Selv forsigtig sprøjtning med glyphosat skader blomster og bier

Vilde blomster nær konventionelle marker, der sprøjtes med glyphosat, tager skade af midlet selv ved lave doser og forsigtig sprøjtning. Det påvirker samtidig bier og sommerfugle, der er afhængige af blomsterne som føde. 

Det viser et nyt dansk forskningsprojekt, som Miljøstyrelsen netop har offentliggjort. Det skriver Ingeniøren.

I laboratorieforsøg fandt forskerne også ud af, at ved lave koncentrationer har andre pesticider ligeledes en negativ effekt på blomstringen, biomassen og frøernes spiringsevne.    

"Vi ser, at der er en signifikant effekt på planternes blomstring af faktisk alle de ukrudtsmidler, vi har testet indtil nu. Og effekten giver både en reduktion af blomstringen og en forsinkelse af blomstringen," siger projektleder og studiets hovedforfatter, Beate Strandberg, seniorforsker ved Institut for Bioscience - Jordfanuaøkologi og økotoksikologi ved Aarhus Universitet, ifølge Ingeniøren.

Hun tilføjer:

"Det er vigtigt, både for rigtig mange insekter, for hvem blomster er en afgørende ressource og i sidste ende for planterne selv."

I markforsøget blev marken sprøjtet med små mængder glyphosat, svarende til mængden der bruges til ukrudtsbekæmpelse, hvilket er blot en tredjedel af mængden, som bruges til nedvisning. Sprøjtningen foregik med en marksprøjte med afdriftsreducerende dyser under vindforhold på mindre end fem sekundmeter.

På trods af at dette blev planterne langs marken påvirket signifikant de første 10 meter fra markkanten. Påvirkningen af blomsterne svækker samtidig biernes fødevaregrundlag, hvilket rammer landmændene selv, der er afhængige af biernes pollenspredning.

Adspurgt af Ingeniørens journalist om forsøgsresultaterne er et argument for økologien, svarer Beate Strandberg:

"Vi kan i hvert fald se, at det giver en positiv effekt, at der ikke bliver brugt pesticider. Et tidligere forsøg med sprøjtefri zoner viser en større blomstring allerede første år uden sprøjtning. Man ser i gennemsnit 30 pct. flere arter på økologiske bedrifter i forhold til konventionelle."

I studiets sammendrag henviser forskerne desuden til flere tidligere undersøgelser, der også har peget på, at afdrift af sprøjtemidler er en væsentlig årsag for tilbagegangen af planter og tilknyttede dyrearter i nabohabitater til sprøjtede marker.

Salget af glyphosat til landbruget sted fra 1.140 ton i 2016 til 1.240 ton i 2017, viser de seneste tal fra Miljø- og Fødevareministeriet.