Annonce

Annonce

Foto af Laurs Papsø med sine grise i baggrunden

Laurs Papsø, der producerer ca. 1.600 slagtegrise om året, fodrer nu sine grise helt uden brug af sojaprotein. Foto: Pressefoto

Økologisk griseproducent fodrer nu 100 pct. sojafrit

I samarbejde med Vestjyllands Andel har Laurs Papsø helt udfaset soja i foderet til sine grise. I stedet får de nu lokalt produceret protein.

Laurs Papsøs økologiske grisebedrift ved Almind nord for Kolding er lidt af en sensation. I hvert fald går Vestjyllands Andel så vidt som at kalde hans nylige tiltag for "en verdensnyhed".

Laurs Papsø er nemlig, ifølge Vestjyllands Andel, den første i verden som i større skala fodrer samtlige grise uden brug af sojaprotein. Dermed bidrager han positivt til den igangværende grønne udvikling af dansk landbrug, hvor der i endnu højere grad fokuseres på anvendelsen af lokalt produceret protein.

"Jeg ved ikke, om jeg er så meget frontløber, men jeg er med til at lægge min besætning til, så vi kan få prøvet nogle produkter af. Det synes jeg er spændende," siger Laurs Papsø i en pressemeddelelse.

Fodringsstrategien er sat i værk i samarbejde med Vestjyllands Andel, som står for udvikling og produktion af foderet og i de seneste år har satset stort på lokalt produceret protein via bl.a. græs, søstjerner og restprodukter fra fiskeindustrien. Flere af grovvareselskabets kunder anvender allerede de alternative proteinkilder, men hidtil kun i dele af besætningen.

"Projektet startede, fordi vi gerne ville vise, at fodring med græsprotein og marineprotein godt kan fungere i praksis i en hel besætning. I og med Laurs både har smågrise, søer og slagtegrise har vi haft mulighed for at implementere lokalt produceret protein hele vejen igennem systemet for dermed at se langtidseffekten af det," forklarer Kristian Knage-Drangsfeldt, der er produktkonsulent i Vestjyllands Andel.

God tilvækst og ydelse

Laurs Papsø, der producerer ca. 1.600 slagtegrise om året, ser på forløbet som succesfuldt, da grisene er vokset helt efter hensigten.

"Set fra mit perspektiv fungerer det godt med de alternative proteinkilder i foderet. Både hvad angår tilvækst og mælkeydelse fra søerne, så har effekten generelt været god. Det er ikke sådan, at det falder ud sammenlignet med traditionelt foder," siger Laurs Papsø.

Jeg synes, det er fint, hvis vi kan producere noget protein på hjemmemarkedet, fremfor at vi skal hente det på den anden side af jorden i form af noget soja, som bliver dyrket derovre.

— Laurs Papsø, økologisk griseproducent

De positive resultater i Almind har givet blod på tanden hos Vestjyllands Andel. Ikke mindst fordi lokalt produceret protein formodes at blive en endnu større del af den grønne dagsorden for dansk landbrug.

"Det her projekt er helt unikt, men visionerne rækker videre ud. Økologerne er ganske vist de første til at lykkes med 100 pct. sojafri fodring i en hel besætning, men vores marineprotein bliver også brugt konventionelt, så vi er allerede i gang med at udbrede det," påpeger Kristian Knage-Drangsfeldt og uddyber:

"Tidligere fangede man fisk udelukkende til at lave fiskemel. Men det her er restprodukter, som vi giver fornyet værdi, hvilket passer godt ind i vores tanker om bæredygtighed og reduceret klimabelastning. Det samme gælder for vores græsprotein, hvor vi udover selve proteinudvindingen sørger for at binde noget kulstof på markerne, samtidig med at vi anvender restprodukterne til øvrige dyregrupper eller i biogasanlæg."

Også Laurs Papsø glæder sig over de positive synergier, som lokalt produceret protein fører med sig:

"Jeg synes, det er fint, hvis vi kan producere noget protein på hjemmemarkedet, fremfor at vi skal hente det på den anden side af jorden i form af noget soja, som bliver dyrket derovre. Det må da være bæredygtighed, at vi kan genanvende nogle af de ressourcer, vi har på vores egne breddegrader," siger han.

Flere artikler fra samme sektion

Arla har nu reduceret produktionen af øko-mælk med 100 mio. kg

Målet er nået for Arlas planlagte reduktion af øko-mælk. 50 mio kg er nået ved, at Arla-leverandører er blevet konventionelle, 40 mio. kg ved at landmænd er stoppet som mælkeproducenter og 10 mio. kg ved skifte til andre mejerier.

22-05-2024 2 minutter Mejeri,   Afsætning

Landmænd og haveejere modarbejder kommuners kamp for biodiversitet langs vejene

Landets tre største kommuner forsøger i disse år at øge biodiversiteten langs tusindvis af kilometer veje ved at ændre praksis for græsslåning. Flere planter og blomster i rabatten giver flere insekter og dermed flere fugle i landskabet. Men kommunerne oplever, at landmænd og haveejere i stigende grad øver selvtægt og modarbejder kommunernes indsats.

21-05-2024 7 minutter Biodiversitet

Friske bælgfrugter smager godt, men markedet møder udfordringer

KRONIK: En udfordring er en lav efterspørgsel på danske bælgfrugter, da konkurrencen er hård, og bælgfrugter – især de tørrede – ikke som sådan er højværdiafgrøder. Vi mangler også kulinarisk erfaring med at bruge friske bælgfrugter i madlavningen.

16-05-2024 4 minutter Nyt fra Icrofs,   Bælgfrugter