Folketinget lander stor dyrevelfærdsaftale: Stop for indkøb af turbokyllinger og afgift på halekupering

Både kyllinger, høns, fisk, grise, køer, hunde og kaniner bliver berørt af den dyrevelfærdsaftale, som Folketinget netop er blevet enigt om.

Herunder følger et udpluk af de indsatser, der igangsættes:

• Udfasningen af buræg sættes op i tempo.

• Der skal arbejdes på at udvikle en afgift på at halekupere grise - provenuet går til dem, der ikke halekuperer.

• En undersøgelse skal vise, hvordan man kan stoppe den systematiske aflivning hvert år af 4,5 mio. daggamle hanekyllinger i ægproduktionen.

• Der bliver igangsat screening af høns for at komme problemet med brækkede brystben til livs.

• Danmark vil stille et samlet EU-forslag om at forbyde turbokyllinger. Samtidig igangsættes en markedsføringsindsats for langsommere voksende kyllinger.

• Staten stopper med at indkøbe turbokyllinger.

• Det Statslige Dyrevelfærdsmærke får 3,5 mio. kr. årligt i 2024-2027, og man skal undersøge muligheden for et mere forpligtende samarbejde med erhvervet.

• Øget dyrevelfærdskontrol: Aftalepartierne er enige om at øge kontrolniveauet så en gennemsnitlig grise- eller kvægbesætning som udgangspunkt besøges hvert femte år.

• Søer må kun fikseres i få dage omkring faring, hvor risikoen for, at soen lægger sig på pattegrisene, er størst.

• Den frivillige aftale om at bedøve grisene forud for kastration er ikke blevet efterlevet tilstrækkeligt, så nu bliver det et krav

• Indsats for at sænke dødeligheden for både pattegrise og søer

• Længerevarende smertedækning ved afhorning af kalve

• Siden 2010 har der været forbud om nybygning af bindestalde til malkekvæg. Forbuddet udvides mod nybygning af bindestalde til kødkvæg samt at udfase anvendelsen af eksisterende bindestalde

• Der skal fastsættes dyrevelfærdskrav for opdræt af fisk og andre aspekter ved fiskevelfærd, bl.a. vedr. jomfruhummere og blæksprutter skal undersøges

• Konventionelt opdrættede kaniner til konsum skal have samme pladskrav som økologisk opdrættede kaniner

”Jeg er glad for, at jeg sammen med et bredt flertal i Folketinget nu har landet en fælles aftale til gavn for vores dyr. Med aftalen – der når helt ud i både staldene og i hjemmet - løfter vi dyrevelfærden og indleder et nyt kapitel for dansk dyrevelfærd. Det er med stolthed i stemmen, at jeg kan sige, at vi har lavet den første dyrevelfærdsaftale, som skal løfte dyrevelfærden i Danmark," siger fødevareminister Jacob Jensen (V) om aftalen.

Indsatser mod brystbensbrud og aflivninger

En del i aftalen retter sig mod konventionel produktion, men nogle punkter - særligt hvad angår fjerkræ - har alligevel en vis berøring med økologi. Lars Bredahl, der er økologisk ægproducent og forperson for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening, ser således flere positive tiltag for økologien i aftalen, fordi den indeholder tiltag mod brystbensbrud hos æglæggende høner og aflivning af daggamle hanekyllinger.

"Der er tiltag, som vil løfte velfærden generelt for alle dyr. Jeg er naturligvis mest optaget af økologien, men jeg ser også med tilfredshed på, at det vil løfte velfærden for de ikke-økologiske dyr. Det er en styrke, at man fra politisk side påtager sig det ansvar, at man går ud og ønsker og stiller krav om, at dyrevelfærden skal hæves for dyrene, og der er kritiske ting som skal kigges på - og at man samtidig anerkender, at så er man også nødt til at understøtte arbejdet med nogle midler," siger Lars Bredahl.

Han hæfter sig især ved, at der skal gøres mere for at løse problemet med brystbensbrud, da ca. 85 pct. af alle hønerne har et eller flere brud på brystbenet, og branchen har endnu ikke fundet en løsning på problemet. Velfærdsaftalen vil nu iværksætte en screening, der skal kortlægge omfanget og skabe et bedre grundlag for opfølgende initiativer. Der vil blive afsat 200.000 kr. årligt til arbejdet i perioden 2024-2027.

"Brystbenssagen har fyldt særligt meget for os, så det er med stor tilfredshed, at jeg kan se, at politikerne vil hjælpe erhvervet med at finde en løsning."

Selvom en screening kan lyde som en langvarig proces, der ikke foreslår en egentlig løsning, ser Lars Bredahl anderledes på det; han forventer, at den kan igangsættes snart, og den vil kunne give et bedre grundlag for at vurdere, om nogle af de indsatser, som producenterne har igangsat, rent faktisk har en virkning. Lige nu skal der en obduktion til for at vise, om en høne har haft brud, mens en scanning af levende høner på bedriften vil give et hurtigere indblik i, om et tiltag har en effekt eller je.

"Ønskescenariet er, at vi finder en løsning med det samme, men der er vi desværre slet ikke. Vi er nødt til se nærmere på, hvad der forårsager de her brud, og om igangsatte initiativer, fx med ændret fodring, faktisk virker, for ellers famler vi i blinde. Det her kan give data, som vi kan handle efter.

Dilemma med aflivning af hanekyllinger

Aftalen vil også hjælpe producenterne med at finde en løsning på det velfærdsmæssige dilemma, der er i at man i ægbranchen årligt afliver 4,5 mio. hanekyllinger, da de hverken kan bruges til at lægge æg eller give en rentabel kødproduktion. 

Lars Bredahl håber, at arbejdet munder ud i et mere klart overblik over, hvor langt man er nået på området; hvilke maskiner er der taget i brug i udlandet, hvilke erfaringer har de andre lande gjort sig, og hvad er der generelt af muligheder for at få løst problematikken?

"Optimalt set bliver hanekyllingerne slet ikke udklækket. Men så skal man kunne registrere deres køn så tidligt i ægget, at det ikke forvolder smerte," siger han.

Kunne godt have løftet velfærden mere

Generelt ser Økologisk Landsforening (ØL) flere positive elementer i aftalen, men mener stadig, at den burde og kunne have løftet dyrevelfærden endnu mere.

"Et godt liv for vores landbrugsdyr forudsætter, at dyrene har et liv under åben himmel, så vi havde gerne set en langt mere ambitiøs dyrevelfærdsaftale, men vi er i Økologisk Landsforening glade for at se, at dyrevelfærdsaftalen italesætter behovet for nye robuste griseracer i landbruget, der giver færre, men mere robuste smågrise. Det redder griseliv - både de små og de store. Det er også godt, at vi fra dansk side vil arbejde for at komme af med turbokyllinger, og at der skal screenes for brystbensbrud hos æglæggende høns. Og selvfølgelig skal pattegrise beskyttes mod smerte, når de kastreres. Det er vi allerede i gang med i økologien," siger Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL.

Partierne Enhedslisten og Danmarksdemokraterne er som de eneste ikke med i aftalen. Fra Enhedslistens dyrevelfærdsordfører, Søren Egge Rasmussen, lyder forklaringen, at aftalen er for tynd.

"Enhedslisten er ikke med i tynd aftale om dyrevelfærd. Aftalen sikrer måske et bedre liv for nogle hunde og katte. Men de store kendte problemer med dårlig dyrevelfærd for mange millioner af dyr i industrilandbruget løses ikke i aftalen," skriver han på mediet X.