Elbilerne viser tydeligt, hvordan politisk handling kan udbrede økologien

"Det skal være markedet, der bestemmer." Det hører vi ofte, når det handler om økologi. Men markedet er ikke neutralt. Det formes af de rammer, vi som samfund vælger at sætte.

Se på elbiler. På få år er de gået fra niche til hovedstrøm i Danmark. 70 pct. af alle solgte biler er elbiler. Ikke fordi markedet selv fandt vej – men fordi vi politisk har hjulpet det: lavere afgifter, incitamenter og klare mål.

I lande uden samme opbakning går udviklingen markant langsommere - helt nede omkring 5 pct. Det er samme teknologi. Forskellen er rammerne.

Når vi taler om økologiske fødevarer, behandler vi dem ofte som et almindeligt forbrugsvalg, men økologi er mere end dét. Økologisk produktion bidrager til beskyttelse af drikkevand mod pesticider, højere biodiversitet, mindre belastning af vores fjorde og hav og bedre dyrevelfærd.

Det er samfundsgoder, som ikke afspejles fuldt ud i prisen i supermarkedet, og derfor får vi for lidt af det.

Når en landmand producerer økologisk, skaber det værdi for hele samfundet – men man bliver kun betalt for varen. Resten betaler fællesskabet for senere. Det er ikke en fejl i markedet - det er et politisk valg, for vi bruger allerede aktivt politik til at forme markeder på andre områder; energi, transport og klima.

Spørgsmålet er: hvorfor ikke også fødevarer? Hvis vi vil mere økologi, har vi allerede redskaberne: lavere moms på økologiske fødevarer, økologisk skolemadsordning, skatteincitamenter i frokostordninger, et aktivt offentligt indkøb.

Det er ikke nye idéer. Det er kendte greb, som allerede har virket andre steder. Over halvdelen af alle måltider spises i offentlige køkkener. Det betyder, at det offentlige er en af de stærkeste drivkræfter, vi har.

Vi har allerede set det i praksis. I flere kommuner er det lykkedes at nå meget høje økologiprocenter uden at øge budgetterne væsentligt. Når vi prioriterer – så virker det.

Indvendingen er ofte, at vi ikke skal “forstyrre markedet” - men det gør vi allerede. Spørgsmålet er ikke, om markedet påvirkes, spørgsmålet er, om vi påvirker det i den rigtige retning. Vil vi have rent drikkevand? Levende fjorde? Mere biodiversitet? Hvis svaret er ja, så kræver det mere end gode intentioner.

Elbilerne er et tydeligt eksempel på, at politisk handling virker. Vi satte en retning – og markedet fulgte med. Det samme kan vi gøre med økologien. Vi ved, hvad økologien bidrager med. Vi ved, hvilke værktøjer der virker. Det eneste reelle spørgsmål er derfor: Har vi viljen til at bruge dem?