Økologi er den sikreste vej til rene fødevarer og rent drikkevand

Rene fødevarer og rent drikkevand er lige nu emnet for dette kvartals mærkesagskampagne i Økologisk Landsforening. Det er to sikre leverancer fra økologien og to meget gode grunde til at vælge økologi, uanset om du er forbruger eller politiker.

Når vi ikke spiser økologisk, kan det umiddelbart måles i vores urin. Med andre ord, er der en direkte sammenhæng mellem at spise økologisk og beskytte sin krop mod pesticid­rester og deres nedbrydningsprodukter.

Om pesticiderne er skadelige for os, hersker der ikke enighed om. Som forbruger er det dog nærliggende at tænke, at det alt andet lige er bedst at undgå at indtage pesticider, og helt sikkert er det, at de grænseværdier, som i dag skal overholdes, er sat i forhold til det enkelte pesticid. Der er ikke sat grænseværdier, der håndterer risiko for cocktaileffekter af pesticidrester i vores krop.

På samme måde er økologi den bedste løsning, hvis vi skal beskytte det danske drikkevand mod pesticider.

Stemmer i det konventionelle landbrug og visse politikere argumenterer med, at de pesticider, der bruges i dag, ikke siver ned til drikkevandet, og der bruges meget mindre, fordi midlerne er mere effektive. Men man har aldrig tilladt midler, i forventning om at de ville forurene vores drikkevand. Så uanset at man kan håbe, det er sandt, så er det at undlade at bruge sprøjtemidler den sikreste vej.

I den forbindelse har blandt andre vandværksforeningerne og Danmarks Naturfredningsforening været klare fortalere for at få etableret grundvandsparker, og sidste års finanslovsaftale indeholder etableringen af en drikkevandsfond.

Økologisk Landsforening har haft det lidt stramt med at skulle bakke op om at etablere grundvandsparker. Det vil være bekosteligt og på sin vis uhensigtsmæssigt for samfundet både at have omkostninger for sundhed og natur og sandsynligvis en sund og frugtbar jord ved at tillade pesticider og samtidigt betale landmænd for at undlade at bruge pesticider.

Alligevel var vi som forening ved Louise Køster i juni ude med et fælles debatindlæg i Politiken sammen med Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Susan Münster, direktør i Danske Vandværker, og Carl-Emil Larsen, direktør i Danva, hvor vi selv bringer begrebet grundvandsparker i spil som initiativ, der skal beskytte fremtidige drikkevandsdepoter.

I debatindlægget står vi sammen om at tale for, at arealet i grundvandsparker kan drives økologisk, dyrkes som skov eller udlægges til åben natur.

Det afgørende for os var og er, at det samtidigt står lysende klart i al tale om grundvandsparker, at udlægning af grundvandsparker ikke gør det mindre relevant også at omlægge arealer uden for grundvandsparkerne til økologi.

Hver fjerde grøntsag, der er dyrket i Danmark, indeholder pesticidrester, fire ud af fem danske frugter indeholder pesticidrester, og der er 30 pct. flere vilde plante- og dyrearter i og omkring økologisk dyrkede arealer. Dertil kommer, at der er et lavere klimaaftryk pr. ha, og omlægning til økologi er omlægning til et landbrug med færre husdyr og flere planter til føde.

Økologisk Landsforening vil gerne gå med til at pege på grundvandsparker som et oplagt redskab til at beskytte fremtidige drikkevands­depoter, når bare det ligger helt klippefast, at der dermed ikke er grønt lys til at fortsætte den konventionelle drift med fornyet styrke uden for grundvandsparkerne.

Omlægning til økologi er relevant på alle landbrugsarealer.