Hvad er op og ned med NGT1? To professorer diskuterer for og imod

Der er behov for at diskutere de nye teknologier i landbruget, og om man i økologien vil tillade nogle af dem. Det mener Økologisk Landsforening, som allerede sidste år tog hul på en diskussion om brugen af planteforædlingsteknologien NGT1.

Nikolaj Dalsgaard, forperson for foreningens planteavlsudvalg, fortæller, at udvalget internt har diskuteret flere nye teknologier, heriblandt NGT1, uden at man dog er nået frem til en konsensus.

Han er heller ikke personligt afklaret med, hvad man skal tillade eller ej, men han er overbevist om, at økologien ikke kommer til at rykke sig, hvis man blankt afviser alle nye teknologier. Han understreger dog, at det er vigtigt, at man som økolog forholder sig kritisk til ny teknologi og holder fast i, at der skal være en tydelig forskel på konventionelt og økologisk landbrug.

»Man balancerer virkelig på en knivsæg her. Jeg har også dyrket gamle sorter, som aldrig er blevet forædlet, og jeg kan godt se, at hvis vi aldrig tilpasser planterne, kan vi ikke alle leve af det. Vi har også brug for at få udviklet sorterne i økologien for at komme længere. Så kan man diskutere, om det skal være på den gammeldags måde, hvor man bruger lang tid på det, eller en nyere metode, men jeg kan godt frygte, at vi bliver ladt i stikken, hvis vi holder fast i den langsomme metode. Har vi en målsætning om at hæve det økologiske areal væsentligt, er vi nødt til at acceptere nye teknologier,« mener han.

NGT1-teknologien har delt vandene blandt foreningens medlemmer, hvor nogle mener, at de nuværende forædlingsmetoder skal fastholdes og NGT afvises, mens andre argumenterer for, at NGT1 holder sig inden for de økologiske principper og er en mere effektiv forædlingsmetode. Avisen har derfor kontaktet to professorer med hver sin holdning til, hvordan teknologien og reguleringen skal anvendes.

De to er:

• Henrik Brinch Pedersen, professor og sektionsleder ved Institut for Agroøkologi – Afgrødegenetik og Bioteknologi, på Aarhus Universitet

• Katja Tielbörger, professor i planteøkologi ved Institut for Evolution og Økologi ved Universität Tübingen, Tyskland.

Derudover har vi korresponderet med den internationale økologiske organisation IFOAM for at forstå, hvorfor den er imod NGT i økologi.

Forskel på NGT1 og NGT2

Først er det vigtigt at opsummere, hvad NGT1 egentlig er, og hvordan det adskiller sig fra NGT2:

NGT1

• Planterne har en risikoprofil, der svarer til konventionelt forædlede planter.

• De undtages fra EU’s GMO-lovgivning og behøver ikke samme omfattende godkendelsesprocedurer.

• Frø og formeringsmateriale skal mærkes, men slutproduktet (fødevarer og foder) behøver ikke at blive mærket som GMO.

• Formålet er at fremme innovation i planteforædling og muliggøre hurtigere udvikling af planter med bedre egenskaber (f.eks. sygdoms-resistens eller tørketolerance).

NGT2

• Disse planter har en højere risikoprofil end NGT1 og vurderes mere som traditionelle GMO’er.

• Underlagt GMO-lovgivning, herunder risikovurdering, godkendelsesprocedurer og mærkning som GMO.

• Brugen af disse planter kræver autorisation og overvågning for at sikre sikkerheden for miljø og sundhed.

Kravene strammes

Henrik Brinch-Pedersen kalder NGT1 for en »teknologisk opdatering« i forhold til den gængse forædlingsmetode. Vender man situationen om, så økologerne i dag benyttede NGT1 i dag og overvejede at gå over til den eksisterende form for mutagenese, ville det faktisk være en lempelse af de økologiske regler og forsigtighedsprincippet, mener han.

