Økologien kan brødføde verden

Dette er en blog. Økologisk Nu har flere bloggere tilknyttet, som skriver om deres syn på fremtidens bæredygtige fødevaresystem og den aktuelle debat om bæredygtige fødevaresystemer og forbruget. Indlæggene er ikke udtryk for Økologisk Nus holdning. Se alle blogs her

En af de mest sejlivede, negative myter om økologisk landbrug er, at det kun er en trend, som snart går over, fordi der ikke vil være mad nok til en stigende verdensbefolkning. Udbytterne på de økologiske marker er så markant lavere end på de konventionelle, at der aldrig vil være mad nok til hele klodens befolkning, hvis landbruget blev drevet økologisk. 

Følgeslutningen er derfor, at økologi altid vil være en niche, forbeholdt de velbeslåede og kritiske forbrugere. Og, de mest kritiske fortalere for denne logik er, at økologisk landbrug derfor også er skadeligt for naturen og for klimaet, fordi økologiske afgrøder – alt andet lige – vil optage større arealer for at give den samme mængde mad.

Argumentet har altid generet mig. Der har aldrig fulgt faktiske belæg med. Der er ingen, hverken forskere eller politikere, der har vist, at økologi fortrængte natur, hverken i Danmark eller andre steder i verden.

Argumentet er rent teoretisk og bundet op på et eneste faktum:

De økologiske kornmarker yder mindre end de konventionelle kornmarker.

Det er også korrekt. Økologerne høster markant mindre hvede, byg, rug og havre. Det hænger sammen med, at kornafgrøderne kun laver kerner, indtil hen mod slutningen af juni. Og når man bruger husdyrgødning til at gødske med, så bliver næringsstofferne først frigivet, når temperaturen i jorden er høj nok. Og det sker senere, end når man gøder med mineralsk gødning, som er tilgængelig med det samme.

Udbytterne i kornmarkerne kan og skal forbedres. Men det er ikke noget, der sker lige med det samme. Heldigvis har økologerne mange andre afgrøder end korn. Og korn udgør kun en relativt lille del af det totale økologiske areal. Derfor gør det kun mindre for det samlede økologiudbytte, at kornet vokser langsommere på de økologiske marker.

Og dermed tilbage til det oprindelige spørgsmål. Er det rigtigt, at der ikke ville være nok mad i verden, hvis det hele blev drevet økologisk? Eller rettere sagt, kan økologerne dyrke mad nok til alle klodens mennesker?

Det regnestykke kan man sætte sammen på mange forskellige måder. En oplagt ville være at kigge på, hvad de danske økologiske landmænd dyrker. Så, det har vi gjort.

Vi har set på, hvad der i gennemsnit bliver produceret af mad på en hektar økologisk jord og en hektar konventionel jord i Danmark i dag. Og resultatet er opløftende: Økologerne laver lige så mange kalorier og proteiner per hektar i sammenligning med deres konventionelle kolleger. Det er målt ved at se på både den vegetabilske og den animalske produktion.

Skåret ind til benet, så dyrker både de konventionelle og de økologiske landmand energi (kalorier) nok til ca. tre personer per hektar og protein nok til ca. syv personer per hektar.

Hvordan hænger det sammen?

Den korte historie er, at:

• Økologerne kun har ca. en tredjedel korn i deres sædskifte, mens de konventionelle landmænd har ca. 60 procent,

• Økologerne dyrker procentuelt langt flere afgrøder direkte til mennesker: Brødkorn, havre til gryn, frugt, grønsager og spisekartofler,

• De konventionelle landmænd producerer forholdsvis mange flere afgrøder, der slet ikke eller kun delvis bruges i fødevareproduktionen, som f.eks. græsfrø og juletræer,

• Økologerne har en mikroskopisk svineproduktion sammenlignet med de konventionelle landmænd,

• Den dominerende afgrøde hos økologerne er kløvergræs, som ligger meget mere på niveau med de konventionelle rent udbyttemæssigt end korn.

Vi har også taget i betragtning, hvor meget foder, der importeres til den animalske produktion. Både økologer og konventionelle landmænd fodrer deres dyr med importeret foder, især soja. Men - fordi de konventionelle landmænd har mange flere svin - går der proportionalt mere importeret foder til den konventionelle sektor. Mens økologerne i gennemsnit har flere køer, som i højere grad fodres med græs, der har et større udbytte.

Både økologer og konventionelle landmænd bruger langt den største del af deres areal til foder. Som vi efterhånden alle sammen ved, så er det en ineffektiv måde at dyrke mad på. Vi får mere mad ud af jorden ved at give den direkte til menneskene. Men det er en helt anden diskussion.

Vores analyse viser, at kritikken af økologien som ineffektiv metode til fødevareproduktion, nu må stoppe. Med de usikkerheder, der altid knytter sig til den slags metaberegninger, kan vi nu med oprejst pande sige, at økologerne laver lige så meget mad til menneskene på deres jord, som deres konventionelle kolleger.