Efter 25 års arbejde viser data nu, hvordan landbruget kan indrettes, så det gavner dyr, planter og økosystemer

Forskere fra Aarhus Universitet har ved hjælp af avancerede computersimuleringer kortlagt, hvordan landbruget kan indrettes, så det gavner biodiversiteten. Resultaterne kan få afgørende betydning for udmøntningen af den grønne trepartsaftale, som skal omlægge 140.000 hektar lavbundsjorde til natur.

Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

”Det der med at styrke biodiversiteten er ikke så simpelt, som det lyder, for det kommer an på, hvilken art du vil hjælpe,” siger Trine Poulsen, der er postdoc ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

For nyligt afsluttede hun et fireårigt forskningsprojekt, som kan hjælpe os med at designe et landskab, hvor landbruget i højere grad tager hensyn til dyr, planter og økosystemer.

”Sådan noget som at lave buskadser og krat mellem markerne, det er rigtig godt for de fleste arter. Men så har du sanglærken, der trives bedst i store, åbne marker med frit udsyn. Hvis landskabet bliver mere opdelt, kan dens bestand falde,” fortæller hun og peger dermed på et klassisk dilemma i naturforvaltningen.

Forskellen er, at hun og kollegerne denne gang kan påvise det ved hjælp af et avanceret computerprogram, som har været undervejs i 25 år, og som nu giver os et detaljeret billede af fremtidens Danmark.

Hunger Games møder Minecraft

Simuleringsprogrammet hedder ALMaSS, Animal, Landscape and Man Simulation System, og er blevet udviklet af forskere ved Institut for Agroøkologi. Det er en forholdsvis ny måde at arbejde med biodiversitet på, og på baggrund af en lang række vejr- og landskabsdata kan simuleringerne hjælpe den enkelte landmand med at finde frem til de mest effektive tiltag på hans bedrift.

”Den indsats, du skal gøre som landmænd, kan være afhængig af, hvor du bor. Hvis du f.eks. bor et sted, hvor der allerede er mange markskel, så hjælper det ikke nødvendigvis noget, at du laver et ekstra markskel. Måske mangler der i stedet flere blomsterstriber, så man skal hele tiden tage højde for det landskab, man er omkredset af,” fortæller Trine Poulsen. 

I hvad der minder om en blanding af Hunger Games og Minecraft bliver de forskellige arter sluppet løs i en simuleret verden – én ad gangen. Herefter kan forskerne fastslå, hvordan de reagerer på landskabet, og om de kan finde føde og bygge rede.

”Noget af det der virkelig overraskede os, var simuleringer med den vilde bi, rød murerbi. Her viste det sig, at blomsterstriber på en mark overhovedet ikke havde nogen effekt på bestanden af disse bier, fordi de blomstrer alt for sent i forhold til, hvornår bien er aktiv. Vi fandt ud af, at buskadser og krat - som blomstrer tidligere - er en langt større hjælp for bien, blandt andet fordi det giver den et levested,” siger hun. 

Grøn trepart som sovepude

Et af hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale er en omlægning af 140.000 ha lavbundsjorde, som er lavtliggende landbrugsjord, der udleder meget CO₂, når den dyrkes.

Her håber Trine Poulsen, at forskningsprojektet kan bidrage til en bedre forståelse af, hvordan landskabet i de kommende år bør indrettes. Men hun frygter også, at Grøn Trepart bliver en sovepude for de involverede parter:

“Jeg frygter, at den grønne trepart kan komme til at overskygge den del af arbejdet, vi beskæftiger os med. Treparten handler i høj grad om at tage store arealer ud af drift og omlægge dem til natur, og det er både vigtigt og nødvendigt. Men hvis landmændene bagefter tænker, at de allerede har afgivet jord til biodiversitet i de store naturområder og derfor kan gøre, hvad de vil på resten af deres marker, så står vi med et problem. Biodiversiteten skal ikke kun styrkes i nationalparkerne – vi er også nødt til at skabe bedre vilkår i det landbrugsland, der fortsat bliver dyrket.”

Trine Poulsen præsenterer sine forskningsresultater på Naturmødet i Hirtshals den 29. maj. Hun er allerede i gang med et opfølgende projekt, der sigter mod at gøre biodiversitet målbar på landbrugsjord.

Se programmet for Naturmødet her.