Annonce

Annonce

Portrætfoto af Birte Linddal Jeppesen

"At være bæredygtig handler ikke kun om det økonomiske, men også det miljømæssige og sociale. Landbruget har primært leveret på den økonomiske bæredygtighed," sagde Birte Linddal Jeppesen, da hun holdt oplæg på Økologi-Kongres 2023. Foto: Uffe Bregendahl

De storindustrielle landbrug bærer en del af skylden for, at folk flytter væk, mener sociolog

Vil vi skabe liv på landet igen, skal landbruget væk fra et ensidigt økonomifokus og i højere grad pleje det sociale samvær og naturen, mener sociolog: "Hvis der ingen livskvalitet er på landet, hvorfor skal man så være der?"

Birte Linddal Jeppesen viste de omtrent 500 fremmødte i konferencesalen billeder fra tre gårde på det enorme lærred bag hende: Yduns Have, Fru Møllers Mølleri og Nørregården, et hhv. økologisk, konventionelt og biodynamisk landbrug.

Tre eksempler på landbrug, der går imod strømmen, som i dag er præget af stadigt større bedrifter i efterhånden ret affolkede områder.

De tre landbrug formår at være samlingspunkter for lokalbefolkningen og er et billede på, hvordan fremtidens landbrug bør se ud, lød det fra Birte Linddal Jeppesen, der er sociolog og fremtidsforsker og netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling om, hvordan dansk landbrug kan genopfinde sig selv og gøre det attraktivt for flere at bo på landet.

Set i lyset af de kriser menneskeheden står med - her nævnte Birte Linddal Jeppesen klimaet, biodiversiteten, MRSA, nitratforurening, gæld, tiltagende ensomhed og affolkning af landet - har verden hårdt brug for nye bæredygtige livsformer, og det er fremtidens landbrug nødt til at bidrage til; det skal ikke længere kun handle om at gøre os mætte.

"Fremtidens landbrug skal være med til at sikre et mere afbalanceret forhold, mellem det vi tager fra naturen, og det vi giver tilbage. Det hidtidige natursyn, der har præget os mennesker, har været, at vi er hævet over naturen og har kunnet udnytte den. Man har pumpet søer tørre, rettet åer ud over hele landet, og biotoper er blevet ødelagt," sagde hun på årets økologikongres, der fandt sted på Vingsted Hotel- og Konferencecenter d. 21.-22. november.

Det fælles bedste

Løsningen er 'multifunktionalitet': Bedrifterne skal kunne mere end bare lave fødevarer for at være bæredygtigt, mener hun.

"Man er nødt til at tænke i the common good (det fælles bedste, red.). Man kan ikke kun tænke i én funktionalitet. At være bæredygtig handler ikke kun om det økonomiske, men også det miljømæssige og sociale. Landbruget har primært leveret på den økonomiske bæredygtighed. Det har været enormt effektivt, men det er samtidig gået ud over det miljømæssige. Man har været så dygtig i landbruget, at man faktisk har effektiviseret sig selv ihjel," forklarede Birte Linddal Jeppesen og skyndte sig at tilføje, at landbruget ikke er den eneste produktionsgren, som har manglet blik for de andre bundlinjer.

I forbindelse med sin ph.d. besøgte hun de tre førnævnte landbrug for både at observere og tale med de kunder, som besøger landbrugene og deres gårdbutikker.

"Alle, der kom på de tre gårde, sagde, at de ville have mere fra gårdene; flere åbningsdage, flere produkter, flere dyr på marken og mere biodiversitet," sagde hun.

Hun nævnte et eksempel med Yduns Have, der på abonnementsbasis leverer grønt til ca. 60 familier, som på en fast ugedag skal hente varerne på gården; her observerede hun, at nogle kunder blev der i flere timer, fordi det sociale var så vigtigt for dem.

"En satte sig tilbage i bilen og ventede med åben dør, til der kom andre at snakke med," fortalte hun.

Bevægelse i gang

Hun ser da også en tendens i samfundet, som stille og roligt bevæger sig henimod de sociale fællesskaber på landet; bevægelser som Andelsgaarde, bofællesskaber med landbrug og fødevarefællesskaber er alle eksempler på, at for nogle danskere handler landbrug ikke kun om fødevarer, men også om fællesskab og natur.

En udfordring er dog, at systemet i dag tilgodeser de store effektive landbrug. Det er hårdt arbejde for de små landbrug også at agere samlingspunkt; økonomien er ofte presset, og der mangler både lovgivning og strukturelle rammer for at understøtte dem, argumenterede hun:

"Fremtidens landbrug bør også levere livskvalitet på landet. Når funktioner falder på landet, er der ikke noget rum at mødes i. Hvis der ingen livskvalitet er på landet, hvorfor skal man så være der? Hvis lovgivningen er lavet, så den tilgodeser dem med en stor besætning, er det svært, fx når det er sværere for det lille landbrug at låne penge end for den store svinebonde, som vil bygge en ny stald. Der skal måske også ændres på støttestrukturen."

Flere artikler fra samme sektion

Restprodukt fra græsprotein ligner nyt vidundermiddel mod indvoldsorm

Produktionen af græsprotein kan vise sig at have en særdeles positiv sidegevinst fordi den græspulp der bliver til overs ved raffineringen måske kan hjælpe til at bekæmpe indvoldsorm. Det viser nye forsøg København Universitet har lavet i samarbejde med Aalborg Universitet.

20-02-2024 4 minutter

10.000 hektar mere mangfoldig natur i det danske landskab

Naturforvaltere har i stor stil søgt en naturordning, der har til formål at bevare naturområder og værne om biodiversitet.

15-02-2024 2 minutter

Dette skal du være obs på, når du handler med grovfoder

FAGLIGT TALT: Få en handelsaftale på plads i god tid, men sæt jer sammen inden - køber og sælger - så I kan få afklaret usikkerheder i aftalen, før den indgås.

14-02-2024 2 minutter Fagligt talt,   Foder