Annonce

Annonce

Politisk klumme af Sybille Kyed

EU's momsdirektiv blev ændret sidste år, og med denne ændring har EU-Kommissionen åbnet for, at momsen kan sænkes på produkter, der har højere miljøambitioner. Foto: ØL

Jo, det ér juridisk muligt at sænke momsen på økologi

POLITISK KLUMME: Skatteministeren hævder, at det ikke er juridisk muligt at sænke momsen på økologiske fødevarer. Det undrer mig, for en ændring af momsdirektivet sidste år har netop åbnet for dette.

Franciska Rosenkilde fra Alternativet har i et skriftligt spørgsmål til skatteminister Jeppe Bruus (S) spurgt, hvad det vil koste staten at halvere momsen på økologi.

Ministeren svarer hende, at det har hans ministerium ikke regnet på, da det ikke er juridisk muligt at nedsætte momsen på økologiske fødevarer. Når jeg læser det svar, spørger jeg mig selv, om skatteministeriet virkelig ikke er bekendt med EU's 'Green Deal' og den seneste ændring af momsdirektivet?

Ministeriets svar til Rosenkilde var korrekt indtil april sidste år, men herefter blev EU's momsdirektiv ændret. Med denne ændring har EU-Kommissionen åbnet for, at momsen kan sænkes på produkter, der har højere miljøambitioner. Kommissionen ønsker at lade prisstrukturer følge de miljømæssige eksternaliteter. Det står ikke skrevet eksplicit i direktivet, at moms skal være eller kan være lavere på økologi - det er overladt til de enkelte medlemslande at tage en sådan beslutning, og i sidste ende vil det være domstolene, der afgør, om der er juridisk grundlag for at sænke momsen på økologi.

Det er åbenlyst ikke regeringens mål at sænke moms på økologi, men det skal ikke skærme for, at der nu er sikret et juridisk grundlag for at prøve det af.

EU-Kommissionen har dog sendt et signal, der ikke er til at tage fejl af. I december 2019 udkom den med sin 'Green Deal', som er EU-Kommissionens masterplan for gennemførslen af den grønne omstilling. Den rummer flere centrale strategier blandt andet 'Farm to Fork'-strategien i landbruget og biodiversitetsstrategien samt en plan for både ny EU-lovgivning og ændring af nuværende EU-lovgivning.

I aftalen opfordrer man til: ”en hurtig vedtagelse af Kommissionens forslag om momssatser, som i øjeblikket er til behandling i Rådet, således at medlemsstaterne kan gøre mere målrettet brug af momssatser”, og der henvises til nedsat moms på økologi som eksempel. Dette eksempel gentager kommissionen i både 'Farm to Fork'-strategien og sin økologiske aktionsplan.

Det er åbenlyst ikke regeringens mål at sænke moms på økologi, men det skal ikke skærme for, at der nu er sikret et juridisk grundlag for at prøve det af.

Fødevareministeriet arbejder i disse måneder på udfærdigelsen af en økologistrategi, der skal udpege initiativer, der kan få os i mål med fordobling af det økologiske areal og marked. Jeg har svært ved at pege på noget initiativ, der har større potentiale til at give omlægning og marked et kæmpe ryk fremad end lavere moms på økologi. I en GfK-analyse, som Økologisk Landsforening fik udført i 2020, henviste 67 pct. af respondenter til merpris som årsagen, når de fravalgte økologi.

Jeg mener faktisk også, at fødevareministeriet er mere eller mindre forpligtet til at redegøre for muligheden i denne strategi, eftersom EU-Kommissionen i sin økologiske aktionsplan netop formulerer, at den anbefaler, at medlemslandene afdækker muligheden.

Jeppe Bruus undlod behændigt at regne på de økonomiske omkostninger, men vi har i foreningens sekretariat selv lavet en servietberegning. Hvis vi alene vil nulstille statens merprovenu fra salg af økologi i detailhandlen, så er der tale om et tab på godt 700 mio. kr. ud fra en antagelse om en merpris på økologi på i gennemsnit 30 pct. af alle varekategorier. Alternativet gik ud med et lidt mere ambitiøst forslag og ville halvere momsen på økologi, og så er statens provenutab lidt større. Flytter lavere moms på økologi mere og mere fødevareforbrug over til de økologiske produkter, så vil det naturligvis være stigende.

Udover bekymringer om man kan håndtere nedsat moms på økologi, og om handlen kan risikere at spekulere i det, så er der ingen tvivl om, at tabt indtægt til staten er en væsentlig showstopper for forslaget. Men så må vi jo gentage, at samfundet ifølge beregninger fra Københavns Universitet i dag betaler 245 mia. kr. for skader på vores klima, natur og miljø. Det er den regning, initiativet skal nedbringe.

Den dag hele det danske landbrug er omstillet, kan politikerne genindføre momsen, hvis de mener, staten skal have en afgiftsindtægt på det, vi spiser.

Flere artikler fra samme sektion

Nu står Økologisk Landsforening ikke længere alene med vores ønske om differentieret moms

MARKEDSKLUMME: Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, ser spændende perspektiver for økologien, i at skatteminister Jeppe Bruus åbner døren for at bruge differentieret moms som et værktøj, der kan bane vej for et grønnere fødevareforbrug.

22-02-2024 3 minutter Klumme

DOK-forsøget - resultaterne undrer og inspirerer

DEBAT: Når man læser det nye hæfte med DOK-forsøgets undersøgelser, er det vanskeligt at finde parametre af jordkvalitet, hvor den biodynamiske praksis ikke giver de bedste resultater.

16-02-2024 3 minutter Debat

Indspark til debatten om DOK-forsøgene: Landmanden skal tage beslutninger på driftsniveau

DEBAT: Jeg medgiver, at det økologiske regelsæt ikke er nogen garanti for at opbygge jordens humusindhold, men grundlaget ligger i de økologiske idealer.

15-02-2024 5 minutter Debat