Annonce

Annonce

Rasmus Prehn holder tale

Nuværende folketingsmedlem og forhenværende fødevareminister Rasmus Prehn (S) arbejder på at overbevise sit parti om, at det skal gå ind for at indføre en national kostordning i folkeskolerne. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Tidligere fødevareminister vil have sit parti til at gå ind for skolemad

Det er ikke Socialdemokratiets holdning, at der skal indføres skolemad, men det vil partiets tidligere fødevareminister Rasmus Prehn have ændret på. Han får opbakning fra både Kost- og Ernæringsforbundet og Økologisk Landsforening.

Skal de danske folkeskoleelever fremover få mindst ét måltid mad serveret i skolen?

Debatten kører på højt blus for tiden, og som menigt medlem af Folketinget for sit parti kan tidligere fødevareminister Rasmus Prehn (S) nu nemmere lufte sine egne holdninger i offentligheden. Han ser nemlig gerne, at hans parti skifter kurs og begynder at arbejde for at indføre skolemad i de danske folkeskoler.

»Skolemad vil kunne løse så mange forskellige problemer på samme tid, så det er oplagt at indføre det. Vi ved fra forskningen, at det gavner børnenes sundhed og sammenhold, når de spiser de samme måltider sammen. Det vil også være en faglig gevinst, for mætte børn kan koncentrere sig bedre.« siger Rasmus Prehn.

Netop styrkelsen af fællesskabet er noget William Nielsen, skoleelev og bestyrelsesmedlem i Danske Skoleelever, kan genkende:

»Jeg mener, at en skolemadsordning vil reducere uligheden, der er på vores skole. Det vil fjerne det her A- og B-hold, der er lige nu. Men hvis det skal virke, skal eleverne inddrages meget,« sagde han i forbindelse med en nyligt afholdt workshop om netop skolemad arrangeret af Mejeriforeningen.

Gode erfaringer

Ser man på erfaringerne fra vores nabolande, er de da også positive. Sverige indførte gratis skolemad gradvist fra 1940’erne, og forskning viser nu, at de svenskere, som fik frokost på skolen gennem hele deres skoletid, blev cirka en centimeter højere, bedre uddannet og fik bedre indkomst end dem, der ikke gjorde.

Et norsk studie har vist, at gratis skolemad får eleverne til at spise sundere og samtidig udjævner de sociale lærings- og sundhedsudfordringer mellem børnene.

»Jeg vil så også gerne tilføre et nyt argument til debatten, for jeg kan se, at på trods af kostråd og alverdens kampagner og ikke mindst bioordninger, der skal fremme landbrugets produktion af plantebaserede fødevarer til mennesker, så har det ikke haft den effekt på efterspørgslen, som man kunne have håbet på. Skolemad, som er lavet efter de officielle kostråd, vil helt konkret kunne sikre en efterspørgsel på flere plantebaserede fødevarer, men det vil også få en afledt effekt, for når man synes, at maden er lækker og spændende, får man også lyst til at lave den derhjemme. Den inspiration er nødvendig, hvis vi skal have vendt vores vaner fra de seneste 50 år med relativt meget kød over mod mindre kød. Dermed vil det også være en gevinst for miljøet og klimaet,« forklarer Rasmus Prehn.

Meget gerne økologisk

Han ser det samtidig som oplagt, at så meget som muligt af skolemaden bliver økologisk.

»Jeg vil gerne have skolehaver, hvor det kan lade sig gøre, så børnene - også gerne deres forældre - og lærerne sammen dyrker grøntsagerne, og så er det jo nemt at gøre økologisk. Det vil også være ideelt, hvis eleverne selv tilbereder den mad, som de skal have. Jeg tror, at rigtig mange børn og forældre gerne vil det her, men det svære er at få brudt den gordiske knude med hensyn til finansiering og organisering,« siger Rasmus Prehn.

Her kommer han ind på forslagets udfordringer, for ud over at der endnu ikke er et politisk flertal bag, besværliggør både folkeskoleloven og skatteloven, at man finder en løsning. En beregning fra tænketanken Cevea lyder, at det vil koste i omegnen af 2,2 mia. kr. om året, når man tager højde for effekten på arbejdsudbuddet.

Rasmus Prehn forklarer, at folkeskoleloven forhindrer de enkelte folkeskoler i selv at få forældrene til at betale for en madordning, da loven foreskriver, at folkeskolerne skal være ligeværdige. Desuden må kommunernes skat samlet set ikke stige. Sætter nogle kommuner skatten op, kan det kun ske, hvis andre kommuner sætter den ned.

