Heldigvis er diskussionen om fremtidens mad på skolen ved at komme op i gear

Af: Bent Egberg Mikkelsen, professor, kandidat i levnedsmiddelvidenskab (cand.­brom.), ph.d. i sociologi

Skolemaden er blevet den ubestridte vinder, når det gælder om at anvise gode veje, som kan sikre os et bæredygtigt fødevaresystem. Ikke mindst fordi den viser sig at være en af de interventioner, som kan samle størst opbakning blandt flest mulige interessenter.

Ser man på, hvad byer rundt om i verden gør i deres urbane fødevarestrategier, så er tiltag på skoler et af de allervigtigste. Ikke bare fordi skolemad betyder ordentlig ernæring, men fordi mad på skolen kan så meget mere, hvis vi griber det rigtigt an.

Skolemad er blevet et vigtigt element i fødevarediplomatiet. Det er umiddelbart svært at forestille sig skolemad som en eksportvare på de internationale markeder. Men måske modeller kan være det?

I hvert fald er det interessant at se, at lande som Frankrig, Finland og Brasilien har sat sig godt til rette i ledelsen af den internationale School Meal Coalition (SMC).

Disse lande er nemlig blandt dem, der har stolte traditioner, når det gælder skolemad. Og disse nationale programmer begynder ligeså stille at indgå som en del af markedsføringen af landenes nationale madkulturer. Et slags internationalt fødevarediplomati hvor skolemads­modellerne er i fokus.

I Finland vil man således pege på, at finsk skolemad er lige så glorværdig som den finske Sisu og badstuen, og det nationale brasilianske program PNAE er så småt begyndt at stråle om kap med den brasilianske fodbold og sambaen. Og i Frankrig er det er heller ikke helt tilfældigt, at underskriveren af det internationale skolemadscharter er ingen ringere end statsoverhovedet selv: præsident Macron.

Så hvor skal vi hen i Danmark? Selvom mange formentlig synes, at den danske madpakketradition er et stykke mindeværdigt dansk madkultur, vil den nok være svær at markedsføre i den internationale skolemadsdebat.

Måske skal vi bare vænne os til, at den gjorde det godt i mange år, men at den nu har nået sidste salgsdato?

I stedet kan vi med fordel satse på de ting, som vi i Danmark har været gode til – og som man i udlandet er begyndt at kigge nysgerrigt efter - nemlig vores evne til ikke bare en tænke skolemad, men at tænke ’mad på skolen’.

Den danske skole er allerede forrest i bussen, når det gælder om at tage klima ind i verdensmålsundervisningen, vi er dygtige til projektbaseret læring, og vi er også gode til at udvikle praksisfaglighed inden for madområdet: madskol­erne, madkundskab, Go Cook og Madklassen er gode eksempler, og på Københavns Universitet har vi haft held med at udvikle SELEA- og SESAM-koncepterne. Interventioner, som bygger på et såkaldt konstruktionisme-princip. Vi kalder det ’Youth Based Solutions’, og hele ideen er at bygge og konstruere sig ud af problemet, samtidig med at man får en teoretisk og videnskabelig forståelse med i bagagen.

Denne tilgang har vi afprøvet med succes på temaer som plante- & proteinomstillingen, kampen mod madspild og vertikale anlæg til fødevareproduktion i byen.

Med andre ord: Vi skal ikke bare satse på maden i kantinen, men også på maddannelsen i klasseværelset. Og kan vi dertil lægge den dimension, der ligger uden for skolen - nemlig kommunen - så er vi godt på vej til en model, der er med til at skabe flere fælles fordele for flest mulige aktører, heriblandt også de lokale producenter, den lille økolandmand og andre lokale fødevareaktører.

Og hvad gør vi så nu? Heldigvis er diskussionen om fremtidens mad på skolen ved at komme op i gear i Danmark, og de bagvedliggende problemer står nærmest i kø: Over en fjerdedel af de madpakker, som travle forældre hver aften eller morgen med stor omhu tilbereder, bliver smidt direkte i skraldespanden. 6 ud af 10 forældre mener, at det er på tide, vi får skolemad, og skolemaden kommer ind som nummer to på elevernes hitliste i det nyligt afholdte skolevalg. Mange danske børn spiser under halvdelen af det anbefalede daglige indtag af frugt og grønt, op mod 20 pct. af dem er enten overvægtige eller fede, og en ny undersøgelse fra SDU fremskriver forekomsten af fedme og overvægt i 2040 til at ramme 1/3 af os. Det er svært at finde andre gode intentioner, som vil kunne rette op på flere af disse skæve forhold samtidig.

Og hvad er det så for en skolemad, vi skal forestille os? For det første skal vi se indførelsen af skolemaden som en mulighed for at demonstrere den danske opfindsomhed, kreativitet og nytænkning og ikke bare tænke mad som madforsyning.

Antallet af studier, der viser de ernæringsmæssige fordele ved skolemad, er stort, men der er behov for meget mere fokus på de yderligere fordele.

Helt generelt har vi muligheden for at skabe flere fælles fordele for fremtidens fødevaresystemer ved at prøve at tænke fordele for så mange som muligt ind i udviklingen.

Skolemad skal gavne den lokale fødevareøkonomi, de lokale økologiske landmænd, de lokale forarbejdningsindustrier og de lokale råvarer, der sikrer, at sæson og korte forsyningskæder bliver fremtrædende elementer.

Og ikke mindst har vi samtidig muligheden for at tænke de nye plantebaserede strategier ind i skolemaden. Det er er marked, der vurderes at have en værdi på adskillige milliarder kroner.