Annonce
Annonce
Det er ikke kun stæren, der drager fordel af de økologiske landmænd, der har kvæg på græs; stæren er faktisk en effektiv skadedyrsbekæmper for økologerne. Foto: Tommy Hansen/Wikimedia Commons
Stæren er i kraftig tilbagegang: Der mangler kvæg på græs
Den danske bestand af stære bliver mindre og mindre. Stærene og de økologiske kvægproducenter kan hjælpe hinanden.
Det er på denne tid af året, at det helt særlige naturfænomen ”sort sol” kan opleves nogle steder i landet. Selvom stæreflokkene er tusindtallige, når de formørker solen over marsken og andre steder, så er den danske bestand af ynglende par faktisk reduceret med næsten 70 pct. siden 1970’erne.
Det er det moderne kvæghold, hvor køerne er på stald, og græsset bliver høstet og bragt ind i stalden, der er en af hovedårsagerne til tilbagegangen, ifølge Jan Ravnborg, medlem af Dansk Ornitologisk Forening i Sønderjylland.
”Problemet med det er, at græsset bliver for højt til, at stærene kan finde føde. Når det så bliver høstet, er det for lavt,” fortalte Jan Ravnborg tidligere i år til TV Syd.
Dermed kan den økologiske kvægproduktion være med til at sikre levesteder for stæren, da der her er krav om adgang til udearealer, som dyrene kan afgræsse. Tal fra Landbrugstællingen 2020 fra Danmarks Statistik viser, at det kun er knap halvdelen af alle kvæg i Danmark, der i løbet af året har adgang til udeareal.
”Mens over halvdelen af det konventionelle kvæg slet ikke har adgang til udearealer med græs, så har alt det økologiske kvæg adgang mindst fire måneder om året,” siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen fra Danmarks Statistik.
Især dyr af kødkvægracerne går på græs en stor del af året.
Gavner hinanden
Men det er ikke kun stæren, der drager fordel af de økologiske landmænd, der har kvæg på græs. Stæren er faktisk en effektiv skadedyrsbekæmper for økologerne. En enkelt stær spiser nemlig omkring 50 gram stankelbenslarver om dagen ifølge beregninger fra Dansk Ornitologisk Forening. Netop stankelbenslarver kan udgøre et problem på økologiske marker.
”De kan forårsage nogle grimme pletter med udbyttetab i vårsædsmarker, hvor planterne er skadet af larvens gnav,” fortæller planterådgiver Michael Tersbøl fra ØkologiRådgivning Danmark.
Ukrudtet risikerer også at tage over i de pletter, hvor afgrøden er ødelagt. Problemet opstår, når der dyrkes vårsæd efter græs, hvor stankelbenene har lagt æg i græsset året før.
En flok stære kan derfor være en hjælp for den økologiske landmand til skadedyrsbekæmpelse, samtidig med at stærens levevilkår forbedres af kvæg på græs. Michael Tersbøl tilføjer, at det da heller ikke er ualmindeligt at se stærekasser, når man er på besøg på en økologisk bedrift.
Flere artikler fra samme sektion
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.
Rådgiver: Skovlandbrug kan være landbrugets columbusæg
Både forskere og landets største skovlandbruger er enige om at konceptet skovlandbrug kan være et vigtigt redskab til at løse nogle af landbrugets klima- og miljømæssige udfordringer. At dømme efter fremmødet til ’Skovlandbrugsdag 2024’ er interessen for fænomenet stort. Direktøren for ØkologiRådgivning Danmark kalder skovlandbrug for et columbus-æg.