DOK-forsøget - resultaterne undrer og inspirerer

Af Klaus Loehr-Petersen, projektleder, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

Det 45 år lange, sammenlignende dyrkningsforsøg DOK i Schweiz giver stof til refleksion blandt økologer og biodynamikere. Det kan man læse et eksempel på i Lars Skyttes gengivelse af noget af sin korrespondance med en af forskerne i forsøget, Andreas Fliessbach (økonu.dk, 15/2). 

Andreas Fliesbach er ikke sikker på, at det er godt at kompostere staldgødningen, som man gør i de biodynamiske parceller i DOK-forsøget – selv om det virker bedre end ikke-komposteret gødning.

”Jeg er ikke sikker på, at kompostering vil være det rigtige at gøre, selvom DOK-forsøgene viser i den retning”, skriver han til Lars Skytte iflg. Lars Skyttes indlæg på økonu.dk. Det er en interessant udtalelse fra en forsker, der står med de positive effekter af kompostering på stort set alle parametre i forsøget – og det er mange.

Indlægget kalder på en kommentar og en faglig oplysning. Jeg er enig med Lars i, at grundlaget for at opbygge jordens humusindhold ligger i de økologiske idealer. De ligger også i de biodynamiske principper, så der er meget at samarbejde om. Vi har i det biodynamiske nogle ekstra anskuelser og metoder, der virker ekstra godt. Dem fortæller vi gerne og ofte om, bl.a. på gratis omlægningstjek.

DOK-forsøget er standardiseret, men efter metodernes aktuelle, officielle retningslinjer og normer. I praksis skal dyrkningen selvfølgelig tilpasses lokale forhold, som Lars skriver.

Nyt hæfte udkommer

Meget apropos debatten her på økonu.dk om DOK-forsøget, er der lige udkommet et hæfte, et dossier, fra FiBL, der står for forsøget, med opsummering af resultaterne fra 45 år forskning med sammenligning mellem biodynamisk, økologisk og konventionel dyrkningspraksis. Det blev præsenteret på den biodynamiske landbrugskonference i Schweiz i sidste uge. En pdf-udgave til gratis download kommer senere, oplyste Paul Mäder, der leder Departement für Bodenwissenschaft på FiBL.

Når man læser hæftet med DOK-forsøgets undersøgelser, er det vanskeligt at finde parametre af jordkvalitet, hvor den biodynamiske praksis ikke giver de bedste resultater. Virkninger af den biodynamiske praksis tilskrives som nævnt komposteringen, mens de biodynamiske præparater til komposten og jord/planter ikke tillægges betydning (andre forsøg viser deres effekter). Måske skyldes den ofte udtalte undren over de biodynamiske resultater, at der trods mindre tilført gødning/næringsstof til de biodynamiske parceller i forhold til de økologiske (konkret 16 pct. mindre kulstof) alligevel er en bedre kulstofopbygning i jorden. Det gælder også for f.eks. mikrobiel biomasse, jordrespiration, Cmin/Corg-forhold og enzymaktivitet

For år tilbage var spørgsmål om biodynamisk dyrkning: Virker dette? Nu er det relevante spørgsmål: Hvorfor virker det? Det giver DOK-forsøgets 45 års sammenligning noget af svaret på.