Indspark til debatten om DOK-forsøgene: Landmanden skal tage beslutninger på driftsniveau

Af Lars Skytte, Kellerisvej 62, Toelt, 3490 Kvistgård

I forbindelse med den verserende debat om kulstoflagring i biodynamisk jordbrug har jeg følgende kommentar: I 2017 var Andreas Fliessbach (souschef ved Department of Soil Sciences, FiBL) i Kolding til årets Økologi-Kongres og holde oplæg om DOK-forsøgene i Schweiz.

Det foregik på engelsk, og der var efterfølgende ikke plads til mange spørgsmål. Derfor fattede jeg et brev, da jeg kom hjem, med nogle af de spørgsmål, jeg ikke fik stillet ham under arrangementet. Det væsentligste spørgsmål fra mig var, om det er korrekt at sige, at resultaterne i DOK-forsøgene fortæller mere om håndteringen af gødning fra stald til mark end om biodynamisk sammenlignet med økologisk dyrkning. Med andre ord: Formoder du, at en økologisk landmand vil se de samme resultater, som DOK-forsøgene antyder, hvis han/hun komposterede?

Jeg fortalte også om mine egne amatørundersøgelser af humus på marker omlagt i henholdsvis 35 år, 20 år og konventionelle nabomarker helt op til mine. Humusprocenterne var henholdsvis 3,9%, 3,3% og 2,9%. Mit brev er i denne sammenhæng ikke så væsentligt, så det vil jeg skåne jer yderligere for, men angående debatten om DOK-forsøgene, synes jeg, at Andreas Fliessbachs svar er interessant.

Jeg vil derfor referere hans brev én til én, så det er tydeligt, hvordan en af forskerne fra FiBL-instituttet forholder sig ydmygt til resultaterne af de meget interessante langvarige forsøg. Da korrespondancen udelukkende har faglig karakter, har jeg ingen bekymringer for offentliggørelse af vores dialog.

“Kære Lars, Mange tak for dine tanker og for at bringe nogle forhold frem, som jeg muligvis ikke har forklaret i detaljer. Vi formoder, at komposteret staldgødning bibringer jorden nogle stabiliserende organiske forbindelser, som muligvis har hjulpet med at opbygge jordens organiske andel. På den anden side tabes der mange næringsstoffer under komposteringsprocessen, især N, der enten udvaskes eller fordamper. Derfor har jeg problemer med at anbefale kompostering af staldgødning, og ikke kun på grund af N-tab, men også fordi noget af det organiske materiale går tabt - det materiale, som mange jordorganismer vil være glade for at konsumere. Det organiske materiale i jorden sænkes, fordi vi ikke føder jorden effektivt med kulstofrigt materiale (halm, planterester etc.), som naturlige systemer eller en permanent græsmark ville gøre. Vi finder det højeste SOM (Soil Organic Matter) under jorde med græsmarker og skov. Hvis vi har mulighed for at efterligne disse systemer bedre, vil vi formodentlig kunne forbedre vores jorde væsentligt. Kompost kan hjælpe, men efter min egen overbevisning skal kompost anvendes i forbindelse med at lukke by-land-opdelingen, således at al den biomasse, byerne akkumulerer, kommer tilbage, hvor den hører til. De fleste byer har problemer med at håndtere de store mængder organisk materiale og også human-fæces. På gårdniveau skal du håndtere din staldgødning skånsomt, så du beholder næringsstofferne i dit system. Jeg er ikke sikker på, at kompostering vil være det rigtige at gøre, selvom DOK-forsøgene viser i den retning. Men et forsøg er en efterligning (simulation) af en aktuel praksis og kan ikke være relevant for alle jorde, klimaer, regioner. Det er et godt eksempel på, hvorledes ting kan udvikle sig, og det har et stort videnskabeligt potentiale, men den individuelle gård-situation vil altid være lidt anderledes. (……..) Bedste hilsner Andreas”.

Forskellige forhold kræver forskellige beslutninger

Jeg synes, Andreas Fliessbach har en væsentlig pointe i slutningen af sin mail, hvor han argumenterer for, at den enkelte landmand skal tage beslutninger på driftsniveau, der er situationsafhængige, men naturligvis også bruge den viden og erfaring vi har fra forskning og egen samt kollegaers arbejde.

Jeg kan som økologisk landmand/gartner gennem 40 år tilføje, at med den kompleksitet, det er at drive et økologisk landbrug, laves der løbende prioriteringer og kompromisser - blot for at understrege, at idealer inden for temaet jordfrugtbarhed ikke altid er lette at efterleve i praksis. Jeg medgiver, at det økologiske regelsæt ikke er nogen garanti for at opbygge jordens humusindhold, men grundlaget ligger i de økologiske idealer.

Det er helt afgørende med et alsidigt sædskifte, tilførsel af organisk materiale med højt C-indhold, efterafgrøder osv. Jeg kunne godt ønske mig en yderligere opstramning i vores regelsæt på dette område samt bruge al den viden, vi har om trykskader, mere konstruktivt. Så kunne vi nå rigtig langt.

Til sidst vil jeg gerne opfordre til, at der bliver lavet en tur til FiBL i Schweiz for landmænd, rådgivere og forskere, så vi kan få endnu mere viden fra dette interessante forsøg.