Annonce

Annonce

Alle dyrene går i dybstrøelse, som efter brug sendes til Månssons biogasanlæg i Brande.

Gode råd blev til spildte år

Da Gert og Anne Glob Lassen for over 20 år siden etablerede sig som mælkeproducenter på Ellinglund nord for Silkeborg, overtalte rådgiverne dem til at droppe deres ønske om at lade ammetanter passe kalvene, til de var fravænnet.

Mælkeproducent Gert Glob Lassen fortryder, at han fulgte rådet om ikke at lade kalven gå i længere tid med koen eller en ammeko, da han for over 20 år siden begyndte sin produktion på Ellinglund nær Silkeborg. 

»I det seneste 1,5 år har vi ladet koen gå sammen med sin kalv i mindst 14 dage efter kælvningen, og derefter overtager ammekøerne kalvene. Det har givet os mange erfaringer og gode oplevelser. Det tog tyve år, før vi tog dette skridt, men vi skulle have gjort det fra starten, som vi ønskede det, da vi købte gården, men alle rådgivere frarådede os at lade kalven gå sammen med koen eller en ammeko,« fortalte Gert Glob Lassen, da han var vært for det åbne udvalgsmøde i Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening.

Kalvene går sammen med deres mor de første uger efter kælvningen, for hun tager sig trods alt bedre af kalvene end ammekøerne gør. 

Ellinglund:

  • 370 krydsningskøer
  • Leverer 3,4 mio. kg mælk til Them Andelsmejeri
  • 650 ha med:
    • kløvergræs
    • lupin
    • rug
    • byg/ært
    • hestebønner

Sammen med koen får kalven råmælk, hvilket forebygger diarre. Derefter går kalvene sammen med ammekøerne, indtil de har opnået en størrelse, så de kan klare sig selv uden mælk og på fuldfoder. På denne måde får kalvene ikke mange knæk på én gang, når de i en alder af ca. fem måneder lukkes direkte ind til løbekvierne.

»Mange tør ikke binde an med at lade køerne passe kalvene, af frygt for at de bliver vilde. Vores dyr er godt nok ikke tamme, men de er heller ikke vilde. Når de går sammen med ammekøerne, vænner de sig til, at vi håndterer dem. Ligesom ammekøerne lærer kalvene at gå ud på græsgangen om morgenen og tilbage igen om aftenen,« fortalte Gert Glob Lassen.

Om vinteren går ammekøerne og kalvene i et nybygget hus, hvor store rundballer skærmer for vinterkulden.

Bliver mere værd

Der var stor interesse for det åbne møde i ØL’s Mælkeudvalg. Her er Gert Glob Lassen, der var dagens vært, steget højt til vejrs, så alle kunne se og høre ham. Foto: Irene Brandt-Møller

Udover at kalvene får en bedre start på livet, får ammekøerne en bedre afslutning på deres. De er køer, som af den ene eller anden grund ikke længere skal malkes, men i stedet for at blive sendt på slagteriet, får de lov til at ende deres liv med at passe kalve.

»De er slagtekøer, der går og bliver mere værd,« fortalte Gert Glob Lassen og fortsatte:

»De gode ammekøer får lov at passe kalve, så længe de kan give mælk til kalvene. Derefter bliver de slagtet, men i mellemtiden har vi fået helt andre slagtekøer ud af dem. De får det samme fuldfoder som malkekøerne, og i takt med at kalvene dier mindre og mindre, tager ammekøerne på og bliver til gode slagtedyr.«

Gert Glob Lassen leverer mælk til Them Andelsmejeri, som han også er formand for, men han afviser, at arbejdet med at lade kalven gå sammen med sin mor eller en ammeko på sigt kan resultere i en merbetaling til landmanden.

»Det er svært at lave noget, hvor vi opdeler produktionen på gårdniveau. I stedet hjælper vi hinanden og mejeriet til at få en bedre profil - blandt andet ved at arbejde med skovlandbrug,« sagde Gert Glob Lassen.

Flere artikler fra samme sektion

Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort

ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.

Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige

Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.

20-11-2024 7 minutter Næringsstoffer,   Klima,   Bæredygtighed,   Biodiversitet

Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal

DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.

13-11-2024 7 minutter Klima