Annonce

Annonce

Nærbillede af en klump jord og planterødder

Kompost, afgræsning og biodynamiske præparater er grundlaget for en frugtbar jord med en god krummestruktur. Her på Nørregård på Fyn. Foto: Klaus Loehr-Petersen

Genmæle: Rapport viser, at biodynamisk dyrkning klarer sig bedre på flere parametre

DEBAT: DOK-forsøget er verdens længstvarende forsøg af sin art, og i rapporten over de første 42 år fremgår det, at den biodynamiske dyrkningsmetode virker bedst på bl.a. kulstofindhold, pH-værdi, enzymaktivitet, biodiversitet og lattergasemissioner.

Af: Klaus Loehr-Petersen, projektleder i Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

Tak til Eskild Romme for d. 16/1 at sætte fokus på resultaterne af den biodynamiske dyrkning i DOK-forsøget i Schweiz. Når man har fulgt det i de seneste 25 år, er det som biodynamiker en fornøjelse at fortælle om forsøget, der blev påbegyndt i 1978 og fortsat fungerer. I forsøget sammenligner man bioDynamisk, Okologisk og Konventionel dyrkningspraksis i et forsøgsdesign med fire gentagelser og to gødningsnivauer.

Den konventionelle dyrkning er repræsenteret med en blandet variant med staldgødning og kunstgødning og en ren kunstgødet variant. Der anvendes pesticider som i almindelig konventionel praksis. Der er desuden ugødede parceller i forsøget.

Det er vigtigt at nævne, at formålet med forsøget er at sammenligne dyrkningssystemer, ud fra den praksis der er gældende i det schweiziske landbrug. Det er derfor naturligt, at der er forskel på, hvordan parcellerne dyrkes, bl.a. gødningsniveauet. Forsøget ledes af det økologiske forskningsinstitut FiBL i Schweiz i samarbejde med de respektive dyrkningssystemers landbrugsorganisationer og konsulenter.

Eskild Romme skriver, at: ”Det kan undre, at der ved DOK-forsøgenes opstart er valgt usammenlignelige input i de forskellige led”.

Det er imidlertid hele ideen med forsøget: at undersøge hvordan de forskellige dyrkningsmetoder påvirker jordens kulstofdynamik, pH-værdi, biodiversitet m.m., målt over en længere årrække. Sædskifte, afgrødetyper og frøkvalitet er dog ens i alle systemer.

Det længste forsøg af sin art

DOK-forsøget er verdens længstvarende forsøg af sin art, og i rapporten over de første 42 år fremgår det, at den biodynamiske dyrkningsmetode virker bedst på bl.a. kulstofindhold, pH-værdi, enzymaktivitet, biodiversitet og lattergasemissioner.

Rapporten peger ikke på den eller de specifikke aktiviteter i den biodynamiske dyrkningspraksis og nævner i øvrigt ikke de biodynamiske præparater, der i forsøget anvendes i komposteringsproces af gødning og på jord og afgrøder.

Når man læser DOK-rapporten om virkningerne af de forskellige dyrkningsmetoder, kan det måske undre, at de biodynamiske parceller aktiverer jordens biologiske processer målbart bedst. Det til trods for at de får en mindre mængde gødning i form af komposteret staldgødning med præparater end de økologiske parceller, der gødes med frisk/letomsat staldgødning.

Eskild Romme citerer fra rapporten, at: ”Konklusionerne i rapporten er således, at forskellene i 'forbedret jordkvalitet og øget kulstofindhold' skyldes håndteringspraksis og kan ikke forklares med biodynamik”.

Det er en interessant formulering, da biodynamisk dyrkning jo netop er en ’håndteringspraksis’, dvs. mange forskellige praktiske ting, man gør, og som tilsammen kendetegner det at dyrke netop biodynamisk. Og som der står i citatet, giver ”forbedret jordkvalitet og øget kulstofindhold”.

Bekræfter hvad landmænd selv oplever

Biodynamisk dyrkning er en praktisk, jordnær dyrkningsmetode, hvor mange virksomme tiltag bidrager til den samlede succes. DOK-forsøget bekræfter videnskabeligt, hvad landmænd i mange lande oplever i praksis.

Flere artikler fra samme sektion

Nu står Økologisk Landsforening ikke længere alene med vores ønske om differentieret moms

MARKEDSKLUMME: Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, ser spændende perspektiver for økologien, i at skatteminister Jeppe Bruus åbner døren for at bruge differentieret moms som et værktøj, der kan bane vej for et grønnere fødevareforbrug.

22-02-2024 3 minutter Klumme

DOK-forsøget - resultaterne undrer og inspirerer

DEBAT: Når man læser det nye hæfte med DOK-forsøgets undersøgelser, er det vanskeligt at finde parametre af jordkvalitet, hvor den biodynamiske praksis ikke giver de bedste resultater.

16-02-2024 3 minutter Debat

Indspark til debatten om DOK-forsøgene: Landmanden skal tage beslutninger på driftsniveau

DEBAT: Jeg medgiver, at det økologiske regelsæt ikke er nogen garanti for at opbygge jordens humusindhold, men grundlaget ligger i de økologiske idealer.

15-02-2024 5 minutter Debat