Annonce
Annonce
I biodynamisk sammenhæng henvises generelt til DOK-forsøgene med fremhævning af biodynamikken som særlig vigtig i relation til kulstofindlejring i muldlaget. Dette bør nok tages op til fornyet overvejelse med baggrund i rapportens konklusioner, skriver Eskil Romme. Foto: Janne Nielsen
Kontroversielt nyt om kulstoflagring i biodynamisk jordbrug
DEBAT: Konklusionerne i en rapport om forskellige dyrkningsformer er, at forskellene i forbedret jordkvalitet og øget kulstofindhold skyldes håndteringspraksis og kan ikke forklares med, at det er dyrket biodynamisk.
Af: Eskil Romme, økolog, Hedegårde, Halkær
Uddrag fra rapporten : 'Biological soil quality and soil organic carbon change in Biodynamic, organic, and conventional farming systems after 42 years' - v/Hans‑Martin Krause, Bernhard Stehle, Jochen Mayer, Marius Mayer, Markus Stefens, Paul Mäder og Andreas Fliessbach
Fra rapporten: “The system comparison approach implemented in the DOK trial does not allow for evaluating the efects of specifc biodynamic management practices such as long aerobic composting procedures, use of biodynamic preparations, or plant protection measures” :
Oversættelse: "DOK-forsøget giver ikke mulighed for at vurdere virkningerne af specifik biodynamisk forvaltningspraksis såsom lang aerobe komposteringsprocedurer, brug af biodynamiske præparater eller plantebeskyttelsesforanstaltninger."
I biodynamisk sammenhæng henvises generelt til DOK-forsøgene med fremhævning af biodynamikken som særlig vigtig i relation til kulstofindlejring i muldlaget.
Dette bør nok tages op til fornyet overvejelse med baggrund i rapportens konklusioner.
Biodynamisk Forening skriver: "Flere videnskabelige langtidsforsøg med økologisk, biodynamisk og konventionel dyrkning viser, at den biodynamiske metode er særlig virksom til at opbygge og pleje jordens muldlag og binde CO2". og videre: ”Resultaterne er meget positive for det økologiske og især det biodynamiske jordbrug. Forsøget dokumenterer den positive virkning af kompostering og de biodynamiske præparater til gødning og marker, og DOK-forsøget har skabt en ny respekt og interesse for den biodynamiske metode.”
Usammenlignelige input
Et generelt forhold/problem i DOK-forsøgene er, at der i det biodynamiske led tilføres færdigkomposteret materiale udefra fra biodynamiske gårde. Ved indgang i forsøget ”normsættes” alt materiale i alle led, omregnet til DE (dyreenheder), som jo er N-relateret – oprindelig tilgang af kulstof er således ukendt især i det biodynamiske led som følge af den tilførte kompost.
Det konkluderes til sidst, at den forbedrede kvalitet af indgangsmaterialet i det biodynamiske led skyldes komposteringsprocessen. Det kan undre, at der ved DOK-forsøgenes opstart er valgt usammenlignelige input i de forskellige led.
Fra rapporten: “The differences in organic matter inputs between the farming systems are explainable by the losses during farming system specific storage and composting procedures, which increase with increasing duration and aeration from CONFYM to BIOORG to BIODYN.”
Oversættelse: ”Forskellene, i tilførslen af organisk stof, mellem landbrugs systemerne kan forklares med tabene under landbrugssystemspecifikke opbevarings- og komposteringsprocedurer, som øges med stigende varighed og beluftning fra CONFYM til BIOORG til BIODYN (konventionel, økologisk og biodynamisk)."
Konklusionerne i rapporten er således, at forskellene i ”forbedret jordkvalitet og øget kulstofindhold” skyldes håndteringspraksis og kan ikke forklares med biodynamik.
Flere artikler fra samme sektion
Politikere vil have os til at få flere børn, men tillader samtidig fertilitetshæmmende pesticider
DEBAT: Politikerne mener, at vi skal føde flere børn i Danmark. Så kunne det jo være en god idé, hvis de stoppede med at tillade pesticider, som nedsætter fertiliteten og øger risikoen for skader i fostre, mener økolog Fie Graugaard.
Der ligger et stort potentiale for dansk økologi syd for grænsen
MARKEDSKLUMME: Danske eksportvirksomheder har gode muligheder for at omsætte Danmarks position som global rollemodel i forhold til økologi i foodservice, til ordrer i udlandet, vurderer Dennis Hvam, international markedschef i Økologisk Landsforening.
18 aktører: Regeringen skaber igen usikkerhed om fremtiden for Det Økologiske Spisemærke
DEBAT: Regeringen skaber atter usikkerhed om Det Økologiske Spisemærke ved at udelade det fra sit finanslovsudspil - nøjagtig som sidste år hvor det blev reddet på målstregen efter heftig kritik. En ærgerlig kurs fra regeringen, der ellers ønsker at fordoble økologien.