Økologisk Landsforening: Brugen af regenerativt landbrug som begreb kandiderer til greenwashing

Debatindlægget er oprindeligt bragt d. 11/11 på altinget.dk

Af: Michael Kjerkegaard, forperson, Økologisk Landsforening

Begrebet regenerativt landbrug har på få år samlet stor interesse både her i Danmark og uden for Danmarks grænser, hvor både store fødevarefirmaer, restauranter og leverandører af sprøjtegifte har taget begrebet i brug.

Det, der sker lige nu, hvor begrebet bruges i flæng, uden at forholde sig til det samlede system og uden garanti for, at der ikke anvendes sprøjtegift og kunstgødning, læner sig op ad greenwashing. Med den advarsel in mente er det positivt, at der endelig er kommet så stor opmærksomhed på betydningen af jordens sundhed.

Økologien udspringer oprindeligt af en bekymring for, hvad der sker med jorden, når landbruget drives med store mængder mineralsk gødning og sprøjtegifte, og den økologiske bevægelse blev skabt med den overordnede målsætning at sikre den levende jord og opretholde og forbedre sundheden i økosystemerne og organismerne både i jorden og hos mennesker.

Sprøjtegift i konflikt med biologien

Lige nu er vurderingen, at 61–73 pct. af landbrugsjorden i EU er i dårlig tilstand på grund af erosion, tab af organisk kulstof, overskridelse af kvælstofgrænserne, komprimering af jorden eller sekundær forsaltning.

Den dårlige sundhed i jorden udgør en risiko for vores fødevareforsyningssikkerhed og vandkvalitet, øger konsekvenserne af oversvømmelser og tørke, truer biomasseproduktionen og foranlediger kulstofemissioner og tab af biodiversitet, som EU-kommissionen skriver i sit forslag til en jordsundhedslov, der skal danne grundlag for, at EU's jord igen kommer i en god tilstand.

Regenerative dyrkningsmetoder er naturligvis grundlæggende for at rette op på disse forhold.

Regenerering betyder genopbygning eller gendannelse, og når begrebet bruges om landbrugspraksis, handler det om at gendanne og vedligeholde jordens robuste økosystem i en vedvarende proces.

Her er jordens mikroliv og planternes rødder et omdrejningspunkt, der giver øget frugtbarhed, øget kulstoflagring og mere liv.

Der mangler helt sikkert fortsat viden om den kompleksitet, der ligger bag en sund og levende jord, og hvordan vi bedst arbejder med og understøtter jordens biologi. Men det ligger helt fast, at brugen af syntetiske sprøjtegifte og kunstgødning ikke er foreneligt med et regenerativt landbrug.

Sprøjtegifte og kunstgødning presser mikrolivet og kommer dermed i direkte konflikt med den biologi, der skal regenerere systemet.

Regenerativ bevægelse udspringer af økologi

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) har i 2024 udgivet vidensyntesen Regenerativt Landbrug i Økologisk Landbrug.

Heri konkluderer det, at den regenerative bevægelse udspringer af økologien, og at man ved at kombinere principperne for økologisk landbrug og en regenerativ praksis kan opnå en række miljø-, natur- og klimamæssige fordele, som blandt andet omfatter forbedret jordkvalitet, øget biodiversitet og en reduktion i drivhusgasser sammenholdt med en gennemsnitligt konventionel dyrkningspraksis.

Vidensyntesen afdækker en global konsensus om, at følgende fem forhold er karakteriserende for en regenerativ drift: minimal forstyrrelse af jorden, levende plantedække året rundt, maksimal artsdiversitet, integration af husdyr og planteavl og recirkulering af ressourcer.

Det er forhold, der er i fuld overensstemmelse med de økologiske mål og principper, der handler om at bevare jordbundens langsigtede frugtbarhed, bidrage til en høj grad af biodiversitet og respekt for naturens systemer og kredsløb.

I EU's økologiregler er der fastsat regler, der har til formål at bevare og forbedre jordbundslivet og jordens frugtbarhed. Der er forbud mod pesticider og kunstgødning, hvilket er godt for jordens mikroliv.

Det samme gælder den udbredte anvendelse af grøngødning og efterafgrøder. Krav om mindst 50 pct. kulstofopbyggende afgrøder i sædskiftet, alsidighed i sædskiftet, og så kommer alle de økologiske køer, får og geder på græs, som fremmer livet både over og under jorden.

Ender med greenwashing

Økologi er både et sikkert skridt på vejen til at sikre liv i jorden og til at sikre, at regenerativ anprisning ikke ender med greenwashing, der underminerer den afgørende værdi, der ligger bag EU's mål om at genoprette en sund jord.

Dermed ikke sagt, at der ikke også er behov for udvikling i økologien. Som det fremgår af vidensyntesen fra DCA, er der også for de fleste økologer stadig et stykke vej at gå for at være helt i mål med at regenerere jorden.

Der er behov for at forstyrre jorden mindre, og alsidigheden i marken skal yderligere styrkes, for eksempel med større integration af træer og flere typer afgrøder og sorter og mere plantedække.

Og diversiteten i markerne med græs og efterafgrøder skal øges. Vejen mod reel regenerativ landbrugsproduktion kræver en aktiv indsats både i det faglige udviklingsmiljø, på landbrugsskolerne og ude på de enkelte gårde, der skal tage metoderne i brug.

Vi i Økologisk Landsforening værdsætter selvfølgelig alle tiltag, der skubber landbruget i den rigtige retning mod et regenererende landbrug.

Men det er vigtigt, at begrebet ikke bruges til at greenwashe systemer, der ikke respekterer jordens egen biologi.

Det gør et meget inputbaseret landbrug, understøttet med sprøjtegifte og kunstgødning, ikke. Og derfor er vi fra økologien nødt til at råbe op.

Sprøjtegifte og kunstgødning og et stærkt inputbaseret system kommer på tværs af jordens egen biologi, og uden biologien får vi ikke resultaterne med.