Derfor ønsker Rasmus Prehn at ændre lovgivningen, så kommunerne kan få mulighed for på visse områder at hæve den samlede skat, fx så de kan indføre skolemad.

Han mener, at når de rette rammer er sat fra Christiansborg, skal det være op til de enkelte kommuner at finde ud af, hvordan man så vil udforme og implementere det.

»Der skal selvfølgelig være noget frihed og rum til, at eleverne, forældrebestyrelserne og lærerne er med til at træffe beslutningerne om det,« siger han.

Du har mange argumenter for skole­mad – hvorfor blev det ikke til noget, da du var fødevareminister?

»Det var ikke partiets holdning, da jeg var fødevareminister, men nu er jeg menigt medlem og har derfor mere spillerum til at rejse en debat. Jeg håber, at det kan blive en holdning, som mit parti påtager sig i løbet af relativt kort tid, og jeg synes, at den nuværende regering - som jo er bred - har nogle muskler, der gør, at man kan lave de nødvendige strukturelle ændringer. Løkke var jo også ude i sin tid som statsminister inden valget i 2011 at tale om, at han gerne ville have skolemad i Danmark.«

Er der så lydhørhed i dit parti?

»Der er en forståelse af, at det kunne være rigtig godt, men der er også partifæller, som mener, at det er svært at indføre og finansiere det.«

Han oplever også argumentet fra andre politikere, at det ikke er noget, Folketinget skal bestemme.

»Og det skal man tage alvorligt - det er derfor, jeg mener, at kommuner og forældrerådene i de enkelte skoler skal kunne administrere det. Men ser nogen det som et overgreb, at vi politikere ønsker, at man laver mad i fællesskab, skal der være en mulighed for at fravælge det - så skal folkeskoleloven givetvis ændres.«

Flertal i befolkningen

Spørger man befolkningen, viser en meningsmåling fra 2022, at næsten seks ud af ti forældre til danske skoleelever mener, at der skal indføres gratis skolemad i alle folkeskoler, mens kun knap hver femte var imod.

»Nogle borgere råber på, at vi gør mere for klimaet, miljøet og sundheden, og her har vi noget, der kan have en positiv effekt på rigtig mange af de problemstillinger,« siger Rasmus Prehn.

Hos Kost- og Ernæringsforbundet, fagforeningen og interesseorganisationen for ernæringsprofessionelle, har man i flere år kæmpet for skolemad. Forrige år præsenterede den sammen med Diabetesforeningen, Børns Vilkår og Landbrug & Fødevarer et udspil med syv forslag til, hvordan skolemad kan blive en realitet i den danske folkeskole.

»Der er masser af gevinster ved skolemad - det eneste minus er, at det koster lidt, men man skal se det som en investering i børn og unge. På de voksnes arbejdspladser er der gode kantiner, og rigtig mange daginstitutioner har fælles madordninger, hvor børn og voksne får sunde måltider, men når det handler om skolebørn og unge under uddannelse, får de bare ingenting. Det er ofte madpakker hjemmefra, eller også spiser de slet ikke noget - hverken til morgenmad eller i løbet af en lang skoledag. Det problem er vi nødt til at gøre op med. Vi er optagede af at få skabt mere lighed, så alle får lige muligheder for bedre læring, bedre trivsel og for at etablere venskaber og fællesskaber gennem et fælles måltid mad. Her har politikerne muligheden for at gå foran på en visionær måde og sikre børn et bedre skoleliv,« siger Ghita Parry, der er formand for Kost- og Ernæringsforbundet.

Hun beder politikerne om i det mindste at afprøve skolemadsordningen som et forsøg: vælg fem klasser i fem kommuner og følg dem i fem år. Herefter kan man vurdere effekten.

"Økologi er den rigtige vej"

Om maden skal være økologisk eller ej, har forbundet ikke taget stilling til i denne sag. Ghita Parry mener, at det skal være en politisk beslutning, men påpeger dog, at mange af forbundets medlemmer har arbejdet seriøst med økologi, siden daværende fødevareminister Mette Gjerskov (S) i 2011 satte et mål om, at alle offentlige køkkener skulle have mindst 60 pct. økologi i 2020.

