Økologiens store lokomotiv bremser op

Økologien fylder mindre i Danmark. Sidste år faldt det økologiske areal fra 11,7 pct til 11,4 pct. af det samlede produktionsareal. Det viser Landbrugsstyrelsens årlige opgørelse over danske økologiske bedrifter i 2023.

Det økologiske produktionsareal faldt således med 6.438 ha: fra 310.001 ha i 2022 til 303.563 ha i 2023, svarende til et fald på to pct.

Samtidig faldt antallet af øko-bedrifter med 135: Fra 4.095 i 2022 til 3.960.

Den negative udvikling ses over en bred kam i den animalske produktion, både i mælkeproduktionen, som udgør en tredjedel af det økologiske areal, samt produktionen af økologiske slagtekyllinger, smågrise og oksekød.

I mælkeproduktionen, som har været økologiens store vækstlokomotiv, blev der i 2023 produceret 691 mio. kg økologisk mælk, mens tallet året forinden lød på 728 mio. kg. Det er et fald på fem pct. for økologisk mælk, mens produktionen af mælk generelt er uændret. Faldet er fortsat ind i den første måned af 2024, lyder det fra Danmarks Statistik.

”I lang tid har produktionen af økologisk mælk været stigende. Nu er den faldet lidt igen. Det kan skyldes, at inflationen i en periode fik folk til at spare ved at omlægge forbruget til billigere varer, når de handler i supermarkedet,” siger Mona Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik.

Hos Arla har man siden begyndelsen af 2023 haft et mål om at nedskalere den økologiske mælkeproduktion med 100 mio. kg. Statistikken over øko-arealet for 2023 går til og med d. 31. maj 2023, og på daværende tidspunkt havde Arla reduceret med 33 mio. kg.

Nogle af økologerne er flyttet til andre mejerier, mens andre er fortsat med økologisk planteavl, forklarer Claus Østergaard, direktør for ØkologiRådgivning Danmark. Der er dog også flere, som igen er blevet konventionelle mælkeproducenter.

Hvis man antager, at halvdelen af de 33 mio. kg mælk er blevet til konventionel mælk, svarer det til, at ca. 2.500 ha er lagt tilbage, vurderer Claus Østergaard. Langt flere hektar end dét er udgået af økologien – omvendt er der også kommet nye økologer til.

”Det reelle antal hektar, der fragår økologien, er nok nærmere 20.000 ha, og jeg tror, at den største årsag er, at mange simpelthen stopper som landmand, og der kommer så ikke nok ind i økologien til at opveje tabet,” siger Claus Østergaard.

Vil ses i tallene for 2024

Han formoder, at Arlas strategi i højere grad vil kunne aflæses i tallene for 2024. Arla oplyser til økonu.dk, at man pt. har reduceret den økologiske mælk med 85 mio. kg, heraf er 9 mio. kg mælk flyttet til andre økologiske mejerier, mens 42 mio. kg - omtrent halvdelen - er lagt tilbage til konventionel drift.

Arla har samtidig sat en stopper for generationsskifte mellem økologer, indtil man har nået sit mål om 100 mio. kg. Derefter vil det igen være muligt at foretage generationsskiftet, og Claus Østergaard er da også forsigtig optimist på økologiens vegne.

Ifølge ham er den nuværende udvikling set tilsvarende to gange tidligere, efter at økologien fik sit gennembrud lige før årtusindeskiftet. Efter en voldsom vækst i 1990’erne, hvor arealet rundede 100.000 ha, stagnerede tallet, hvorefter det faldt en anelse. Få år senere begyndte en ny vækst, som blev bremset af finanskrisen, og efter nogle års dvale, begyndte arealet atter at vokse på ny – indtil nu.

”Medmindre der kommer et nyt chok udefra, som vi har set det med tidligere kriser og prisstigninger, så forventer vi rådgivere, at det økologiske areal igen vil begynde at vokse,” siger Claus Østergaard.

Varslinger om rentesænkning og udsigt til det største lønhop siden 1988 taler alt sammen for ny vækst i økologien, forklarer han:

”Det, vi har set tidligere fra historien, er, at når væksten flader ud, indfinder en ny normal sig for det økologiske niveau. Og når folk så får kriserne på afstand og indser, at det hele måske ikke var så slemt alligevel, begynder de igen at købe økologi.”

Fremgang enkelte steder

Tallene fra Danmarks Statistik viser, at det økologiske areal gik tilbage i næsten alle regioner, dog var der en marginal fremgang på Fyn og Østsjælland.

Der blev især set markante fald i produktionen af økologiske slagtekyllinger (-63 pct.) og smågrise (-11 pct.).

Desuden ses en faldende efterspørgsel på økologisk oksekød – et fald, der i øvrigt begyndte i 2020 efter næsten uafbrudt vækst.

Detailomsætningen af økologisk okse- og kalvekød er faldet fra 3,8 mio. kg. i 2020 til 2,8 mio. kg. i 2022. I gennemsnit blev økologiske fødevarer 6 pct. dyrere fra 2021 til 2022, mens fødevarer generelt steg 12 pct.