Eksisterende mutagenese resulterer i tusindvis af tilfældige mutationer, hvorefter man skal lede efter den specifikke mutation, man ønsker. Nogle gange finder man slet ikke den genetiske mutation, men man anvender alligevel planterne. Det er tidskrævende sammenlignet med NGT1, som har potentiale til at reducere den tid, det tager at forædle planter, fordi den gør det muligt at lave mere præcise genetiske ændringer.

»Hvis jeg var økologisk landmand, og jeg ikke kunne benytte mig af NGT1-metoden til at gøre min hvede resistent mod svampe, men min konventionelle nabo måtte og kunne få resistens uden at sprøjte, så kunne jeg stå i en situation, hvor min nabos mark faktisk var sundere end min egen. En af grundene til, at man skal købe økologi, er for at undgå pesticider, men hvis de konventionelle også helt kan lade være med at bruge dem, ville jeg stå med en økologisk høst, som har svampetoksiner og lavere kvalitet end min nabo, som tilmed har fået et højere udbytte uden at sprøjte.«

Han advarer om, at økologien bliver kørt ud på et sidespor ved ikke at følge med udviklingen:

»Hvis der er nogen, som har brug for resistente sorter, er det økologerne, fordi de ikke bruger pesticider. Man kommer aldrig til at få meldugresistent hvede, hvis man ikke har mulighed for at bruge en teknologi som NGT1. Skal man argumentere imod at have NGT1 i økologien, skal man have andre alternativer, og finder man det meget problematisk at have mutationer, får man alvorlige problemer med det, man allerede dyrker.«

Afviser patentfrygt

Frygten for, at bestemte sorter udviklet ved hjælp af NGT1 kan blive patenteret, så der opstår monopol, slår han også hen; i modsætning til USA har vi i Europa mange forædlingsfirmaer, og blandt EU-politikerne er der et klart flertal mod at kunne få eneret på planter skabt ved hjælp af NGT1.

Professor Katja Tielbörger tror derimod, at der er en reel risiko for, at det kan blive muligt at patentere NGT1-planter:

»Patenter er faktisk et af de mest omstridte emner i den nye lovgivning. Hvorfor skulle der være så meget pres fra biotekselskaberne på deregulering, hvis det ikke var for at kunne tjene penge?«

Hun har ikke noget problem med selve NGT1-teknologien, men er stærkt kritisk over for de regler, der er lagt op til i EU, som hun mener er for lempelige og kan resultere i en sand biodiversitetskatastrofe.

Problemet ifølge hende er, at forslaget ikke kun omfatter afgrødeplanter, men alle plantearter, hvilket kan føre til ukontrolleret spredning af genetisk modificerede organismer i naturen.

»Den nye regulering vil gælde for alle plantearter på denne planet, og vitterligt ingen taler om det,« advarer forsker Katja Tielbörger.

Hun forklarer, at hun som professor i økologisk videnskab ser på teknologiens effekter på miljøet og biodiversiteten, i den skala som teknologien skal anvendes, mens hun oplever, at eksperter inden for molekylærbiologi og bioteknologi i stedet ser på det fra teknologiens synspunkt, altså den molekylære skala – og det er primært deres anbefalinger, som ligger til grund for EU’s foreslåede lovgivning på området.

»Den nye regulering forsøger at finde en one-size-fits-all løsning for at være nem at administrere og maksimere kortsigtet profit. Det er dømt til at fejle. Man kan ikke påstå med sikkerhed, at NGT generelt er mere sikker eller usikker end traditionel forædling, bare fordi man kan kontrollere mutationerne. Større kontrol kan også betyde en større manipulationsdybde og adgang til regioner i genomet, hvor det ellers vil være usandsynligt, at der kunne ske en naturlig mutation,« uddyber hun.

Skelner mellem antallet

Et andet kritikpunkt er, at EU bruger antallet af mutationer til at skelne mellem NGT1 og NGT2, men ifølge Katja Tielbörger er det placeringen af mutationen og ikke antallet, der er afgørende for plantens fænotype; altså dens samlede egenskaber.

Derfor finder hun det vigtigt, at EU i stedet laver en regulering, som kun indbefatter brug af NGT1 i landbruget, og hvor hver enkelt ny NGT-organisme risikovurderes fra sag til sag for at undgå utilsigtede konsekvenser.

