Mister vi særlige sorter af tomater, mel og korn? Parter er dybt uenige om konsekvenser af ny EU-lov om frø

En lovgivning, som er skræddersyet til de største pesticid- og frøfirmaer og skader de små i erhvervet. Eller en lovgivning, som er til gavn for alle, der handler og arbejder med frø og landbrug.

Om få måneder afgøres det i Bruxelles, hvordan EU's kommende frølovgivning endeligt kommer til at se ud, og der er meget delte meninger om, hvilken betydning den kan få for hele frømarkedet.

Baggrunden er, at de europæiske politikere er i gang med at forhandle en ny forordning om planteformeringsmateriale - PRM-forordningen. Det giver på sin vis god mening, for den nye forordning har til hensigt at erstatte 10 direktiver, hvoraf det ældste stammer fra 1966.

Et direktiv giver landene mulighed for selv at tolke reglerne, og det har ifølge kritikerne ført til konkurrenceforvridning. En forordning vil give ensartede regler.

"Vores grundholdning er, at selvfølgelig skal reglerne harmoniseres, så de er ens for alle lande. Vi ønsker et fælles grundlag, så alle får ens spilleregler," siger Nils Elmegaard, chefkonsulent hos Brancheudvalget for Frø, som er medlem af Landbrug & Fødevarer.

Ændringerne bliver solgt på, at der er fokus på fair konkurrence, sporbarhed og innovation, hvilket dele af industrien tolker som en styrkelse af adgangen til pålidelige, højkvalitetssorter for landmænd.

Organisation roser balancen

Forordningen er netop nu i trilogforhandlinger, hvilket betyder, at Europa-Kommissionen, Parlamentet og Ministerrådet forhandler ud fra hvert sit mandat og forskellige ønsker. De tre parter er altså ikke enige om en endelig lov, og derfor forsøger alle med interesse på området stadig at få påvirket udfaldet i den ene eller anden retning.

Frøbranchens organisation Euroseeds ser positivt på Ministerrådets udkast. Generalsekretær og adm. direktør Garlich von Essen mener, at det indeholder nødvendige stramninger i reguleringen, men samtidig tilstrækkeligt med fleksibilitet for fortsat udvikling.

"Så der er en balance mellem de to fokusområder, som lovgivningen søger hen imod: frøsikkerhed og -kvalitet på den ene side og frødiversitet på den anden," sagde han i en pressemeddelelse forud for trilogforhandlingerne.

Men der er ikke enighed om, hvad en ny forordning kan få af konsekvenser.

Mens nogle parter ser det som en gevinst for såvel de store som små, mener en lang række organisationer, der repræsenterer økologer, biodynamikere og flere frøforeninger, at man risikerer mere stringente regler, og at friheden til at udveksle frø og forædle nye sorter begrænses.

Frygter mere dyrt papirarbejde

Derfor underskrev ca. 150 organisationer fra hele Europa i november sidste år et fælles brev til EU's landbrugsministre - Ministerrådet. Bag brevet står blandt andre den økologiske paraplyorganisation IFOAM Organics Europe, det Europæiske Konsortium for Økologisk Planteforædling (ECO-PB), Biodynamic Federation Demeter International og en lang række nationale frønetværk, bevaringsorganisationer og økologiske landmandsforeninger.

De frygter en fremtid, hvor regler for registrering giver uforholdsmæssigt meget papirarbejde til de små landbrug og frøavlere, mens de store nemmere kan overkomme nye og potentielt dyre krav.

De retter særligt en kritik mod Ministerrådets lovudkast, som vil begrænse handel med nye frøsorter til deres geografiske ophav, så frø udviklet i en bestemt region, kun må handles dér, og foreslår, at nye frø af korn, kartofler og olieplanter ikke må kunne kategoriseres som bevaringssorter.

Derudover er der hele spørgsmålet om, hvornår noget anses for at være "kommercielt", for så snart bytte, udveksling og forædling anses for at være kommercielt, stilles der langt flere krav, end hvis aktiviteterne blot vurderes at være på forsøgs- eller hobbybasis.

Kritisk brev til Ministerrådet

Kritikken af Ministerrådets udkast blev gentaget af 94 organisationer, kort før trilogforhandlingerne begyndte - organisationerne bakker til gengæld op om EU-Parlamentets lovudkast, som vil behandle alle afgrøder ens i bevaringssortskategorien — altså også korn og kartofler — og ikke vil begrænse produktionen af nye frøsorter geografisk til oprindelsesregionen.

I et interview med fagmediet Food Ingredients First siger Paul Grabenberger, seniorpolitisk rådgiver hos Arche Noah - den østrigske forening for bevarelse og formidling af afgrødediversitet - at EU-Parlamentet skal stå fast på, at bevaringssorter også i fremtiden må produceres uden for deres oprindelsesregion, og at alle nye frøsorter, uanset afgrøde, skal kunne komme på bevaringssortslisten.

