Danmark har mistet 21 frostdøgn, og det varsler problemer for landbruget og miljøet

De seneste 10 år har Danmark i gennemsnit haft 21 frostdøgn færre hvert år, end vi ellers ville have haft i en verden uden global opvarmning. Danmark er dermed et af de lande i verden, som har mistet flest frostdøgn som følge af opvarmningen og klimaforandringer.

Det viser en ny analyse fra forskningscentret Climate Central, der har undersøgt, hvor mange dage med temperaturer over frysepunktet, der har været i vintermånederne i 123 lande de seneste 10 år (2014-2023). Herefter er disse data sammenlignet med en model for samme periode uden global opvarmning.

Analysen viser, at det særligt er i Europa, hvor frosten er på tilbagetog, og Danmark er det land, som har mistet 4. flest frostdøgn. Øverst ligger Litauen med 24 færre frostdøgn

De højere vintertemperaturer har vidtrækkende konsekvenser, vurderer Climate Central, som peger på, at det bl.a. forstærker allergiske reaktioner, påvirker vandforsyningen og landbrugsafgrøderne.

Øger behovet for kemi

Jørgen E. Olesen, der er professor og institutleder ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, forklarer til dr.dk, at manglen på frost i løbet af vinteren giver bedre betingelser for eksempelvis kartoffelskimmel, nematoder og bladlus.

"Det øger behovet for meget kemi ganske betydeligt. Det er i modstrid med vores intentioner med at slippe af pesticider og kemi," siger han til dr.dk og tilføjer, at vi derfor er nødt til at dyrke andre afgrøder og forædle planterne til at være mere tolerante.

Nogle områder i verden er afhængige af sne i bjergene for at fylde vandreservoirerne og er derfor mere udsatte for vandmangel, hvis nedbøren falder hyppigere som regn end sne.

"Sneen, isen og de kølige temperaturer, der plejede at være kendetegnende for vintersæsonen, forsvinder hurtigt mange steder og truer økosystemer, økonomier og kulturelle traditioner," siger Kristina Dahl, der er forsker og vicepræsident for forskning hos Climate Central, til The Business Times.

"Frysende vinterdage er afgørende for at opretholde sne og is til vinterrekreation og -sport, genopfylde snedækket, der forsyner ferskvandskilder, og opretholde livscyklusser for planter, dyr og insekter," siger hun.

Analysen er ikke fagfællebedømt, men den er baseret på beregninger, som er.