Annonce
Annonce
Det økologiske areal er skrumpet med 2 pct. i 2023 sammenlignet med 2022. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek
Det økologiske areal skrumper
Regeringen har et mål om at fordoble økologien, men ser man på nye tal for arealet, har målet rykket sig længere væk. Politikerne er nødt til at sætte handling bag ordene, siger Økologisk Landsforenings forperson.
Det økologiske areal er faldet fra 11,7 pct til 11,4 pct. af det samlede produktionsareal i Danmark. Det viser Landbrugsstyrelsens årlige opgørelse over danske økologiske bedrifter i 2023.
Helt eksakt faldt produktionsarealet fra 310.001 ha i 2022 til 303.563 ha i 2023, svarende til et fald på to pct.
Samtidig faldt antallet af øko-bedrifter med 135: Fra 4.095 i 2022 til 3.960. Der ses især markante fald i produktionen af økologiske slagtekyllinger, som faldt med 63 pct., og økologiske smågrise, der blev reduceret med 11 pct.
Nedgangen ærgrer Michael Kjerkegaard, forperson i Økologisk Landsforening.
”Det er ikke den vej, det skal gå. I Økologisk Landsforening arbejder vi for, at vi skal have både bedre og mere økologi, og vi arbejder for, at økologien skal være normen frem for nichen. Det gør vi, fordi vi skal have et bæredygtigt landbrug. De nye tal viser, at politikerne skal geare mere op og tage mere ansvar for at lægge skinnerne ud til omstilling,” siger han i en pressemeddelelse fra foreningen og tilføjer:
”Det økologiske landbrug er multifunktionelt: det er rent grundvand uden pesticidrester, rent vandmiljø, mere liv i og omkring de økologiske marker, rent grundvand, det gode dyreliv – økologi er en vigtig del og nøglen til løsningen på mange af de udfordringer, vi står med i landbruget."
Der skal handling bag ordene
Regeringen har et mål om at fordoble det økologiske areal, og hvis nedgangen fortsætter som nu, er de nødt til at reagere, hvis de har i sinde at opfylde deres egen målsætning, mener Michael Kjerkegaard.
”De seneste år viser, at der er en tendens, som politikerne er nødt til at handle på. I den økologistrategi, som regeringen udgav i december 2023, står det klart, at cirka en femtedel af det danske landbrugsareal skal være økologisk i 2030. Men ord skal ikke bare være ord, der skal også handling bag, og det er der ikke nok af, når vi ser de nye tal,” siger han.
Fald i forbruget
Tallet for arealet kommer, samtidig med at Politiken kan fortælle, at væksten i forbruget af økologi, som i 2021 lå på knap 13 pct. også lader til at være gået i stå.
I det igangværende projekt Øko-Kost er forskere på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet ved at analysere data om danskernes forbrug af økologiske fødevarer og ser tendenser på, at det fald, der skete i forbruget i 2022 - og som i øvrigt også ramte dyre konventionelle varer - er fortsat i 2023.
Der er formentlig tale om et fald på "et par procentpoint" mål i værdi, skriver avisen. Forskerne baserer det på købsdata fra knap 1.700 husholdninger samt oplysninger fra erhvervet.
I Økologisk Landsforenings nye strategi, som blev præsenteret på foreningens generalforsamling i marts, er ambitionen, at økologien skal fylde 25 pct. i 2030 – både målt på areal og andelen af det danske forbrug af fødevarer.
De 25 pct. er imidlertid en nedjustering af foreningens tidligere målsætning om 30 pct. økologi i 2030 - et mål, der blev sat, inden corona-pandemien og siden inflationen ramte og påvirkede forbruget.
Flere artikler fra samme sektion
Pindsvin har sprøjtegifte fra de danske haver i kroppen, og vi ved for lidt om konsekvenserne
Pindsvinet er i drastisk tilbagegang blandt andet pga. færre levesteder samt mere landbrug og bebyggelse. Samtidig råder forsker til undersøgelser af pesticiders påvirkning på pindsvin, da over 80 pct. har vist sig at have pesticider i leveren.
Fond giver 12 mio. kr. til 21 nye natur-projekter
Mens politikere og landbruget forsøger at finde ud af, hvordan de kan give naturen en hjælpende hånd, sikrer private bidrag, at naturen får mere plads på det danske landkort.
Vi kan fjerne 1/6 af fødevarernes klimaaftryk, hvis vi stopper overforbruget af kød og mælk
Selv hvis nogle lande øger indtaget af kød og mejeriprodukter, vil det stadig føre til en samlet reduktion i drivhusgasserne fra fødevareindustrien, hvis den befolkning, som har et overforbrug af kød og mælk, skruer ned til det anbefalede niveau.