Intensiveringens høje pris: Fagfolk opfordrer landmænd til at tage naturens egne metoder i brug for at få nyttedyrene tilbage

Hvad har sanglærken og den ikoniske jaguar til fælles?

Begge dyrearter betragtes nu som 'næsten truede' på grund af menneskelige aktiviteter.

Herhjemme har landbrugets intensivering ført til større marker med monokultur og brug af pesticider, så sanglærken har mistet levesteder og fødegrundlag. Selvom arten globalt set er udbredt, er den på retræte herhjemme og er gået fra at være 'livskraftig' i 2010 til 'næsten truet' på Den Danske Rødliste blot et årti senere.

Også jaguaren mister sine habitater. Det sker, bl.a. fordi regnskoven fældes for at gøre plads til mere landbrug. Efter flere årtiers tilbagegang vurderer IUCN den til at være 'næsten truet' på globalt plan.

Arter i denne kategori er endnu ikke decideret truede, men de er tæt på at opfylde kriterierne for det, eller det er sandsynligt, at de vil gøre det i nær fremtid, hvis udviklingen fortsætter.

"Flere agerlandsfugle, som nærmest alle kender, er gået markant tilbage i Danmark med mellem 60 og 80 pct. i bestandsstørrelse siden 1970'erne og 80'erne," siger Julie Marie Søby, der er biolog og konsulent ved Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Problemet er intensivering af landbruget

Hun nævner også viben og agerhønen. To gængse danske fugle, som førhen var nemme at få øje på i landbrugslandskabet. Nu er spørgsmålet, om de næste generationer overhovedet får dem at se, hvis udviklingen fortsætter.

Viben og agerhønen betragtes nu begge som 'sårbare'. Arter i denne kategori har typisk små populationer eller lider under relativt stor tilbagegang, og der er derfor en høj risiko for, at de vil uddø i den vilde natur.

"Da Den Danske Rødliste udkom i 2010, var alle tre fugle i kategorien 'livskraftig'. Man var altså ikke bekymret for udviklingen i deres bestand, selvom den allerede var på vej ned. Men da den næste rødliste udkom i 2019, var de alle rykket ind i værre trusselskategorier," forklarer hun.

Problemet er især de intensiveringen af landbruget, herunder de store, ensartede landbrugsmarker, og brugen af pesticider, som efterlader nærmest ingen levesteder eller fødegrundlag til fugle og nyttedyr.

Det er her Julie Marie Søby og projektet 'Landskab og nyttedyr' kommer ind i billedet.

For fugle og andre smådyr, der lever i og af landbrugslandskabet, er det afgørende, at der er føde og levesteder til dem. Derfor bør landbrugerne tænke over, hvordan de indretter deres arealer - til gengæld får de så en hjælpende hånd fra nyttedyr, som kan beskytte afgrøderne mod f.eks. bladlus.

Begrænset rækkevidde

Julie Marie Søby begynder at tegne på et whiteboard for at forklare.

"De nyttedyr, som kun kan bevæge sig ca. 75 til 100 meter, kommer kun hertil," siger hun og tegner pile, som viser, hvor langt ind i marken de naturlige fjender til skadedyr bevæger sig fra et levende hegn plantet i udkanten.

Er marken for stor og distancen mellem de levende hegn for lang, kan nyttedyrene ikke dække hele marken, og så får skadedyr frit spil til at mæske sig i afgrøderne.

"Derfor bør man gerne opdele sin mark, så nyttedyrene kan veksle mellem levestederne og marken. Hvis man ikke har de opdelinger, får man i virkeligheden et ret stort område af marken, hvor nyttedyrene aldrig når ud. Det gælder også for bestøverne, som heller ikke flyver så langt," forklarer hun, mens hun tegner videre.

Naturelementer, der er klumpet sammen ved siden af en stor mark, har altså langt fra samme gavnlige effekt på produktionen, som hvis de samme elementer er delt op rundt om og i markerne.

"Sammenhængende naturområder er stadig meget vigtige for biodiversiteten," understreger hun;

"Men naturelementer i landbrugslandskabet skaber ledelinjer og kan tilbyde ressourcer til nyttedyr, der gavner produktionen."

