Øko-gartnere i gødningsklemme: presses til at købe jord

Der er ingen kære mor – eller fødevareminister – når det gælder de økologiske gartnerier, der dyrker i bundjord. 

En procedurefejl vedrørende et byggeblad for væksthuse for nogle år siden gør, at en del økologiske gartnerier om få måneder står over for voldsomme problemer med at leve op til kravene i husdyrgødningsbekendtgørelse og nitratdirektivet. 

Selv om f.eks. tomater har en kvælstofnorm på 2.350 kg N/ha og en fosfornorm på 500 kg/ha, må gartnerierne ifølge miljølovgivningen ikke tilføre mere end hhv. 170 kg N og 30-43 kg P pr. ha - altså under en tiendedel af normen. Det kan der ikke komme mange tomater ud af.

Gartnerierne har hidtil i god tro tilført større mængder gødning, fordi der forelå et foreløbigt, såkaldt byggeblad for væksthuse, der dokumenterer, at det er miljømæssigt forsvarligt at bruge mere gødning, og som dermed er adgangen til dispensation. Byggebladet håndterer det faktum, at økologer ikke bare kan supplere med kunstgødning, men kun må anvende husdyrgødning og andre organiske gødninger.

Byggebladet skulle efter et år konfirmeres, men det blev der aldrig taget initiativ til. Derfor er der ikke taget højde for gartneriernes behov i den ny gødningslov, der trådte i kraft i 2019.

Myndighederne har ikke hidtil sanktioneret gartnerne for overtrædelse af reglerne, og i Økologisk Landsforening kæmper Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, for at redde situationen, men nu strammer det til. 

Af et svar fra Miljø- og Fødevareministeriet til Økologisk Landsforening 12. maj fremgår det, at der fra planåret 2020-2021, dvs. fra august i år, vil blive sanktioneret, hvis væksthusgartnerne overskrider N- og P-lofterne.

"Det er helt urimeligt, da vi ikke kan se, der er risiko for udvaskning under væksthusene. Det forudsætter et vandingsoverskud, og det er der ikke. Vi har indsendt vandingsregnskab og analyser fra jord under væksthuse, og hverken disse eller andre målinger, vi kender til fra ind- og udland, og som byggebladet var baseret på, indikerer risiko for udvaskning," forklarer Sybille Kyed.

Ministeriets svar på økologernes frustration er, at gartnerierne kan købe mere jord. Gødningsloftet gælder nemlig som et gennemsnit for al den jord, man driver. Hvis gartnerne derfor har tilstrækkelig landbrugsjord ud over væksthusene – og vel at mærke ikke gøder den – så er der gødning nok til tomater og agurker.

"Gartnerierne har ofte kun den jord, væksthusene ligger på. Køb af jord rummer ikke den mindste faglighed - det er en løsning for reglernes skyld. Belastningen i væksthuset er fuldstændig den samme, om gartneren ejer mere eller mindre jord. Det er ikke rimeligt at pålægge gartnerne den økonomiske byrde, som køb eller leje af jord udgør," lyder det fra Sybille Kyed.

Miljø- og Fødevareministeriet holder i en meddelelse fra 12. maj en lille dør på klem for, at en fremtidig regulering kan ske på andre vilkår. 

Miljøstyrelsen sætter denne sommer gang i et forsøg ved Aarhus Universitet, der bl.a. skal belyse, om økologisk væksthusproduktion i bundjord indebærer en risiko for fosforophobning i jorden og udvaskning af nitrat til grundvandet. De gartnerier, som lægger væksthuse til undersøgelsen, sanktioneres ikke, mens undersøgelsen foregår.