Overset kilde til iltsvind: Ensilagesaft fra kvægbrug kvæler liv i små vandløb

Når ensilagesaft og restvand løber fra ensilagepladsen ud i dræn og bække, kan det føre til iltsvind og slå alt liv ihjel i de små vandløb.

Problemet er langt mere udbredt, end mange tror, vurderer miljøtekniker Sten Bøgild Frandsen fra Kolding Kommune. Det skriver DM Bio.

Saften fra ensilage - der er konserveret, saftigt grovfoder - indeholder så meget let nedbrydeligt organisk stof, at den har et såkaldt biokemisk iltforbrug på op til 50.000 mg/l. Altså bruger bakterier 50.000 milligram ilt pr. liter på at nedbryde det organiske stof. Til sammenligning er værdierne i urenset spildevand på 200-300 mg/l.

Dermed skal der kun små mængder ensilagesaft til, før bakterierne har suget al ilt ud af vandet, så fisk og smådyr flygter eller dør.

Kolding Kommune undersøgte i 2024 og 2025 vandløbene ved 18 større kvægejendomme med risiko for udløb af ensilagesaft. I marts 2024 kom der forurening fra 11 af ejendommene. I januar 2025 var tallet 10.

Én ejendom blev politianmeldt, fordi den havde sprinklet ensilagesaft ud på en vandmættet mark med afløb til et vandløb.

"Forløbet siger mig, at selv om man holder skarpt øje, så er det stadig et problem — især ved kvægejendomme. Efter min vurdering er det et voldsomt overset miljøproblem i hele Jylland, hvor vi har de store kvægbrug," siger Sten Bøgild Frandsen til DM Bio og forklarer, at ufortyndet ensilagesaft kan være mere end 200 gange mere iltforbrugende end urenset spildevand.

Forureningen sker især i våde vintre, hvor ældre eller udvidede ensilagepladser har afløb, der ikke kan følge med. Så løber saften til dræn og videre ud i vandløbene. Reglerne er ellers klare: Ensilagesaft og restvand skal samles op.

Få sager ender med straf

Kolding står ikke alene. I en artikel i fagbladet Vand & Jord beskriver Ievgeniia Biletska, kandidatstuderende ved Aalborg Universitet, at hun fandt forureningsproblemer ved 18 af 22 undersøgte kvægejendomme i Hjørring Kommune. Hun konkluderer, at forureningerne er et tilbagevendende mønster og ikke enkeltstående hændelser.

Danmarks Sportsfiskerforbund har søgt aktindsigt i 23 kommuner, primært i Jylland. Her er der registreret 308 sager om forurening af vandløb med ensilagesaft eller gylle i perioden 2022-2025, inklusive sager, hvor kilden ikke er fundet. Under ti pct. af sagerne endte med politianmeldelse og/eller bødeforlæg.

Forbundets natur- og miljøkonsulent, Torben Hansen, mener, at de fleste sager ender med en påtale, selvom der er tale om klare lovbrud. Han efterlyser flere politianmeldelser og hårdere straffe.

Rådgiver: Undtagelser, ikke reglen

Hos Spiras, der rådgiver landbrug i Syd- og Sønderjylland, erkender politisk direktør Nikolaj Schulz, at ensilagesaft kan være en alvorlig belastning for vandløb. Han mener dog ikke, at problemet kendetegner erhvervet:

"Når der sker forurening, er det alvorligt og uacceptabelt. Men det er vigtigt at skelne mellem konkrete sager, hvor praksis, vedligehold eller tekniske løsninger ikke har været tilstrækkelige, og en generel karakteristik af et helt erhverv. Efter vores vurdering er der tale om undtagelser — ikke et billede af den almindelige kvægbedrift," skriver han i en mail til DM Bio.

Ifølge Nikolaj Schulz kan aktindsigter i udvalgte kommuner ikke dokumentere problemets omfang på landsplan. Og at få sager ender med straf, er ikke nødvendigvis et tegn på manglende håndhævelse, mener han.

Hos Seges Innovation kender man problemet, men ikke omfanget, fortæller chefkonsulent Kristina Rasmussen til DM Bio. Hun påpeger, at det i meget våde eller frostkolde vintre stort set ikke er muligt at sprinkle saften ud. Derfor er god opsamlingskapacitet afgørende.

Både Seges, Ievgeniia Biletska og Kolding Kommune peger på tættere samarbejde mellem kommuner, rådgivere og landmænd som vejen frem. Kolding Kommune er allerede i dialog med miljøfolkene hos Spiras.