Opmærksomhed på køernes sundhed skaber resultater

Hvis malkekøerne skal have et længere liv, skal landmanden først og fremmest have fokus på besætningens sundhed. Det mener Julie Cherone Schmidt Henriksen, der er projektleder i projektet ’Længe leve den økologiske malkeko’.

»Forekomsten af for eksempel yverbetændelse og klovsygdomme skal reduceres, og staldene skal indrettes, så køerne trives optimalt - for eksempel ved at indrette velfærdsafsnit, hvor nykælvere kan have et blødt leje,« siger hun.

I projektet formidles viden om og økologisk praksis for en højere levealder hos malkekøer. Formålet er at motivere til og klæde flere økologiske mælkeproducenter på til at arbejde helhedsorienteret på at øge levealder og livsydelse, så de på samme tid løfter bedriftens økonomiske resultat og leverer på centrale økologiske kvaliteter som klima og dyrevelfærd. Herunder hører også at håndtere overskydende kalve, som ikke skal anvendes i mælkeproduktionen, bedst muligt ud fra etiske, klima- og velfærdsmæssige samt økonomiske hensyn.

Færre døde køer

Én af de økologiske mælkeproducenter, som via projektet har deltaget i erfagrupper, hvor landmænd har delt erfaringer om arbejdet med køernes sundhed, satte en målsætning for sit arbejde om at reducere antallet af døde køer i besætningen. 

I januar 2019 viste optællinger af dødeligheden blandt køerne i besætningen en dødelighed på 8,9 pct. I september i år er dødeligheden nedbragt til 0,9 pct.

»Det viser, at hvis man beslutter at arbejde målrettet med en indsats, så kan man faktisk komme rigtig langt,« siger Julie Cherone Schmidt Henriksen.

Hun tilføjer:

»Hvis vi sammenligner nøgletallene på holdbarhed for økologiske og konventionelle malkebesætninger, kan vi se, at de økologiske landmænd med store racer sammenlignet med konventionelle mælkeproducenter med store racer ligger rigtig godt. Så i gennemsnit peger nøgletallene på holdbarhed på at økologerne gør noget rigtigt ude på bedrifterne.«

Udgangspunktet er raske dyr

Julie Cherone Schmidt Henriksen understreger, at udgangspunktet for at opnå en lang levealder i malkestalden er sunde og raske dyr.

»Dernæst skal man have opmærksomheden rettet mod at tilpasse antallet af kælvninger til behovet. Har man færre kvier, som skal ind i besætningen, er man heller ikke nødsaget til at tage ældre køer ud, som egentlig er sunde og raske, for at skabe plads til nye kvier,« siger Julie Cherone Schmidt Henriksen.

Nogle mælkeproducenter benytter kønssorteret sæd fra kødkvæg, så de i stedet for kvier får tyrekalve til studeopdræt. Forlænget laktation er en anden måde at reducere antallet af nye kvier.

»Men forlænget laktation er ikke noget, man bare gør. Køer, som er i brunst, kan være en risiko i stalde med glatte gulve, og derfor kan det være svært at arbejde med for en del landmænd; men landmænd, der har viet området opmærksomhed, har med succes forlænget laktationsperioden med op til 200 dage,« siger Julie Cherone Schmidt Henriksen.

Prisen for lav dødelighed

Som det fremgår af tabellerne, kan en indsats mod ét mål, skabe dårligere resultater på andre.

Erfagruppedeltageren i tabel 1 har for eksempel reduceret antallet af ikke-planlagte dødsfald i sin besætning markant; men samtidig er udsætterprocenten steget fra ca. 39 pct. til ca. 50 pct., og køernes malkeår er faldet fra et gennemsnit på 2,7 til 2,4, og leveårene pr. ko er faldet fra 5 til 4½.

»Tabellen viser, at han har gjort det rigtige: Han har haft fokus på årsagen til, at han havde en høj dødelighed i sin besætning. Han har derfor valgt at sanere sin besætning, så køer med dårligst yversundhed er blevet taget ud. Det giver her og nu et fald på malke- og leveår,« forklarer Julie Schmidt Cherone Henriksen.

Artiklen er skrevet i projektet ’Længe leve den økologiske malkeko’, som hjælper økologiske landmænd med at forbedre sundheden i besætningen. Julie Cherone Schmidt Henriksen er projektleder i projektet.