Annonce

Annonce

En hurtigt voksende kyllingerace med en daglig tilvækst på over 60 gram har højere dødelighed, mere gangbesvær, flere trædepudesvidninger, flere fodbylder og bliver hyppigere afvist af inspektionen på slagteriet sammenlignet med kyllingeracer, der vokser under 50 gram om dagen. Arkivfoto

Langsomt voksende kyllinger har bedre velfærd end turbokyllinger

Kyllinger, der vokser langsommere end den udbredte hurtigt voksende kylling, er både sundere og udviser mere positiv adfærd, viser ny forskning.

Jo langsommere en kylling vokser, desto sundere og mere aktiv er den. Omvendt ser det ud, når den vokser hurtigt.

Det viser et nyt studie, hvor forskere har undersøgt tre kyllingeracer i fire staldtyper, hvoraf den ene var en hurtigt voksende kylling med en daglig tilvækst på over 50 gram, mens den var under 50 gram for de to andre racer.

Forskellen på kyllingernes sundhed og velfærd var ifølge forskerne tydelig: Den hurtigt voksende race havde den højeste dødelighed, mest gangbesvær, flest trædepudesvidninger, flest fodbylder og blev hyppigst afvist af inspektionen på slagteriet. Derudover var den mindre aktiv og udforskende og udviste dermed mindre positiv adfærd end racerne, som vokser langsommere.

Dr. Siobhan Mullan, der er seniorforsker i dyrevelfærd ved Bristol Vet School og medforfatter på studiet, siger i en pressemeddelelse fra Bristol Veterinary School, University of Bristol, at der er “robust evidens” for, at velfærden og sundheden er bedre hos kyllinger med lavere vækst, og hun håber, at det kan være med til at skubbe til en forandring i forsyningskæden og hos store virksomheder, så kyllingerne får et reelt velfærdsløft.  

Forskerne skriver i studiet, at der kan opnås en vis velfærdsforbedring i fjerkræproduktionen ved at give kyllingerne mere plads, men at det er væksten, som viste sig at være mest afgørende for velfærden.

Ved at skifte væk fra de hurtigt voksende racer kan man give den mest markante forbedring for livet for de 142 mio. kyllinger, som hver uge produceres i Europa.

— Annie Rayner, studiets hovedforfatter

Af konkurrencemæssige hensyn er det ikke nævnt, hvilke racer kyllingerne var, men de to langsommere voksende racer havde en forventet daglig tilvækst på hhv. gennemsnitligt 45 og 49 gram om dagen, mens det for den hurtigt voksende race lå på 63 gram. Det matcher nogenlunde med væksten for den udbredte Ross 308-race, der af Dyrenes Beskyttelse kaldes “turbokyllingen”, da den efter ca. 33 dage har nået en vægt på godt 2 kg og dermed i gennemsnit har haft en daglig tilvækst på omtrent 62 gram. Til sammenligning må økologiske slagtekyllinger maksimalt have en daglig tilvækst på 38 gram.

Langt mere gangbesvær

En tilbagevendende kritik af hurtigt voksende racer er, at de har besvær med at gå, hvilket studiet også understreger. Forskere måler kyllingernes gang ved hjælp af en såkaldt Gait-score, hvor det handler om at score så lavt som muligt: 0 betyder, at en kylling går ubesværet, mens 5 betyder, at den slet ikke er i stand til at gå. 

For de langsomt voksende racer havde 0,5-3,5 pct. af kyllingerne en Gait-score på 3 eller over, mens det for den hurtigt voksende race var 16,25 pct. Under 20 pct. af turbokyllingerne havde en Gait-score på 0 eller 1, mens det for de langsommere voksende kyllinger var mindst halvdelen, der lå på 0 eller 1. For kyllingerne med den laveste daglige tilvækst på 45 g var det ca. 80 pct., der havde en Gait-score på 0 eller 1.

Forskerne målte og sammenlignede desuden kyllingernes velfærd ud fra et parameter som adfærd, hvilket er relativt nyt, forklarer medforfatterne professor Ruth Newberry og dr. Judit Vas fra Norges miljø- og biovitenskabelige universitet.

