Ny NGT-lov kan medføre færre frøsorter til økologerne
En ny lov om NGT-forædlingsteknikker vedtaget i EU forenkler godkendelsen af planter forædlet med NGT, men kan også betyde, at økologerne får færre frøsorter at arbejde med i fremtiden.
En ny EU-lovgivning om NGT-planter - nye genomiske teknikker - udelukker brug af alle NGT-planter i økologisk landbrug.
NGT er en moderne forædlingsteknik, hvor man målrettet kan ændre en plantes genetiske materiale og dermed forkorte forædlingsprocessen, som traditionelt kan tage 10 år eller mere, før man har nået en given sortsegenskab.
Lovgivningen har været tre år undervejs, og udfaldet kan få betydning for økologien ved at reducere antallet af frøsorter, som økologerne får til rådighed fremover, vurderer Innovationscenter for Økologisk Landbrug i en pressemeddelelse.
Årsagen er, at det i økologien er udbredt at anvende konventionelt forædlede sorter og efterfølgende opformere dem under økologiske dyrkningsforhold - men med NGT's entré på markedet ventes det, at konventionelle producenter i højere grad går over til denne teknik, hvilket dermed kan reducere antallet af konventionelle sorter, som økologerne må opformere.
NGT
NGT opererer med to kategorier:
- Kategori 1 er planter, hvor ændringer i dna vurderes til at kunne være frembragt ved naturlige mutationer eller traditionelle forædlingsteknikker. Denne kategori vil være undtaget fra kravene i GMO-lovgivningen, omend frøpartier og sorter mærkes med oplysning om brugen af NGT på sækkene med udsæd og på sortslister.
- Kategori 2 dækker over planter frembragt ved teknikker, hvor der sker større ændringer af dna. De skal følge de fleste gældende GMO-krav.
Kilde: Innovationscenter for Økologisk Landbrug
"Der er derfor stort behov for at sætte fokus på at forædle og vedligeholde et udbud af ikke-NGT kvalitetssorter med de nødvendige sygdomsresistenser og andre vigtige egenskaber i økologisk dyrkning," skriver innovationscentret.
Projekt skal løse det
Derfor arbejder innovationscentret i projektet ’Økologiske grønsagsfrø nu - og i fremtiden’ på at fremtidssikre udbuddet af økologiske grøntsagsfrø til brug i Danmark i rette kvaliteter, sorter og mængder.
I år vil der blive afholdt dialogmøder med frøfirmaer, og der vil blive lavet indstillinger til de specialistgrupper, der skal understøtte Styrelsen for Grøn Arealudvikling og Vandmiljø i at vurdere udbuddet af økologiske frø, og om en art eller sortsgruppe skal placeres i Kategori 1 i OrganicXseeds. Når en afgrøde flyttes til Kategori 1, kan der kun anvendes ikke-økologisk frø til helt særlige formål som forsøgsarbejde, bevaring af genetiske ressourcer eller lignende.
"Dette arbejde skal være med til at skubbe på udviklingen af den økologiske frøproduktion og forædling, og imødekomme EU’s mål om 100 pct. brug af økologisk frø fra 2037 i økologisk produktion. Samtidig skal det sikre adgang til egnede sorter i økologisk produktion fremover," skriver innovationscentret.
Man kan søge patent
NGT-planterne er opdelt i kategori 1 og 2, og begge kategorier udelukkes fra økologien. Det forventes, at der vil komme en evaluering af effekten på økologisk landbrug med mulighed for at foreslå justeringer senere. Det forventes også, at utilsigtet og uundgåelig forekomst af NGT (Kategori 1) på en økologisk bedrift ikke i sig selv vil blive betragtet som en overtrædelse af økologireglerne.
Den nye lov tillader også at søge patenter baseret på NGT. Det har været et meget kontroversielt punkt i lovgivningsprocessen, da der er bekymring for, at det vil begrænse adgangen til genetisk diversitet og forhindre yderligere forædling. Der er indført tiltag, bl.a. øget transparens og opfølgende evaluering, men spørgsmålet om patenters betydning for adgang til genetisk materiale er fortsat uafklaret.
