Annonce

Annonce

Børn spiser sammen i en kantine

Skolemad børn kantine. Foto: Colourbox

Partier fra begge fløje ønsker skolemad, men flertallet mangler

En rundspørge viser, at partier på begge fløje går ind for skolemad, men de kan ikke mønstre et flertal.

Selvom der er opbakning fra adskillige brancheorganisationer, og en meningsmåling har vist opbakning i befolkningen, er virkeligheden en anden på Christiansborg.

En rundspørge foretaget af Økonu.dk blandt folketingets partier viser, at selvom partier på begge fløje af det politisk spektrum bakker op om at indføre en skolemadsordning på de danske folkeskoler, er der ikke flertal bag. Partierne er heller ikke enige om, hvordan en ordning konkret skal se ud.

Vi sendte tre spørgsmål til ordførere fra alle partier og fik svar fra alle undtagen Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne. De tre partier har dog allerede givet deres mening til kende i andre medier, og det viser, at Radikale Venstre går ind for en national skolemadsordning, mens Liberal Alliance og Socialdemokraterne er imod.

Dermed bakker både Alternativet, Enhedslisten, SF, Moderaterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre op om at indføre en skolemadsordning, men foruden Liberal Alliance og Socialdemokraterne er Venstre, Danmarksdemokraterne og Konservative imod, og baseret på mandatfordelingen er der altså ikke flertal for ordningen.

»Alternativet mener, at det er afgørende at indføre en skolemadsordning, der sikrer, at alle elever får mindst ét ernæringsrigtigt måltid om dagen. Vi tror på, at et sundt og nærende måltid er vitalt for børns trivsel og indlæring, og vi vil arbejde for at etablere en gratis, grøn skolemadordning,« skriver børne- og grundskoleordfører Helene Liliendahl Brydensholt (AL) og peger på, at partiet også ønsker, at alle børn tilbydes et gratis, vegetarisk måltid i skolen.

»Derved kan vi introducere vores børn for en plantebaseret kost, som både er sund for dem og for kloden,« skriver Helene Liliendahl Brydensholt.

Det skal desuden prioriteres, at så meget af maden som muligt er økologisk.

»Vi tror på betydningen af økologisk landbrug både for miljøet og for sundheden, og vi vil arbejde for at integrere flere økologiske produkter i måltiderne,« skriver hun.

Også SF og Enhedslisten mener, at økologien skal prioriteres i ordningen.

Rundspørge

Økonu.dk stillede følgende tre spørgsmål til partiernes ordførere:

  1. Skal de danske folkeskoler indføre en skolemadsordning, hvor eleverne hver dag får mindst ét ernæringsrigtigt måltid?

  2. Hvordan skal en evt. madordning finansieres?

  3. Hvor stor en andel af måltidet skal være økologisk?

Til gengæld er Dansk Folkepartis folkeskoleordfører, Alex Ahrendtsen, »fløjtende ligeglad« med, om maden er økologisk eller ej.

»Kødet skal selvfølgelig ikke være halalslagtet,« tilføjer han.

Uenige om finansieringen

Partierne er dog ikke enige om finansieringen. Mens Dansk Folkeparti peger på, at kommunerne skal finansiere ordningen, svarer Alternativet blot, at finansieringen skal ske på »en bæredygtig måde, der ikke belaster familier økonomisk«.

SF lægger op til flere finansieringsmuligheder, bl.a. at trække en del af de varslede skattelettelser tilbage, og Moderaterne foreslår en egenbetaling på 200 kr. per elev, dertil kommer en ekstra indtægt i form af øget arbejdsudbud knyttet til ordningen, og resten af finansieringen skal tages fra råderummet. Radikale Venstre har lagt op til, at der ikke skal være nogen egenbetaling.

Venstre, der er modstander af en national ordning, mener, at forslaget i sig selv er fint, men at det skal være op til de enkelte kommuner, om det skal indføres eller ej.

Socialdemokraterne kalder forslaget for »sympatisk«, men siger, at det er et spørgsmål om økonomiske prioriteringer.

Også Danmarksdemokraterne kalder forslaget »sympatisk«, men mener, at pengene for en national ordning kan bruges bedre på andre områder i folkeskolen. Derudover mener partiet, at det er forældrenes opgave at sørge for mad til deres børn, skriver børne- og undervisningsordfører Karina Adsbøl:

»Det vil også være svært med en madordning, da det er meget forskelligt i dag, hvad familier og børn spiser.«

Flere artikler fra samme sektion

EU-Kommissionen trækkes i retten for løftebrud på dyrevelfærdsområdet

Et borgerinitiativ, som skulle bringe landbrugets dyr ud af burene så længe ud til at blive hørt af EU-Kommissionen. Nu har en gruppe dyreforkæmpere imidlertid lagt sag an mod kommissionen og anklaget den for at bryde sit løfte om at udfase og forbyde bure i landbruget.

19-04-2024 3 minutter EU,   Dyrevelfærd

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik

Regeringen anerkender, at der mangler viden om, hvordan klimamiddel i foderet påvirker dyrevelfærden

Forskere er uenige om risikoen for dyrevelfærden ved at tilsætte Bovaer i foderet, men der er enighed om, at det faktisk ikke er undersøgt. Regeringen har anerkendt den manglende viden, viser et dokument sendt til EU. Alligevel vil regeringen stadig bruge 700 mio. kr. på Bovaer.

11-04-2024 5 minutter Dyrevelfærd,   Klima,   Politik,   Kvæg