»Offentlige køkkener har været en enormt stærk driver i udbredelsen af økologisk kost, og vi lægger ikke skjul på, at mere økologi og plantebaseret mad er den rigtige vej at gå,« siger Ghita Parry.

Og er man i tvivl om hvor meget, man skal gå økologivejen så start i det små med basisvarerne, lyder hendes råd.

Økologisk Landsforening er også fortaler for skolemad og har arbejdet med at få det udbredt på danske efterskoler. Foreningen er ikke tvivl om, at så meget som muligt af maden bør være økologisk, men den anerkender, at ikke alle vil gå all in på økologien i starten.

Derfor anbefaler foreningen, at skolerne i en eventuel ordning som minimum indleder med at have Det Økologiske Spisemærke i bronze, som angiver en økologiandel på 30-60 pct., og så kan de løbende hæve ambitionerne for til sidst at ende på guld, der svarer til en øko-andel på 90-100 pct.

»Vi vil gøre, hvad vi kan for at påvirke den politiske samtale om skolemad og pege på, at det ikke kun handler om sundhed, men også er en mulighed for at lære børnene om at skabe et fødevaresystem, der er i balance og bæredygtigt,« siger adm. direktør Helle Borup Friberg og tilføjer:

»Det er så oplagt et område at bringe økologien med ind og give børn viden om vores råvarer, og hvordan vi sikrer bæredygtige fødevarer. Der er behov for at lære børn om sæsonens råvarer; hvorfor jordbær ikke smager godt i januar, og at det betyder noget, hvordan vi dyrker jorden, sikrer jordens frugtbarhed, og hvordan det gode dyreliv påvirkes af det, vi spiser.«

Savner faste rammer

Selv uden implementering af skolemad er der plads til forbedring på madfronten, mener Helle Borup Friberg og henviser til tal fra tænketanken Madtanken, der viser, at omkring halvdelen af skolerne ikke har nogen faste rammer for spisepauserne.

»Børnene bruger meget kort tid på at spise, og der er ikke nogen faste ritualer. Det svarer jo til, at man i hjemmet ikke spiser aftensmad sammen. Det betyder meget, at der er gode rammer omkring fællesskabet i spisepauserne,« siger hun.

Økologisk Landsforening var blandt deltagerne på den to dage lang workshop om skolemad afholdt af Mejeriforeningen i Helsingør i midten af marts.

Opgaven var at konkretisere, hvordan skolemad kan blive en realitet, og efter 24 timer afleverede de over 50 deltagere deres anbefalinger til Damien Stenander, skoleelev og bestyrelsesmedlem i Danske Skoleelever, Gordon Ørskov fra Danmarks Lærerforening og partiformand Martin Lidegaard fra De Radikale.

Både De Radikale og Moderaterne har de seneste måneder talt varmt for at indføre en madordning i skolerne.

»Det er oplagt, at staten skal finansiere det her. Kommunernes budgetter er i bund, og de kæmper med bare at opretholde undervisning og fritidspædagogik. Samtidig ligger der meget forebyggelse i at tilbyde for eksempel skolemad, og vi ved at forebyggelse virker i forhold til sundhed. Jeg ser fire veje for skolemad, som også blev peget på ved 24-timers campen: At skolemad skal være gratis og for alle, at skolemad skal være et redskab til at løfte hele folkeskolen, at skolemad skal være i tråd med kostrådene, og at udmøntningen skal være lokal,« sagde Martin Lidegaard i forbindelse med workshoppen.

Flere artikler fra samme sektion

EU-Kommissionen trækkes i retten for løftebrud på dyrevelfærdsområdet

Et borgerinitiativ, som skulle bringe landbrugets dyr ud af burene så længe ud til at blive hørt af EU-Kommissionen. Nu har en gruppe dyreforkæmpere imidlertid lagt sag an mod kommissionen og anklaget den for at bryde sit løfte om at udfase og forbyde bure i landbruget.

19-04-2024 3 minutter EU,   Dyrevelfærd

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik

Regeringen anerkender, at der mangler viden om, hvordan klimamiddel i foderet påvirker dyrevelfærden

Forskere er uenige om risikoen for dyrevelfærden ved at tilsætte Bovaer i foderet, men der er enighed om, at det faktisk ikke er undersøgt. Regeringen har anerkendt den manglende viden, viser et dokument sendt til EU. Alligevel vil regeringen stadig bruge 700 mio. kr. på Bovaer.

11-04-2024 5 minutter Dyrevelfærd,   Klima,   Politik,   Kvæg