»At lave en komplet deregulering af 300.000-500.000 plantearter for at kunne dyrke en håndfuld nyttige planter i landbruget er helt ude af proportioner. Jeg har ikke noget problem med, at der bruges NGT’er i landbruget, så længe de har miljømæssige fordele uden store risici. Men at tillade alt for denne hypotetiske fordel ved en håndfuld nye sorter giver ikke mening. Risici og fordele skal påvises fra sag til sag, især når denne nye teknologi vil være i stand til at foretage meget større fænotypiske ændringer end klassisk forædling,« siger hun og peger på, at der allerede findes effektive løsninger til at skabe et mere bæredygtigt landbrug:

»Mange af de metoder, der anvendes i økologisk landbrug, som f.eks. diversificering af afgrøder, yder et stort bidrag til bæredygtighed. Der bruges metoder, som er videnskabeligt testet, hurtige, effektive og uden risiko. Disse metoder skal prioriteres, men desværre er de ved at komme ud af syne, og i stedet hyldes teknologiske ideer som NGT som løsningen på vores miljøkriser.«

Udvikling er gået i stå

For nogle afgrøder som hvede og kartofler kan man dog ikke rigtigt komme videre med traditionel forædling via den traditionelle metode, fortæller Henrik Brinch-Pedersen.

»Med NGT1 gør man det hurtigere og mere rent, fordi man undgår en masse tilfældigheder i mutationerne,« siger han.

At vurdere organismerne fra sag til sag er også ude af proportioner, mener han:

»Det gør man ikke engang i dag med organismer, som er meget mere og helt tilfældigt muterede. Det er ikke rimeligt, at man pålægger den udgift - som vil være stor - på noget, som er mindre muteret, end de mutanter man bruger i dag. Og vel at mærke hvor man ikke laver nogen risikovurdering i dag.«

Uberettiget frygt?

Frygten for krydsbestøvning med vilde planter er også uberettiget, mener han.

»Risikoen for krydsbestøvning er ikke større ved, at man har én mutation med NGT, end at man har 10.000 mutationer med traditionel mutagenese. Hvorfor skulle risikoen lige pludselig blive større? Man problematiserer noget, som man aldrig før har bekymret sig om. Der er ikke nogen øget risiko for det, end med de afgrøder man allerede har på marken i dag,« siger han.

Katja Tielbörger er grundlæggende enig med Henrik Brinch-Pedersen i, at anvendelsen på de samme afgrøder, man har forædlet i årevis, ikke vil øge risikoen for krydsbestøvning.

»Men hvis der er nye egenskaber, som påvirker plantens fitness markant, f.eks. patogenresistens, er der meget større sandsynlighed for, at de krydser ud i naturen, end klassiske egenskaber gør,« siger hun og gentager, at den nye lov rækker langt ud over planter brugt i landbruget.

IFOAMs holdning

IFOAM Organics Europe, der repræsenterer næsten 200 medlemsorganisationer i 34 lande, har meldt klart ud, at den ikke støtter brugen af NGT1 i økologien. Adspurgt om årsagen henviser IFOAM til tidligere udtalelser, hvor foreningen har kritiseret NGT for at være en ”kortfristet teknologisk løsning” uden dokumenterede bæredygtige fordele og hævder, at NGT ignorerer de komplekse interaktioner i økosystemer.

IFOAM frygter også, at den nye regulering kan være en trussel mod den økologiske branche, da det kan blive sværere at kommunikere over for forbrugerne, at økologiske produkter er GMO-frie og manglende krav til mærkning af varer produceret ved hjælp af NGT1 gør, at forbrugeren ikke aktivt kan fravælge varen.

Desuden kritiserer IFOAM, at byrden for at undgå kontaminering med NGT i produktionsleddet vil blive pålagt de NGT-fri producenter, frem for dem der udvikler og anvender teknologien.

Derudover advarer IFOAM om risikoen for monopolisering af genetisk materiale, hvilket kan koncentrere ejerskabet over planter og frø hos få virksomheder.