conversation d. 28. oktober

Af: Dave Goulson, professor i biologi, University of Sussex, England, medlem af The Green Party

De forskellige systemer, der verden over anvendes til at regulere godkendelsen af pesticider, er primitive og fejlbehæftede. Det har længe stået klart for forskere, og det er dybt bekymrende, da det er meningen, at lovgivningen skal beskytte mennesker og miljø mod skader.

EU's reguleringssystem for pesticider er uden tvivl det strengeste i verden, men alligevel har det gentagne gange godkendt brugen af pesticider, som efterfølgende har vist sig at være skadelige for mennesker eller dyreliv, hvilket så har ført til endelige forbud. Det tager ofte årtier for skaden at vise sig, før den bliver anerkendt.

Historien om brugen af pesticider er fyldt med sådanne eksempler: DDT, parathion, paraquat, chlorpyrifos, neonikotinoider, chlorothalonil og mange flere. De fleste pesticider, der engang blev anset for at være sikre for mennesker og vilde dyr, der ikke er målet, som f.eks. bier, er siden blevet forbudt. Det burde fortælle os, at reguleringssystemet ikke fungerer.

En ny undersøgelse giver endnu flere beviser. Forskning fra European Molecular Biology Laboratory viser, hvordan test af pesticider fokuserer på et dyrs død og ignorerer eventuelle vigtige "subletale" effekter (f.eks. påvirkning af levetid og udvikling, red.).

Hvis et væsen som f.eks. en honningbi er i live 48 timer efter eksponering, anses det for, at alt er i orden, og kemikaliet kan godkendes til brug. Bien er måske ikke i stand til at flyve eller navigere, eller dens immunsystem fungerer måske ikke længere, men det registreres ikke.

Der er mange andre mangler i Storbritanniens og EU's pesticidlovgivning.

Lovpligtige tests vurderer det aktive stof i et pesticid, men landmænd bruger produkter med masser af ekstra ingredienser, der kan forstærke dets toksicitet. Mærkeligt nok bliver det produkt, landmændene bruger, ikke vurderet.

Tests for at fastslå, hvor dødelige nye pesticider er for dyrelivet, udføres ofte internt af de virksomheder, der søger om godkendelse. Denne forskning offentliggøres sjældent, da den betragtes som kommercielt følsom.

Testene fokuserer på de kortsigtede (ofte 48 timer) virkninger af eksponering i sunde forsøgsdyr, såsom honningbier, rovbiller eller zebrafisk. I virkeligheden kan eksponeringen vare i uger, måneder eller år, og virkningerne kan være kumulative.

Test fokuserer også på at eksponerer forsøgspersoner for et enkelt pesticid, mens vilde organismer - og mennesker - udsættes for komplekse blandinger af pesticider, hvoraf nogle virker synergistisk (hvilket betyder, at den skade, de gør, er større end summen af virkningerne fra hvert enkelt kemikalie isoleret set).

I den nye undersøgelse brugte forskerne larver af bananfluer (Drosophila melanogaster) som modelart. Det gav forskerne et stort antal testinsekter, som de kunne bruge til at undersøge de dødelige og subletale virkninger af 1.024 forskellige pesticider (næsten alle de kemikalier, der er tilgængelige for landmænd verden over, og som primært omfatter insekticider, fungicider og herbicider).

Forskerne udsatte disse larver for en række koncentrationer af pesticider, der spænder over, hvad insekter sandsynligvis vil støde på i afgrøder, og målte efterfølgende aspekter af deres adfærd, fysiologi, fitness og overlevelse over tid.

Flere af undersøgelsens resultater fremhæver utilstrækkeligheder i reguleringen af pesticider.

For det første dræber mange ikke-insekticider alligevel insekter. Landmænd undgår ofte at sprøjte med insekticider, når gavnlige insekter som bier er aktive, og sprøjter i stedet sent om aftenen. De bekymrer sig dog normalt ikke om, hvornår de sprøjter kemikalier, der er designet til at ramme ukrudt og svampe. Den nye undersøgelse tyder på, at det ville være mere sikkert at antage, at alle pesticider kan skade insekter.

