Annonce

Annonce

To hænder holder en plante og fremviser roden

Økologerne har i høj grad gjort sig afhængige af den konventionelle fremavl. Det kan man begræde, men det kan ikke gøres om inden for en tilstrækkeligt kort tidshorisont. Foto: Morten Telling

Økologisk Landsforening bør sige ja til NGT-planter

DEBAT: For os at se er der flere pointer, der peger i retning af, at det vil være formålstjenligt, at vi i ØL siger ja til at tillade planter, som er ændret ved hjælp af de mindst indgribende NGT-metoder.

Af Rikke Lundsgaard, agronom,
Trine Krebs, grøn chef i Food Organisation of Denmark,
begge folkevalgt til Økologisk Landsforenings repræsentantskab

Vi skal endnu en gang diskutere de nye mutagenese teknikker i ØL’s repræsentantskab. Det er fint, at vi får mulighed for at vende emnet grundigt. Samtidig er det også ved at være på tide at få truffet en beslutning, som er til økologiens bedste.

For os at se er der flere pointer, der peger i retning af, at det vil være formålstjenligt, at vi i ØL siger ja til at tillade planter, som er ændret ved hjælp af de mindst indgribende NGT-metoder.

  • For det første kan vi godt forestille os, at der kunne være fordele at hente. F.eks. ved at kunne sætte kartofler, som er resistente overfor skimmel, eller som har en stivelsessammensætning, som er mere gavnlig i forhold til forarbejdning af de mange vegetabilske fødevarer, vi skal spise flere af i fremtiden.

  • For det andet vil økologerne blive kørt helt bagom dansen, hvis de nye fremavlsteknikker bliver godkendt til brug i konventionelt landbrug. Det, der i dag tager måske 10 år at fremavle, vil i fremtiden tage langt færre år. Hvis økologerne siger nej tak til NGT-planter i fremtiden, vil de formentlig ikke have adgang til nyt plantemateriale.

  • For det tredje, men bestemt ikke mindre vigtigt, så er det umuligt at se forskel på, om en plantes genom er ændret ved nye fremavlsteknikker, eller om de er blevet fremavlet ved at blive udsat for mutagenese gennem kemisk påvirkning, hvor der opstår en række helt tilfældige mutationer. Når en regulering ikke kan håndhæves, giver det ikke mening at have den. Vi kan risikere, at vi får alt muligt plantemateriale ind i landet, som er fremavlet ved hjælp af NGT, men ikke er deklareret som sådan. Det vil være mere fordelagtigt at adskille reguleringen af de mindst indgribende teknikker fra de mere indgribende. Så kan vi styre de betingelser, der skal stilles til de nye planter, bl.a. at det skal fremgå af sortlister, hvordan planterne er fremavlet etc.

  • For det fjerde så mener vi – hånden på hjertet - at det er mindre risikabelt, hvis dygtige forskere arbejder målrettet med fremavl af nyttige planter gennem NGT, end ved at vi får nye egenskaber fremavlet tilfældigt ved mutagenese gennem kemi og/eller stråling.

Intet i denne verden er risikofrit. Og vi risikerer at komme til at fravælge det gode, fordi vi ikke kan få det bedste.

Flere af de NGT-bekymrede i ØL’s repræsentantskab har argumenteret med, at ØL er den eneste økologiorganisation, der i så fald ville bifalde NGT. Og at vi dermed skiller os ud fra det internationale økologiselskab. Det er ikke korrekt. Økologerne, som er organiseret i Landbrug og Fødevarer, har besluttet, at de mindst indgribende NGT-teknikker kan tillades inden for økologien, hvis man samtidig sikrer gennemsigtighed i hele kæden.

Det ville naturligvis være meget bedre, hvis der parallelt med økologiens mangeårige historie og udvikling var blevet arbejdet med at fremavle nye sorter i tilstrækkelige mængder gennem den grundige tilgang, som f.eks. Anders Borgen i Agrologica har gjort det gennem mange år. Men det er ikke sket. Økologerne har i høj grad gjort sig afhængige af den konventionelle fremavl. Det kan man begræde, men det kan ikke gøres om inden for en tilstrækkeligt kort tidshorisont.

Vi ønsker, at økologisk landbrug udvikler sig til at blive den dominerende måde at drive landbrug på i Danmark. Det kræver pragmatisme, risikovillighed og mod.

Anders Borgen skriver i sit nyhedsbrev fra december 2023 følgende:

”...sammenlignet med klimakrisen og ødelæggelsen af havmiljøet med eutrofiering, som økologerne også bidrager til, så synes jeg ærlig talt, at modstanden imod NBT-1 og -2 er at prioritere kræfterne imod verdens ondskab forkert. Når økologer går på kompromis med holdningerne, så er det jo fordi, det skal ses i lyset af konsekvensen ved ikke at gøre det. Økologi er et kompromis hele vejen igennem. Kompromisserne accepteres, fordi de forbedrer økonomien og dermed konkurrenceevnen i forhold til den konventionelle produktion. Hvis økologien er for langt foran, så bliver produktionen for lille og for dyr, og så bliver der dyrket mere konventionelt landbrug til skade for naturen. Det er hele tiden den afvejning, der skal tages”.

Vi er helt enige med Anders i hans betragtninger. Intet i denne verden er risikofrit. Og vi risikerer at komme til at fravælge det gode, fordi vi ikke kan få det bedste. Debatten om NGT skygger for den langt vigtigere debat om sprøjtegift, klima, biodiversitet og dyrevelfærd.

Vi ønsker, at økologisk landbrug udvikler sig til at blive den dominerende måde at drive landbrug på i Danmark. Det kræver pragmatisme, risikovillighed og mod.

Flere artikler fra samme sektion

En af nøglerne til mere biodiversitet er også at give den plads på dyrkede arealer

DEBAT: Selvom der udtages store landbrugsarealer, vil landbruget fortsat optage meget plads. Det er derfor også vigtigt at se på, hvordan vi dyrker arealerne på en hensigtsmæssig måde for biodiversiteten.

05-07-2024 5 minutter Debat

Trepartsaftalen ligner en ommer

DEBAT: I stedet for en jordreform, der kunne sikre, at flere mennesker blev involveret i et diversificeret jordbrug baseret på biologiske processer, jonglerer den grønne treparts aftale med teknologiske fantasifostre som pyrolyse.

03-07-2024 5 minutter Debat

CO2-afgiften er en milepæl med for meget fokus på teknologi

LEDER: Vi ser med bekymring på, at mange dyr fortsat vil blive holdt inde i stalde, hvis den nye CO2-afgift bliver udformet, som treparten ønsker.

01-07-2024 3 minutter Leder