Forsker vil vise os, hvad verdens mest almindelige fugl er i stand til

Da der helt uventet pludselig rendte små kyllinger rundt i Per Jensens have, indså han, hvad der var blevet af den høne, som havde været forsvundet i flere uger.

Han og hans kone havde efter intensiv, men forgæves eftersøgning formodet, at et rovdyr havde taget hønen. Nu viste det sig i stedet, at hun i virkeligheden havde samlet en bunke æg og derefter ruget på dem i tre uger i noget løv godt gemt væk for omverdenen.

Nu var æggene klækket, og kyllingerne var ved at udforske deres nye hjem.

Per Jensen begav sig ud i haven for at indfange kyllingerne og få dem i sikkerhed i hønsegården. Med sig havde han sin fårehund Sunna, der var vant til hønsene og havde en næsten moderlig omsorg for dem. Men denne gang var Sunna ikke velkommen.

’Da hønemor så Sunna nærme sig, var det, som om hun blev besat en dæmon. Hun pustede fjerene op, slog vingerne ud og tog nogle truende skridt hen mod hunden. Da den ikke så ud til at forstå budskabet, tog hun andre midler i brug. Hun kastede sig flagrende mod Sunna og angreb hende med næb og kløer. Hylende og skræmt fra vid og sans løb hunden væk med halen mellem benene,” skriver Per Jensen i sin nye bog ’Verdens mest almindelige fugl – en kærlighedserklæring til høns’.

Han er professor i etologi ved det svenske Linköpings Universitet, hvor han har arbejdet med adfærdsstudier i over 25 år – særligt med fokus på fjerkræ. Verdens mest almindelige fugl, som de fleste mennesker næsten aldrig møder - på trods af at der er tre gange flere høns end mennesker på kloden.

Livslang fascination

Høns har fascineret Per Jensen, lige så langt tilbage som han kan huske, og han har - ud over selv at holde høns - dedikeret sit forskningsliv til at undersøge dens sind nærmere.

For den mest udbredte fugl på kloden er gemt væk fra os, ofte i store anlæg blandt tusindvis af artsfæller, og når dyr håndteres på denne måde, er det let at glemme, at de er enkeltindivider. Per Jensen ønsker derfor med sin nye bog at vise os alle det, han betegner som »de glemte sider hos verdens mest almindelige fugl«. At den har både følelser, oplevelser og drifter.

Episoden med hønen og hunden Sunna brændte sig fast på hans nethinde, fordi den viste, hvordan en høne er parat til at beskytte sine unger med sit liv. Netop den moderlige kærlighed og båndet mellem hende og hendes kyllinger er noget, som den moderne ægproduktion bryder, når milliarder af kyllinger hvert år bliver udklækket i de store rugerier, før de bliver transporteret videre til såvel konventionelle som økologiske ægproducenter.

Mangler moderen

Ifølge Per Jensen har forskning vist, at kyllinger, der opdrættes uden en høne, får en mindre koordineret adfærd, de lærer at spise senere, begynder at sidde på pinde senere, de er mere aggressive, lettere at skræmme og har en højere risiko for at udvikle alvorlige adfærdsforstyrrelser som fjerplukning og kannibalisme.

Dermed er grundstenen for velfærdsudfordringer lagt, allerede inden kyllingerne er ankommet til bedriften. Og det kan måske i nogle tilfælde forklare, hvorfor nogle producenter tænker, at de har gjort alt tænkeligt for at modvirke for eksempel fjerpilning, men stadig døjer med problemet – årsagen skal måske findes i kyllingens første dage.

»Man kan modvirke den tidligere stress ved at give kyllingerne en beriget opvækst ved at stimulere deres naturlige adfærd på forskellige måder. Så modvirker man en hel del af den tidlige stress, som de oplever,« tilføjer Per Jensen.

Men på bedriften opstår et andet problem, siger han: De store besætninger. Kyllinger kan genkende ca. 100 individer, men de kommercielle flokke består af flere tusinde individer, og det ændrer deres sociale system. Per Jensen sammenligner forholdene med mennesker, der står stimlet tæt sammen i en bus i myldretiden:

»Man pakker sig og tager det så roligt som muligt. Man undviger for meget social kontakt, man ser ikke hinanden i øjnene. Sådan tvinges hønsene til at leve, når de ikke kan have deres naturlige sociale adfærd,« siger han.

Større og større gårde

Høns og slagtekyllinger nedstammer fra junglehønen, og den naturlige adfærd er at gå sammen i mindre flokke på ca. 10 individer – det er faktisk en af de få fuglearter, som lever i sociale grupper. Størstedelen af deres vågne timer går med at pikke i jorden, de støvbader også jævnligt – en social adfærd i øvrigt – og så er hvilepinde i flere meters højde yderst vigtige for dem.

