Partier fra begge fløje ønsker skolemad, men flertallet mangler

Selvom der er opbakning fra adskillige brancheorganisationer, og en meningsmåling har vist opbakning i befolkningen, er virkeligheden en anden på Christiansborg.

En rundspørge foretaget af Økonu.dk blandt folketingets partier viser, at selvom partier på begge fløje af det politisk spektrum bakker op om at indføre en skolemadsordning på de danske folkeskoler, er der ikke flertal bag. Partierne er heller ikke enige om, hvordan en ordning konkret skal se ud.

Vi sendte tre spørgsmål til ordførere fra alle partier og fik svar fra alle undtagen Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne. De tre partier har dog allerede givet deres mening til kende i andre medier, og det viser, at Radikale Venstre går ind for en national skolemadsordning, mens Liberal Alliance og Socialdemokraterne er imod.

Dermed bakker både Alternativet, Enhedslisten, SF, Moderaterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre op om at indføre en skolemadsordning, men foruden Liberal Alliance og Socialdemokraterne er Venstre, Danmarksdemokraterne og Konservative imod, og baseret på mandatfordelingen er der altså ikke flertal for ordningen.

»Alternativet mener, at det er afgørende at indføre en skolemadsordning, der sikrer, at alle elever får mindst ét ernæringsrigtigt måltid om dagen. Vi tror på, at et sundt og nærende måltid er vitalt for børns trivsel og indlæring, og vi vil arbejde for at etablere en gratis, grøn skolemadordning,« skriver børne- og grundskoleordfører Helene Liliendahl Brydensholt (AL) og peger på, at partiet også ønsker, at alle børn tilbydes et gratis, vegetarisk måltid i skolen.

»Derved kan vi introducere vores børn for en plantebaseret kost, som både er sund for dem og for kloden,« skriver Helene Liliendahl Brydensholt.

Det skal desuden prioriteres, at så meget af maden som muligt er økologisk.

»Vi tror på betydningen af økologisk landbrug både for miljøet og for sundheden, og vi vil arbejde for at integrere flere økologiske produkter i måltiderne,« skriver hun.

Også SF og Enhedslisten mener, at økologien skal prioriteres i ordningen.

Til gengæld er Dansk Folkepartis folkeskoleordfører, Alex Ahrendtsen, »fløjtende ligeglad« med, om maden er økologisk eller ej.

»Kødet skal selvfølgelig ikke være halalslagtet,« tilføjer han.

Uenige om finansieringen

Partierne er dog ikke enige om finansieringen. Mens Dansk Folkeparti peger på, at kommunerne skal finansiere ordningen, svarer Alternativet blot, at finansieringen skal ske på »en bæredygtig måde, der ikke belaster familier økonomisk«.

SF lægger op til flere finansieringsmuligheder, bl.a. at trække en del af de varslede skattelettelser tilbage, og Moderaterne foreslår en egenbetaling på 200 kr. per elev, dertil kommer en ekstra indtægt i form af øget arbejdsudbud knyttet til ordningen, og resten af finansieringen skal tages fra råderummet. Radikale Venstre har lagt op til, at der ikke skal være nogen egenbetaling.

Venstre, der er modstander af en national ordning, mener, at forslaget i sig selv er fint, men at det skal være op til de enkelte kommuner, om det skal indføres eller ej.

Socialdemokraterne kalder forslaget for »sympatisk«, men siger, at det er et spørgsmål om økonomiske prioriteringer.

Også Danmarksdemokraterne kalder forslaget »sympatisk«, men mener, at pengene for en national ordning kan bruges bedre på andre områder i folkeskolen. Derudover mener partiet, at det er forældrenes opgave at sørge for mad til deres børn, skriver børne- og undervisningsordfører Karina Adsbøl:

»Det vil også være svært med en madordning, da det er meget forskelligt i dag, hvad familier og børn spiser.«