De inddelte den positive adfærd i fem kategorier; leg (eks. hop, løb og leg med artsfæller), udforskning (eks. skrabe i jorden), komfort (eks. vingestrækninger), sikkerhed (bruger siddepinde eller lignende) og en femte kategori, som var summen af de fire førnævnte. Det viste sig, at kyllingerne med den lavere tilvækst udviste mere positiv adfærd end racen med den højeste tilvækst.

“Kyllinger har anlæg for at udvise en række positive adfærdsmønstre. Disse positive adfærdsmønstre skaber positive oplevelser, som giver nydelse og glæde. Ved at udvise denne type adfærd øges et dyrs livskvalitet. Vores studie viser, at langsomt voksende kyllinger er sundere og udviser en mere positiv adfærd i forhold til konventionelle hurtigt voksende kyllinger. Ved at skifte væk fra de hurtigt voksende racer kan man give den mest markante forbedring for livet for de 142 mio. kyllinger, som hver uge produceres i Europa,” siger Annie Rayner, studiets hovedforfatter, i pressemeddelelsen.

Udfasningen er begyndt

Det seneste års tid er flere kæder og spisesteder begyndt at udfase turbokyllingen. I april besluttede Danmarks største kyllingeproducent Danpo sig for at udfase den kontroversielle kylling, så al produktion med den vil være ophørt inden udgangen af 2021.

I stedet skal Ranger Gold-racen, der vokser ca. 46 gram om dagen, være den dominerende race i produktionen. En internt opgørelse fra Danpos kyllingeavlere har vist, at den har halvt så mange daglige dødsfald i produktionen, og langt færre skal kasseres på grund af sygdom, når de når frem til slagteriet.

“Vores analyser viser, at skiftet til en langsomt voksende race giver langt mest dyrevelfærd for pengene, og samtidig er det nemt at forstå for forbrugerne,” sagde Danpos administrerende direktør, Mark Hemmingsen, i den forbindelse til Politiken.

I samme artikel forsvarede formanden for Landbrug & Fødevarer Fjerkræ, Martin Hjort Jensen, produktionen med den hurtigt voksende kylling, da han påpegede, at den er mere klimavenlig, fordi den lever færre dage og skal bruge mindre foder end andre racer.

Danpo står med 50 mio. kyllinger årligt for ca. halvdelen af den danske kyllingeproduktion, hvoraf 40 mio. af kyllingerne indtil for nylig var den hurtigt voksende Ross 308.

Flere artikler fra samme sektion

Maskinhøst skåner ryggen: Ny teknologi letter arbejdet med tunge kål

En ny kålhøster kan først og fremmest skal hjælpe med at skåne medarbejdernes rygge. Det er nemlig opslidende og mandskabskrævende at høste tusindvis af tunge kålhoveder.

Eksperter er ved at udvikle sensorer, der skal måle kalves sundhed og hjælpe med ko-kalv-systemer

Behovet for sensorer til kalve er særlig relevant i ko-kalv-systemer, hvor overvågning af den enkelte kalv kan være udfordrende. Sensorerne kan sætte skub i udviklingen af systemer, hvor køer og kalve går sammen, men der er også udfordringer med at få optimeret sensorerne.

08-10-2024 4 minutter Kvæg,   Dyrevelfærd

Forskning i og udvikling af ko-kalv-systemer har taget fart

NYT FRA ICROFS: Med hensyn til de økologiske principper er tidlig adskillelse af ko og kalv et åbenlyst dilemma. Hvis der bredt set ønskes væsentlige ændringer i malkekvægbruget henimod ko-kalv-systemer, er der brug for incitamenter, såsom tilskud, afgifter og/eller markedsforhold, hvor både kød og mælk fra disse systemer i højere grad værdsættes.

07-10-2024 5 minutter Nyt fra Icrofs,   Forskning,   Kvæg,   Kronik,   Dyrevelfærd