Det er adfærd, som økologien stræber efter at efterligne, men produktionen er fyldt med kompromisser - f.eks. må der være op til 3.000 høns i én og samme flok.

»Systemet går mod større og større bedrifter og større gårde og besætninger samt færre slagterier, og det bliver den økologiske produktion trukket med ind i. Det er dog stadig meget, meget bedre for høns og kyllinger at være i den økologiske produktion end i den konventionelle,« siger Per Jensen.

Skulle man for alvor tage et stort velfærdsskridt for dyrenes skyld, bør økologerne få deres egne rugerier og flere småskalaslagterier for at mindske transporten - og så skal besætningens størrelse som minimum ikke øges.

Hver lyd kan varieres

I hans nye bog gennemgår han ikke kun hønsenes historie, men også den forskning, som de seneste årtier har vist, at høns er sociale dyr med forskellige personligheder, de har et rigt sprog, kurtiserer hinanden, er i stand til at regne, planlægge, snyde hinanden og udvise tegn på empati.

»Det er verdens mest almindelige fugl. Der er flere høns i verden end nogen anden dyreart. Langt de fleste lever under meget industrielle forhold, og selvom de er så almindelige, er min erfaring, at de fleste mennesker ikke ved, hvilke fantastiske egenskaber de har, når det kommer til adfærd, kognition og følelser,« siger han.

»De har det rigeste sprog, vi kender fra fugleverdenen. De har mindst 30 lyde, og hver lyd kan variere til nærmest det uendelige. De har forskellige varslingslyde – én særlig lyd til rovdyr på marken, og er det en rovfugl, er varslingslyden en helt anden. De bruger kun lyden, når de er sammen med andre, som de kender – er de alene i en flok uden at kende de andre, advarer de dem ikke på samme måde. Det står i utrolig kontrast til, hvordan vi holder høns og kyllinger i store grupper med titusindvis af individer.«

Adspurgt om han har ondt af de høns og kyllinger, der lever i den kommercielle produktion, svarer han ja.

»Jo mere, man kender til dem og ser, hvilke evner og hvilken adfærd, de har, desto mere synes jeg, at man bliver påvirket og nedstemt af det, man ser i produktionen. Jeg spiser ikke kylling, og jeg køber aldrig æg.«

Er ikke veganer

Da økonu.dk interviewede Per Jensen for godt to år siden i forbindelse med hans tidligere bogudgivelse, ’Dyrenes følelser og vores følelser for dyr’, sagde han, at han hverken var vegetar eller veganer, og det er han stadig ikke, fortæller han i dag:

»De få gange, jeg spiser kød, er jeg meget nøje med, hvilket kød jeg køber. Men når det gælder kylling, er der ikke noget, som sælges, som jeg rigtigt kan acceptere. Der er for mange problemer helt fra rugning til transport og slagtning. Hvis de bare kunne ruge og klække deres æg i lille skala på gården og slagte på små slagterier og transportere minimalt, kunne jeg sandsynligvis også spise det kyllingekød. Det er ikke principielt for mig. Jeg har ikke noget problem med, at man afliver dyr, men jeg har et problem med, hvordan vi behandler dem i produktion.«

Som forbruget er nu, lyder den produktion, som han anbefaler, økonomisk urentabel. I løbet af få årtier har folk vænnet sig til, at kyllingekød og æg er noget, man har råd til at købe flere gange om ugen, men vi skal ikke længere tilbage end til 1960’erne, hvor kyllingekød var en delikatesse, man i mange familier kun fik få gange om måneden.

»I dag betaler vi under 20 pct. per kg. kød i forhold til i 60’erne, og der er en lignende udvikling i prisen på æg. De fleste forbrugere har et snævert tidsperspektiv. Nu har der været meget snak om inflation, men det er, fordi man sammenligner priserne med niveauet for ét år siden. Ingen kigger 10-20-30 år tilbage i tiden og ser, at priserne på kylling og æg nu er nærmest historisk lave. Hvis man ikke er klar over dét, tager man det for givet, at kylling er noget, der skal spises hver dag, og mange ved ikke, hvordan produktionen foregår,« siger Per Jensen og fastslår:

»Det her er altså dyr, som har følelser og kognitive evner.«

Ønsker man at høre mere om Per Jensens forskning i dyrs adfærd og kognitive evner, har man muligheden, når han d. 17. og 18. august holder foredrag i Odense.