Begrænsninger af nyudviklede lokale bevaringssorter vil direkte påvirke føde- og drikkevareproducenter, der er afhængige af nicheråvarer — fra regionale kornarter til brød til speciel byg til øl, argumenterer Paul Grabenberger:

"Hvis producenterne kun kan hente mangfoldighed fra en begrænset liste over afgrøder og regioner, bliver Europas madkultur fattigere og mere standardiseret."

Frygter et mindre sortiment

Ministerrådets ønsker vil altså - ifølge kritikerne - kunne ses på supermarkedernes hylder, hvor særlige typer af f.eks. hvedemel, øl eller tomatsorter kan forsvinde, fordi det bliver for dyrt, svært og omfattende for de små aktører at leve op til nye, skærpede regler om, at frø skal registreres.

Det vil også mærkes i Danmark, hvor myndighederne hidtil har tolket direktiverne meget liberalt sammenlignet med andre lande. Her har de tilladt borgere, foreninger og netværk frit at bytte og sælge uregistrerede frø, så længe det ikke er til kommercielt brug. En undersøgelse fra 2022 viste, at det har ført til større diversitet på frømarkedet — uden at give anledning til plantesygdomme eller andre problemer.

Økologisk Landsforening oplyser, at foreningen ikke ser noget behov for at skærpe reglerne for frø, og at den derfor håber, at Parlamentets mere liberale tilgang får sat de største aftryk i den kommende forordning.

Louise Windfeldt, der er hortonom, ph.d. og faglig sekretær ved Foreningen Frøsamlerne, frygter især, at foreninger som hendes og andre små aktører, der arbejder med gamle plantesorter, fremover skal registrere alt, og at alle frø, der i dag er uregistrerede, bliver underlagt krav om mærkning og kontrol.

"Det er altså ikke, fordi det bliver forbudt at dyrke dem - det bliver bare besværligt og muligvis dyrt, hvis de små fremover skal kontrolleres på linje med industrien, og derfor kan vi komme til at miste diversitet," siger hun.

Væk for altid?

I forvejen ser det ud til, at genbanker og private borgere bliver undtaget de nye regler, og hun mener, at det samme bør gælde for alle foreninger, netværk og små landbrug, som løbende bevarer, dyrker og opformerer planter.

"Lovgivningen vil ramme de sjove og mærkelige tomatsorter i forskellige former og kulører, som vi dyrker i vores haver, de spændende gammeldags kåltyper, der serveres på små restauranter, og de mange specielle sorter af korn, salat, løg, beder, æbler, gulerødder og meget mere, som vi støder på i gårdbutikker, på markeder og andre steder, hvor vi møder det, der ikke produceres af industrien. Sorterne skal dyrkes løbende for også at være til rådighed for næste generation, og hvis en sort først er forsvundet, er den væk for altid," siger hun.

Hos Landsorten, der udvikler kornsorter til økologisk dyrkning, er frøforsker Anders Borgen ikke helt så bekymret på Landsortens vegne. Han understreger dog, at han udtaler sig med det forbehold, at han ikke er helt inde i detaljerne, og at udkastet til den nye forordning hele tiden kan ændre sig under forhandlingerne.

Så vidt han er oplyst, vil forskning og udvikling af frø i det store hele være fritaget for eventuelle stramninger, men der kan opstå nogle definitionsspørgsmål, som eksempelvis hvornår arbejdet med frø betragtes som kommercielt og ikke længere som forsøg, hvilket kan medføre flere krav i fremtiden. Hos Landsorten har man dog ressourcerne til at registrere sorter, så de må handles kommercielt, fortæller han, men tilføjer også, at han godt kan være bekymret over, om den genetiske diversitet på det samlede frømarked vil blive ramt.

Ser ikke nævneværdige stramninger

Chefkonsulent Nils Elmegaard ser gerne, at den liberale tolkning, som de danske myndigheder hidtil har haft, kan fortsætte, og han har ikke umiddelbart bemærket nogen stramninger, som efter hans vurdering rammer de små foreninger og landbrug nævneværdigt:

"Vi ved jo ikke, om der bliver strammet på reglerne, for man er ikke nået til vejs ende i forhandlingerne. Vi i branchen har bare sagt, at vi vil være sikre på, at man lever op til plantesundhedskriterierne, så vi ikke får spredt plantesygdomme, og at der skal være en eller anden form for kontrol, så man ikke forstyrrer det kommercielle marked," siger han og tilføjer:

"Det er ikke mit indtryk, at det, vi ser i Danmark med frøforsøg og ikke-kommercielt bytte, generer det kommercielle markedet, og jeg har intet problem med, at der er et alternativt ikke-kommercielt marked."

Trilogforhandlingerne forventes afsluttet under det cypriotiske formandskab – eller lige efter. Derefter skal resultatet godkendes i hhv. Rådet og Parlamentet. Når PRM-lovgivningen så er vedtaget, skal der udarbejdes gennemførelsesbestemmelser, og landene skal forberede sig, hvilket forventes at tage fem år.