Annonce

Annonce

Illustration af Crispr-metoden

En teknik som CRISPR-cas9 har adgang til alle områder af genomet, også områder som tilfældig mutagenese ved bestråling/kemisk påvirkning ikke har adgang til. Illustration: Ernesto del Aguila III, National Human Genome Research Institute, NIH

Økologisk Landsforening bør bakke op om IFOAMs holdning til nye genteknikker

DEBAT: Rikke Lundsgaard og Trine Krebs synes at undervurdere de betydelige biologiske problemer, der er forbundet med genredigering af landbrugsplanter.

Af: Tonny Hansen, formand, Frie Bønder Levende Land
Ole Færgeman, professor emeritus, dr.med., næstformand, Frie Bønder Levende Land

Klimaforandringer, ødelæggelse af havmiljø og en hel del mere er større trusler mod os alle end risikoen ved at redigere i landbrugsplanternes gener.

Det har Rikke Lundsgaard (RL) og Trine Krebs (TK) (og Anders Borgen) ret i. Blandt andet derfor argumenterer de i Økologisk Nu (d. 5/1) for, at Økologisk Landsforening støtter Danmarks ja til EU-Kommissionens forslag til ministerrådet og parlamentet om en lempelse af regler for anvendelse af de nye former for GMO-planter i landbruget, som “nye" genomiske teknikker gør mulig. Trods risici.

RL og TK synes imidlertid at undervurdere de betydelige biologiske problemer, der er forbundet med genredigering af landbrugsplanter.

En misforståelse

For det første er det en misforståelse, at egenskaber som tørkereistens, udbytter mm. almindeligvis afgøres af et eller to gener, hvori man kan “redigere”. De fleste egenskaber i dyr og planter er en funktion af en flerhed af gener i samspil med organismens øvrige biologi og med omgivelserne.

For det andet har en teknik som CRISPR-cas9 adgang til alle områder af genomet, også sådanne områder, som tilfældig mutagenese ved bestråling/kemisk påvirkning ikke har adgang til. DNA er nemlig så omhyggeligt spolet sammen i cellekernen, at de inderste dele kan være beskyttede imod bestråling/kemisk påvirkning, det vil sige metoder som i mange år har været anvendt i planteavl. De nye genomiske teknikker sætter denne beskyttelse til side.

For det tredje er det ikke rigtigt, at færre end 20 ændringer i genomet (loftet for hvornår kontrol er unødvendig) er mindre indgribende end mange ændringer, jf. eksempelvis betydningen af bare en enkelt ændring, en punktmutation, som kan være årsag til alvorlig sygdom hos dyr og mennesker. Sådan må det også være i planter uanset de fleste egenskabers afhængighed af en flerhed af gener.

For det fjerde er forestillingen om præcision (målretarbejdende dygtige forskere) vildledende, fordi det er cellen selv, der står for reparation af DNA-strengene efter overskæring med cas9, og den reparation kan betyde indsættelse af DNA, hvor det ikke skal være (insertioner), fjernelse af DNA fra områder hvor det skal være (deletioner) eller endda sammenbrud af et helt kromosom (chromothripsis). Det er derfor, at man i behandling af genetisk sygdom hos mennesker gennemskærer kun en af de to strenge i DNA dobbelt helix (base editing, prime editing). Vi gætter på, at de teknikker indtil videre er så omkostningstunge, at man ikke kan/vil anvende dem i kommerciel planteavl.

For det femte er det ikke rigtigt, at det er umuligt at se forskel på, om en plantes genom er ændret med nye teknikker eller ved tilfældig mutagenese med bestråling eller kemikalier. Det er måske vanskeligt og dyrt, men det er ikke umuligt - se: https://link.springer.com/article/10.1007/s11627-021-10214-z og http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/B9780081005965218349 - og hvordan vil en patentejer ellers kunne dokumentere, at en konkurrent har forbrudt sig imod dennes patent?

Alene af disse grunde ville det være klogt, at ØL's repræsentantskab indtager samme syn på Kommissionens forslag som Ifoam (den internationale økologiorganisation).  

Flere artikler fra samme sektion

En af nøglerne til mere biodiversitet er også at give den plads på dyrkede arealer

DEBAT: Selvom der udtages store landbrugsarealer, vil landbruget fortsat optage meget plads. Det er derfor også vigtigt at se på, hvordan vi dyrker arealerne på en hensigtsmæssig måde for biodiversiteten.

05-07-2024 5 minutter Debat

Trepartsaftalen ligner en ommer

DEBAT: I stedet for en jordreform, der kunne sikre, at flere mennesker blev involveret i et diversificeret jordbrug baseret på biologiske processer, jonglerer den grønne treparts aftale med teknologiske fantasifostre som pyrolyse.

03-07-2024 5 minutter Debat

CO2-afgiften er en milepæl med for meget fokus på teknologi

LEDER: Vi ser med bekymring på, at mange dyr fortsat vil blive holdt inde i stalde, hvis den nye CO2-afgift bliver udformet, som treparten ønsker.

01-07-2024 3 minutter Leder