Studie: Pesticid hæmmer biers flyvning

En humlebi, der er blevet eksponeret for insektmidlet imidacloprid, som hører til gruppen af neonikotinoider, kan kun flyve en tredjedel af den distance, som andre bier er i stand til. 

Det viser et nyt studie fra Imperial College London publiceret i tidsskriftet Ecology and Evolution.

Forskerne undersøgte bierne i et kontrolleret miljø, hvor de udsatte dem for realistiske koncentrationer af imidacloprid og efterfølgende målte deres flyvedistance. 

Her så de, at de eksponerede bier indledningsvis fløj hurtigere end ikke-eksponerede bier på den første 3/4 km, men derimod kun var i stand til at flyve omtrent en tredjedel af den distance, de andre bier fløj. 

Ifølge studiets førsteforfatter, Daniel Kenna, fra Department of Life Sciences ved Imperial, skyldes det, at neonikotinoider ligesom nikotin stimulerer nogle neuroner, der kan give et rush og gøre bierne hyperaktive. Dermed bruger de deres energi for hurtigt.

Studiets hovedforfatter dr. Richard Gill også fra Department of Life Sciences ved Imperial, mener, at dette kan forklare årsagen til, at andre studier har fundet en sammenhæng mellem eksponeringen af neonikotinoider, og at bierne bærer mindre føde.  

"Tidligere studier fra vores gruppe og andre har vist, at fødesøgende bier, der eksponeres for pesticidgruppen af neonikotinoider har mindre føde med tilbage til kolonien. Vores studie i deres flyveevner efter pesticideksponering viser en mulig mekanisme, der kan forklare disse fund," siger han til ScienceDaily.com.

Resultaterne viser, at biernes rækkevidde for at søge efter føde kan svinde med op mod 80 pct. 

"Det kan ikke kun påvirke deres antal, diversitet og den ernæringsmæssige kvalitet af føden, som en koloni er afhængig af for at udvikle sig - det kan også begrænse den pollenspredning, som bierne sørger for," siger dr. Richard Gill.

Danmark stemte imod stramning

Sidste år strammede EU reglerne for brugen af neonikotinoider på baggrund af videnskabelige rapporter fra fødevareagenturet Efsa, så det i praksis blev forbudt at benytte midlerne på friland. Et forbud, som Danmark i øvrigt var modstander af. 

Miljøstyrelsen har siden givet den danske sukkerbranche dispensation til at bruge neonikotinoider ved bejdsning, da der ikke er ændret på reglerne for at give dispensation. 

Styrelsen har argumenteret for, at alternativet - hvis man stopper med at bejdse frøene - vil øge brugen af andre pesticider. Styrelsen skriver på sin hjemmeside:

'Alternativet er at sprøjte hele marken. Det indgår i Miljøstyrelsens vurdering, at alternativet for landmændene er at sprøjte 1-2 gange med insektmidler i rapsmarken – og det vil udgøre en større belastning for miljø og bier. Det skyldes, at midlerne sprøjtes ud over hele marken i stedet for, at der sidder noget bejdsemiddel på selve frøet, når det sås i jorden. Det vurderes, at sprøjtning af raps i stedet for bejdsning vil øge den samlede pesticidbelastning i Danmark'.

Styrelsen anser heller ikke bejdsning af roefrø med imidacloprid som en risiko for bier, da roer ikke er en blomstrende afgrøde, som tiltrækker bier.

Insektforsker Ben Alex Woodcock fra det britiske Natural Environment Research Council ser dog anderledes på sagen. I 2017 var han med til at udgive et studie, der viste, at bejdsning med neonikotinoider af vinterraps medvirkede til bidød. Han medgiver dog, at doseringen, som i Danmark er lavere end i nogle andre lande, spiller en rolle for, hvor skadelige midlerne er.

"Men fraværet af beviser betyder ikke, at neonikotinoider ikke har en effekt på bier ved lavere doser," sagde han ifølge ing.dk.