Annonce

Annonce

Nærbillede af en klump jord og planterødder

Kompost, afgræsning og biodynamiske præparater er grundlaget for en frugtbar jord med en god krummestruktur. Her på Nørregård på Fyn. Foto: Klaus Loehr-Petersen

Genmæle: Rapport viser, at biodynamisk dyrkning klarer sig bedre på flere parametre

DEBAT: DOK-forsøget er verdens længstvarende forsøg af sin art, og i rapporten over de første 42 år fremgår det, at den biodynamiske dyrkningsmetode virker bedst på bl.a. kulstofindhold, pH-værdi, enzymaktivitet, biodiversitet og lattergasemissioner.

Af: Klaus Loehr-Petersen, projektleder i Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

Tak til Eskild Romme for d. 16/1 at sætte fokus på resultaterne af den biodynamiske dyrkning i DOK-forsøget i Schweiz. Når man har fulgt det i de seneste 25 år, er det som biodynamiker en fornøjelse at fortælle om forsøget, der blev påbegyndt i 1978 og fortsat fungerer. I forsøget sammenligner man bioDynamisk, Okologisk og Konventionel dyrkningspraksis i et forsøgsdesign med fire gentagelser og to gødningsnivauer.

Den konventionelle dyrkning er repræsenteret med en blandet variant med staldgødning og kunstgødning og en ren kunstgødet variant. Der anvendes pesticider som i almindelig konventionel praksis. Der er desuden ugødede parceller i forsøget.

Det er vigtigt at nævne, at formålet med forsøget er at sammenligne dyrkningssystemer, ud fra den praksis der er gældende i det schweiziske landbrug. Det er derfor naturligt, at der er forskel på, hvordan parcellerne dyrkes, bl.a. gødningsniveauet. Forsøget ledes af det økologiske forskningsinstitut FiBL i Schweiz i samarbejde med de respektive dyrkningssystemers landbrugsorganisationer og konsulenter.

Eskild Romme skriver, at: ”Det kan undre, at der ved DOK-forsøgenes opstart er valgt usammenlignelige input i de forskellige led”.

Det er imidlertid hele ideen med forsøget: at undersøge hvordan de forskellige dyrkningsmetoder påvirker jordens kulstofdynamik, pH-værdi, biodiversitet m.m., målt over en længere årrække. Sædskifte, afgrødetyper og frøkvalitet er dog ens i alle systemer.

Det længste forsøg af sin art

DOK-forsøget er verdens længstvarende forsøg af sin art, og i rapporten over de første 42 år fremgår det, at den biodynamiske dyrkningsmetode virker bedst på bl.a. kulstofindhold, pH-værdi, enzymaktivitet, biodiversitet og lattergasemissioner.

Rapporten peger ikke på den eller de specifikke aktiviteter i den biodynamiske dyrkningspraksis og nævner i øvrigt ikke de biodynamiske præparater, der i forsøget anvendes i komposteringsproces af gødning og på jord og afgrøder.

Når man læser DOK-rapporten om virkningerne af de forskellige dyrkningsmetoder, kan det måske undre, at de biodynamiske parceller aktiverer jordens biologiske processer målbart bedst. Det til trods for at de får en mindre mængde gødning i form af komposteret staldgødning med præparater end de økologiske parceller, der gødes med frisk/letomsat staldgødning.

Eskild Romme citerer fra rapporten, at: ”Konklusionerne i rapporten er således, at forskellene i 'forbedret jordkvalitet og øget kulstofindhold' skyldes håndteringspraksis og kan ikke forklares med biodynamik”.

Det er en interessant formulering, da biodynamisk dyrkning jo netop er en ’håndteringspraksis’, dvs. mange forskellige praktiske ting, man gør, og som tilsammen kendetegner det at dyrke netop biodynamisk. Og som der står i citatet, giver ”forbedret jordkvalitet og øget kulstofindhold”.

Bekræfter hvad landmænd selv oplever

Biodynamisk dyrkning er en praktisk, jordnær dyrkningsmetode, hvor mange virksomme tiltag bidrager til den samlede succes. DOK-forsøget bekræfter videnskabeligt, hvad landmænd i mange lande oplever i praksis.

Flere artikler fra samme sektion

Vi har brug for medlemmernes kreativitet

FORPERSONENS ORD: Vi brug for vores medlemmers kreativitet og ideer til at komme med forslag og inspiration til et nyt økologiarrangement. Intet er bestemt endnu, og vi håber på jeres hjælp.

31-01-2025 4 minutter Leder,   Økologisk Landsforening

Skolemaden skal være økologisk for børnenes skyld

DEBAT: Når staten står for skolemaden, må økologien være førstevalg. Det sikrer børnene mod pesticidrester og bidrager til den grønne omstilling af Danmark, skriver forperson Michael Kjerkegaard.

15-01-2025 3 minutter Debat,   Kostvaner,   Politik

Træbranchen: Regeringens ambitiøse plan om mere skov kræver en gennemtænkt plan med blik for de eksisterende skove

DEBAT: Den grønne trepartsaftale indeholder en ambitiøs plan om at omlægge 250.000 ha landbrugsjord til ny skov over de næste 20 år. Skal det lykkes, kræver det omhyggelig planlægning, som også tager hensyn til eksisterende skov.

09-01-2025 4 minutter Debat,   Skovbrug og juletræer,   Klima,   Biodiversitet