NGT er GMO – og dermed en ladeport til GMO i økologien

Af: Klaus Sall, biolog, Sall&Sall Rådgivning

De nye genomiske mutationsteknikker (NGT) er baseret på, at man skyder store udvalgte proteiner fra bakterier ind i planteceller, som derefter forårsager mutationer af cellens gener. Mange planteceller modsætter sig sådan en invasion ved at stoppe med at vokse eller programmeret celledød, som begge er vigtige funktioner i cellernes immunforsvar.

I celler, hvor man målrettet har undersøgt cellernes reaktion på teknikkerne, har det vist sig, at de celler, der lever videre, efter at de er blevet invaderet, er celler med et dårligt immunforsvar. Når man laver mutationer i planter på denne måde, er der derfor en ukendt risiko for, at man bygger de næste generationer af plantesorter på celler, der yder dårligere og dårligere modstand mod velkendte plantesygdomme.

Når EU-Kommisionen har foreslået at undtage forskellige typer NGT fra GMO-direktivet, er det selvfølgelig, fordi NGT ér GMO, ellers ville der jo ikke være grund til at undtage dem fra GMO-direktivet. Det er derfor helt uforståeligt, at Trine Krebs og Rikke Lundsgaard kan skrive et indlæg (d. 5/1) om at tillade NGT i økologisk produktion uden tydeligt at nævne, at de taler for at bruge GMO.

Da EU skabte sin kontrol med GMO'er, skelnede man mellem de mutationsmetoder, der havde været brugt i årtier til at skabe genetiske mutationer, og de ret ukendte nye GMO-teknikker. EU's GMO-regulering er derfor skabt, for at sikre at alle sorter, der udvikles ved hjælp af nye mutationsteknikker, bliver risikovurderet, inden de slippes fri til dyrkning, netop fordi de er udviklet med metoder, der ikke har en mangeårig tradition for sikker anvendelse.

Skal beskytte folk og miljøet

EU-Traktatens forsigtighedsprincip er en grundsten for at beskytte befolkning og miljø i EU, og EU-domstolen har fastslået, at risikovurdering af GMO-sorter netop skal sikre EU's forsigtighedsprincip. De nye metoder til at frembringe genetiske mutationer er - som ordet NGT siger - helt nye. Derfor er der ingen erfaring med, hvilke effekter de vil have på planternes sundhed på kort og lang sigt - eller for den sags skyld ingen erfaring med hvordan de vil påvirke mennesker og miljø. EU-Kommissionens forslag vil derfor ikke blot undtage NGT fra GMO-reguleringen, men også fra EU's forsigtighedsprincip.

Nu har økologerne deres eget særlige forsigtighedsprincip, som gælder for alle organisationer, der er medlemmer af den globale økologiske bevægelse og organisation IFOAM. Derfor er forsigtighedsprincippet en del af Økologisk Landsforenings værdigrundlag, og Økologisk landsforening henviser da også til de fire grundlæggende økologiske principper i sine vedtægter og beskriver dem på udmærket vis i dansk oversættelse på sin hjemmeside.

I beskrivelsen af det økologiske forsigtighedsprincip siger teksten direkte:

”Økologisk jordbrug bør forebygge væsentlige risici ved at vælge hensigtsmæssige teknologier og afvise de uforudsigelige, såsom genteknologi.”.

Så – hånden på hjertet – hvordan skulle medlemmer af Økologisk Landsforening kunne stemme for at bruge GMO i økologisk produktion?

Succes afhænger af at der er forskel

Det kan være, at økologerne i fremtiden bliver tvunget til at acceptere visse NGT. Men det er svært at se, at økologerne ligefrem skal gå forrest med at foreslå, at økologer skal bruge GMO. Når eller hvis EU tillader NGT/GMO-sorter i konventionel produktion, får Europas økologer brug for en stærk EU-forhandlingspartner i form af IFOAM for at sikre ordentlige vilkår for økologerne. Ved at sig nej til NGT i økologien bakker vi op om IFOAM, om forsigtighedsprincippet og tager vore egne vedtægter alvorligt.

Man kan spørge, hvad der kommer til at ske med økologien, hvis de konventionelle får lov til at bruge NGT-sorter, mens økologerne ikke må bruge disse sorter. Succes for økologien afhænger af, at der er en forskel mellem økologisk og konventionel produktion. Økologisk produkter er en sampak af en lang række hensyn til dyr, miljø, ressourceforbrug og menneskers sundhed. Det har de økologiske forbrugere forstået.

Det kan blive svært at forklare forbrugerne, hvis økologer må bruge nogle former for GMO, ligesom det ville være svært at forklare forbrugerne, at økologer kunne bruge kemiske sprøjtemidler til pletsprøjtning mod ukrudt.

Når EU-Kommissionen og evt. EU-Parlamentet går ind for at fritage NGT fra risikovurderingen skyldes det en intens lobbyindsats fra pesticidindustrien. Industrien har genbrugt den varmluftsballon af løfter om at afskaffe sult etc., den også brugte for 30 år siden til at få de første GMO lovliggjort. Pesticidindustrien har med den nye lovgivning blandt andet set en mulighed for at indføre pesticidresistente og patenterede sorter i EU, uden at de skal risikovurderes.

Tradition har sikret europæisk landbrug

Flere af de institutioner, der i årtier har arbejdet professionelt med risikovurdering af genteknikker, påpeger, at NGT indebærer nøjagtig de samme risici for sundhed, dyr og miljø som alle de velkendte GMOer.

Alle de patenterede plantesorter, som industrien ser frem til, vil blive til forhindringer for den tradition, vi har i Europa, der tillader frøfirmaer at udvikle nye plantesorter ved at krydse egne sorter med andre firmaers sorter. Denne tradition har bidraget til at sikre, at europæisk landbrug ikke er blevet kørt bagud af det amerikanske GMO-landbrug.

Vi ved allesammen, at ukrudtsbekæmpelse kan ske med sprøjtemidler eller med strigling og andre mekaniske metoder. Resultatet er det samme: mindre ukrudt i marken. Men vi ved også alle, at de to forskellige metoder har forskellig effekter på miljøet, og at økologer kun bruger den ene af metoderne. Fortalerne for at tillade NGT/GMO i økologisk produktion argumenterer med, at når de traditionelle mutationsteknikker og NGT begge medfører mutationer – så må de også indebære samme risiko. Som sprøjtemidler i vores grundvand har vist med ukrudtsbekæmpelse, så kan risikoen i en proces ikke måles ved blot at kigge på slutresultatet.

Der er ingen, der er i tvivl om, at lidt pletsprøjtning med glyfosat kunne være nyttigt for at bekæmpe tidsler. Men fakta er, at fordi man har sagt nej til rigtig mange ting i de økologiske regler, så har man samtidig skabt plads til at udvikle nye moderne produktionsmetoder. Også inden for planteforædlingen er der flere nye bioteknologiske metoder, der ikke er GMO, og som har været brugt i udviklingen af nye sorter det seneste årti. Disse metoder har bidraget til, at planteforædlingen er kommet op i et højere gear med større præcision i udviklingen af nye sorter. At gøre økologisk produktion parat til klimaforandringer kræver imidlertid helt andre ændringer i den økologiske dyrkning end brug af NGT-plantesorter.

Det er forskellen mellem økologi og konventionel produktion, der har gjort økologi til en success.

Til den kommende generalforsamling i ØL i marts har jeg fremsendt forslag om at Økologisk Landsforenings bestyrelse og ledelse skal følge og understøtte IFOAMs arbejde vedr. NGT/GMO.