Forskere har undersøgt 179 landbrugsarealer: Optimalt set bør over halvdelen af landbruget være økologisk

I 2020 var 9,1 pct. af EU's landbrugsareal økologisk, og målet er at nå 25 pct. i 2030.

Det kan lyde ambitiøst, men målet er sat for lavt, hvis man ser på resultaterne fra et nyt EU-finansieret forskningsprojekt. De viser nemlig, at man opnår den bedste balance mellem miljøhensyn og udbytter, hvis økologien fylder mindst halvdelen af landbrugslandskabet.

Samtidig fandt forskerne, at et højt udbytte ikke behøver at koste liv og funktioner i jorden; højere udbytter på både økologiske og konventionelle marker betød ikke nødvendigvis tilsvarende lavere biodiversitet.

Hovedforfatter Laura García-Velázquez, der er forsker ved miljøinstituttet IMEM ved University of Alicante, udtaler i en pressemeddelelse, at resultaterne viser, at "mangfoldige og velfungerende jorde ikke er uforenelige med høje udbytter".

Desuden påpeger hun, at "implementeringen af økologiske metoder på mindst 50 pct. af landbrugsjorden kan være afgørende for at sikre vores fødevaresystemers langsigtede bæredygtighed."

Arealer i otte lande

For at vurdere, hvordan man opnår den bedste balance mellem jordens biodiversitet, multifunktionalitet og høje udbytter, undersøgte forskerne 179 landbrugsarealer - primært med korndyrkning - i otte lande fordelt over Europa, Afrika, Asien og Sydamerika.

De målte seks grupper af organismer i jorden - fra svampe og bakterier til springhaler og nematoder - samt 21 jordfunktioner som kulstoflagring, enzymaktivitet og evnen til at optage vand. Udbyttetallene fik de fra landmændene selv via spørgeskemaer.

De økologiske udbytter var, ikke overraskende, lavere end de konventionelle - til gengæld klarede de økologiske jorder sig overordnet bedre på biodiversitet og multifunktionalitet.

Med de data in mente kørte forskerne så 10.000 forskellige landskabsscenarier, og i de 100 scenarier med den bedste balance mellem miljøgevinst og udbytte fyldte økologi i gennemsnit 52,2 pct. af markerne - mere end dobbelt så meget som EU's målsætning.

Selv hvis man kun går efter udbyttet og blæser på alle andre parametre, lander det bedste blandingsforhold på ca. 39 pct. økologi. Altså stadig langt over EU's mål om 25 pct.

"Dette mål er måske ikke nok og bør være mere ambitiøst, hvis bæredygtigheden i fødevaresystemet skal sikres, og de globale biodiversitetsmål skal nås," skriver forskerne om EU's ambition i pressemeddelelsen.

Et konservativt estimat

Santiago Soliveres Codina, der er medforfatter og ligeledes forsker ved University of Alicante, vurderer i en uddybende mail til Økologisk Nu, at forskellen på, hvordan økologisk og konventionel dyrkning påvirker jordens biodiversitet og funktioner, i virkeligheden formentlig er større, end studiet viser.

Langt de fleste af de undersøgte marker brugte nemlig metoder, man normalt forbinder med økologi. Hele 93 pct. havde fået organisk gødning inden for de seneste fem år, og lige så mange indgik i et sædskifte – uanset om de var økologiske eller konventionelle.

Adspurgt, om det betyder, at studiets konventionelle marker er mere skånsomme end gennemsnittet, og at forskellen til økologien dermed bliver mindre i studiet, end den er i virkeligheden, svarer Santiago Soliveres Codina bekræftende:

"Ja, vores beregninger er snarere i den forsigtige ende. Organisk gødning er kendt for at øge jordens biodiversitet og forbedre det organiske indhold i jorden, og sædskifte er bredt anerkendt som en bæredygtig praksis. Konventionelle marker, der udelukkende er afhængige af kemiske midler og monokulturer, ville sandsynligvis udvise et langt lavere niveau af biodiversitet og funktion i jorden," skriver han.

Studiet ser heller ikke på økotoksicitet eller pesticidforurening af drikkevandet. Det er ifølge Santiago Soliveres Codina noget, forskerne nu undersøger nærmere i et opfølgende studie.

Start med den dårligste jord

Gevinsten ved at lægge om afhænger først og fremmest af, hvor udpint eller nedbrudt jorden er i forvejen.

På jord, der kun er let forringet, gav økologien især flere organismer i jorden. På moderat til stærkt forringet jord forsvandt den effekt, men til gengæld blev jordens funktioner løftet mere.

Forskerne anbefaler derfor at prioritere omlægningen på de svækkede jorde, mener forskerne, da disse som regel også har lavere udbytter.

"Derfor vil det, set fra landmændenes og samfundets synsvinkel, reducere den økonomiske risiko og øge de miljømæssige gevinster at prioritere omlægningen til økologi i netop de områder," skriver de.

Et andet vigtigt parameter er, hvordan landskaberne indrettes, forklarer Santiago Soliveres Codina.

"Det tyder på, at mindre bedrifter, helst omgivet af hække eller blomsterstriber, er bedst. Generelt tilbyder meget store og homogene bedrifter færre levesteder i landskabet, og de er samtidig mere følsomme over for potentielle skadedyr."

I studiet fandt de også både konventionelle og økologiske landbrug, der udmærkede sig på alle tre parametre; udbytter, jordens biodiversitet og multifunktionalitet.

"Det næste skridt er at forstå, hvad disse landmænd gør for at opnå høje udbytter og samtidig bevare en sund jord. Måske vælger de andre regenerative metoder, såsom reduceret pløjning, brug af organiske jordforbedringsmidler eller et mere permanent vegetationsdække, eller måske dyrkning af afgrøder og sorter, der er tilpasset de lokale forhold," siger han i pressemeddelelsen.

Heri minder forskerne samtidig om, at FN's mål for bæredygtig udvikling også har til hensigt at reducere forurening af vand og jord samt sænke brugen af pesticider, og alene af disse grunde bør de økologiske metoder udbredes.

Undersøgte bygmarker i Danmark

Danmark er et af de otte lande, som blev undersøgt, og her indgik bygmarker. Teknologisk Institut er desuden blandt de i alt 22 institutioner, som står bag studiet.

Studiet er observationelt. Markerne blev udvalgt, så de dækkede bestemte kombinationer af driftsform og jordforringelse, og de er altså ikke tilfældigt fordelt.

Jordprøverne blev taget én gang mellem juni og november 2022. For Cameroun, Thailand og Argentina manglede der data om jordbundsdyr, så biodiversitetsindekset bygger her alene på mikroorganismer.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Nature Sustainability.

Artiklen er skrevet i projektet ’Robust økologisk planteavl – fra inspiration til implementering’ med støtte fra Planteafgiftsfonden.