Og her er blomsterstriber alene altså ikke nok.

"Der er behov og krav, som skal være opfyldt, for at dyrene kan være til stede og formere sig. De skal have vand og fugt, varme og muligheder for at yngle, og så skal der være overvintringsmuligheder og selvfølgelig mad. Når man vil gøre noget godt for nyttedyrene, tænker mange, at bare vi har nogle blomsterstriber, så er den hjemme. Men det er ikke nok. Alle de nævnte elementer skal være samlet og tilgængelige på de rigtige tidspunkter, så man understøtter nyttedyrenes livscyklus ude i landskabet," forklarer hun.

Projekt viser effekterne

Det samme peger projektets beregninger på. Innovationscentrets samarbejdspartnere på Aarhus Universitets sektion for agerlandes biodiversitet har i projektet lavet computersimuleringer af forskellige landbrugslandskaber, som viser, hvordan udviklingen blandt løbebiller og andre nyttedyr vil være, alt efter hvordan landbrugslandskabet indrettes.

F.eks. kan de se, at placeringen af forskellige landskabselementer som blomsterstriber og levende hegn påvirker antallet af løbebiller. Mange opdelinger på marken, smalle marker og tættere placerede landskabselementer giver simpelthen flere nyttedyr, viser simuleringerne i projektet.

Det er helt i tråd med, hvad et metastudie fra 2019 har vist. Her inddrog forfatterne 49 studier over 1.515 landskaber og fandt, at mange bestøvere og nyttedyr havde en højere forekomst i landskaber med høj kanttæthed, så både bestøvningen og bekæmpelsen af skadedyr fungerede bedre her.

"Vi har intensiveret produktionen og landbrugslandskabet, så vi nærmest kun har kæmpe marker - samtidig har vi store problemer med skadedyr. Det er simpelthen, fordi et så simpelt landskab er enormt dårligt stillet, når der kommer forstyrrelser, for eksempel skadedyr. Har vi derimod lavet robuste landskaber, hvor nyttedyrene allerede ér til stede, så er de klar til at gå i kamp, så snart skadedyrene kommer," forklarer hun.

Håber på efterfølger

Næste år håber hun at kunne gå i gang med en efterfølger til projektet. Fondsansøgningen er endnu ikke blevet godkendt, men planen er klar: Der skal laves en model, som konkret kan beregne, hvordan gode rammer for nyttedyrene kan afbøde skader på afgrøderne og dermed måles på landbrugerens bundlinje.

"Det er et argument, man kan forstå, fordi det giver god mening rent økonomisk. Nogle landmænd synes bare, det er dejligt at gøre noget for naturen, men vi skal også kunne nå ud til dem, som ser mere på bundlinjen," forklarer hun.

Kan de forskellige naturelementer ikke være forstyrrende for driften på marken, så de hæmmer produktionen mere, end den højere biodiversitet kan løfte den?

"Det tror mange landmænd, og derfor er der en del, som ikke opdeler markerne. De tror, det er noget værre bøvl, men vi har lige lavet en video, hvor vi viser, hvordan marken kan indrettes."

Julie Marie Søby griber igen ud efter tuschen og begynder at tegne. Hun viser, hvordan man kan designe sig ud af det, så naturelementerne plantes tæt nok på hinanden, men stadig i en afstand, der tager hensyn til markdriften og maskinernes størrelse, så de kan køre og vende på marken.

Med mere natur på marken vil der jo være plads til lidt færre afgrøder. Finder man stadig, at den højere biodiversitet løfter produktiviteten så meget, at det opvejer de lidt færre afgrøder?

"Det er lige præcis det, vi skal vise med det nye projekt. Jeg talte lige med en landmand, som har et lille skovlandbrug, og han siger, at han oplever et højere udbytte i sin afgrøde bare pga. nogle små striber med træer. Han kan se, at de effekter, som nyttedyrene har på hans mark, gør det hele værd for ham."

Artiklen er skrevet i projektet 'Landskab og nyttedyr'