Svinevalget er en historisk chance for at redde vores landbrug
KLUMME: Ingen foreslår, at det danske landbrug skal nedlægges, men det skal fremtidssikres, så vores drikkevand, natur og liv i havene ikke ender med at betale prisen for overproduktionen af billigt svinekød.
Folketingsvalget 2026 er blevet det 'Svinevalg', vi har ventet på. Danskerne har aldrig fået lov til selv at beslutte, om vi vil lægge jord til en enorm svineproduktion, der ikke blot betyder urimeligt ringe dyrevelfærd for millioner af grise, men som også forurener vores drikkevand, kvæler vores fjorde og have og udrydder natur.
Svinevalget er danskernes chance for endelig at få deres stemmer hørt. For hvilket landbrug drømmer vi egentlig om at have i fremtiden? Et, hvor grøn omstilling og bæredygtighed ikke er landbrugets modsætning, men dets redning.
Allerede i dag betaler vi mere for at rense vores drikkevand for nitratforurening, end det vil koste at beskytte det. Hvis vores børn og børnebørn også skal kunne drikke rent vand fra hanen, er vi nødt til at handle nu. Spredning af gylle fra over 30 millioner grise sætter sine spor i form af nitrat i grundvandet. Ligesom pesticidrester fra sprøjtede marker ender i fjorde og have, der lider voldsommere af iltsvind end nogensinde.
Debatten de seneste uger har vist, at danskerne vil have et opgør med en forretningsmodel, der begynder i stalden med griseliv, vi ikke tåler synet af, og forplanter sig til den natur, vi er afhængige af.
Vores faste skribenter
Økologisk Nu har en gruppe faste skribenter tilknyttet. Disse er lige nu:
- Britta Riis, direktør, Dyrenes Beskyttelse
- Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening
- Rasmus Dose Sandorff, forperson, Økologisk Ungdomsbevægelse
- Alfred Josefsen, medejer og adm. direktør, Alma Madmarked
- Sofie Graarup Jensen, biolog og dyreretsforkæmper
- Michael Minter, chef for fødevarer, Concito
Vi vil have et valg, hvor politikerne forpligter sig til at sikre bedre dyrevelfærd for grisene, der er blevet svigtet i årtier. Der er brug for, at politikerne tager ansvar og driver den grønne omstilling af landbruget.
I alt for mange år har man satset på, at frivillige aftaler med landbruget kunne bære både dyrevelfærd og den grønne omstilling fremad. Det har ikke virket. Kvælstofudledningerne er fortsat for høje, og iltsvindet i de danske farvande er tilsvarende rekordstort. I staldene dør 25.000 pattegrise stadig dagligt.
Lad os få ændret avlsmål, så en so ikke skal have langt flere unger, end hun selv er i stand til at passe. Lad søerne være løse, så de kan udleve deres naturlige adfærd og bygge rede. Giv grisene mere plads.
I mange år har den herskende fortælling været, at større krav til dyrevelfærd vil koste samfundet dyrt. På tabt eksport og tabte arbejdspladser. Men det er ikke rigtigt. Vi har både viden og tal til at bakke op om en bred grøn omstilling.
Tag for eksempel kravet om mere plads til de danske konventionelle grise, der i dag skal leve på sølle 0,65 m2. Hvis grisene får 50 pct. mere plads, vil det på sigt medføre et tab på omkring 4,6 mia. kr. årligt. Det svarer til 0,07 pct. af den samlede værditilvækst i Danmark, ifølge en ny rapport fra Kraka. Det vil efter økonomernes bedste skøn ikke belaste samfundsøkonomien nævneværdigt.
Det vil heller ikke ændre fødevarepriserne, ifølge samme rapport. Danskernes mad bliver ikke dyrere, når grisene får mere plads.
Til gengæld kan den nuværende situation ende med at belaste vores miljø og klimaet, i en sådan grad at vi sender en milliardregning videre til dem, der kommer efter os. Landbrugets skader på klima, havmiljø og luftforurening vil have samfundsøkonomiske omkostninger på 14,7 mia. kr. årligt. Skader på drikkevandet er ikke medregnet.
Svinevalget er her og med det en historisk chance for, at danskerne kan få deres stemmer hørt. Vi vil have gode dyreliv i staldene, rent drikkevand og et hav med liv i. Det er fremtiden for dansk landbrug.