For det andet dræbte mange ikke-insektmidler kun få eller slet ingen insekter i løbet af de 16 timer, de blev udsat for dem i denne undersøgelse, men mange døde i de følgende ti dage. Det er klart, at hvis man kun vurderer de kortsigtede effekter, går man glip af den samlede virkning.

For det tredje påvirkede 57 pct. af de testede pesticider insektlarvernes adfærd, herunder 382 ikke-insekticider, hvilket viser, at subletale effekter er udbredte.

For det fjerde fandt forskerne, at pesticiders effekt på insektoverlevelse ofte var meget højere ved høje temperaturer, hvilket ikke er undersøgt af noget reguleringssystem i verden.

Eksponering for en koncentration på mindre end en milliontedel af insektmidlet lindan dræbte f.eks. ingen insekter ved 25°C, men dræbte 79 pct. af dem ved 29°C. Dette er naturligvis relevant for klimaforandringerne og især for den stigende hyppighed af hedebølger. Vi bør måske ikke være overraskede over, at organismer har svært ved at klare sig, når de udsættes for flere kilder til stress på samme tid.

Der har været forsøg på at indføre strengere regler, som omfatter vurdering af pesticiders subletale og kroniske virkninger. I 2013 offentliggjorde European Food Standards Agency en revideret protokol for sikkerhedstest af nye pesticiders virkning på bier sammen med en gruppe uafhængige forskere. 11 år senere er protokollen endnu ikke blevet vedtaget på grund af hård modstand fra pesticidindustrien, som hævder, at den ville være dyrere at implementere.

Vi befinder os midt i en biodiversitetskrise. En nylig undersøgelse anslår, at de vilde bestande af hvirveldyr er faldet med 73 pct. siden 1970. Insekter overvåges mindre grundigt, men nylige undersøgelser anslår, at deres bestande er faldet dramatisk og fortsætter med at falde med en gennemsnitlig hastighed på 1-2 pct. om året.

Der er masser af beviser for, at pesticider bidrager til disse tilbagegange, og at reguleringssystemet har svigtet os. Ian Boyd, chefforsker i det britiske Department for Environment, Food and Rural Affairs, skrev i 2017, at pesticider, der består en lang række tests i et laboratorie- eller markforsøg, antages at være godartede, selv når de bruges i industriel skala. "Virkningerne af at dosere hele landskaber med kemikalier er stort set blevet ignoreret af reguleringssystemerne," sagde han.

På trods af denne indrømmelse fra en højtstående regeringsforsker forbliver systemet uændret i både Storbritannien og EU. Så længe det er tilfældet, vil insektpopulationerne fortsætte med at falde, og det vil få konsekvenser for os alle.

Tilføjelse:

Økonu.dk har forelagt Dave Goulsons kritik af reguleringssystemet for Miljøstyrelsen, som har svaret på mail.

• Det er ikke korrekt, at der kun testes for kortsigtede effekter i form af dødelighed i forbindelse med pesticidvurderinger. EU-reglerne stiller netop også krav til test af subletale effekter over længere tid. For eksempel er der for fisk krav om studier over hele fiskens levetid, hvis der er indikationer på effekter på vækst eller yngel.

• For bier er der løbende indført nye krav om test af langtidseffekter, når der er udviklet testguidelines, så disse undersøgelser kan foretages. I Danmark og nordzonen har man således opdateret kravene til risikovurdering for bier, når det har været muligt. På EU-plan har EFSA så vidt muligt arbejdet ud fra den omtalte vejledning fra 2013. EFSA har nu udarbejdet en opdateret vejledning om risikovurdering for bier, som forventes taget i brug i 2025. Vejledningen fra 2013 har ikke kunnet tages i brug fuldt ud, da der bl.a. ikke har været testguidelines til at udføre de forsøg, som vejledningen byggede på.

• Temperaturforholdene i test udført i laboratorier er dækkende for danske og nordiske forhold. I det omfang, der er krav om feltundersøgelser, skal disse udføres under forhold, som er repræsentative for de klimatiske forhold i Danmark.

• Pesticidmidlerne, inkl. hjælpestoffer i midler, testes og risikovurderes ift. de konkrete anvendelser i de respektive lande.