På Gyvelgården går køerne selv hen til en robot og bliver malket, når de vil

På kanten af en lille sø med traner græsser en stor del af Gyvelgårdens 265 køer - hovedsageligt af racen Jersey.

”Der er enkelte farisærer imellem,” siger Søren Møller med et smil, mens vi går rundt på marken mellem hans nysgerrige køer.

Men nogle af hans køer græsser ikke lige nu – de er nemlig selv gået hjem til Gyvelgården for at blive malket af en robot.

Præcist når det passer dem.

”Nu har vi jo lige lukket dem på græs, og de bliver malket 2,8 gange i døgnet i gennemsnit. Mens de stod på stald i vinter, lå tallet lidt højere på omkring 3,1, men det er stadigvæk pænt højt, selv om det er maj, og alt er grønt og lækkert herude,” siger Søren Møller med et smil, mens vi får våde sko i det saftige græs i solskinnet under den blå himmel.

Før Gyvelgården ved Skærbæk i 2025 fik installeret malkerobotter i forbindelse med en større ombygning, blev dyrene malket fast to gange i døgnet. Det betød, at Søren Møller eller nogle medarbejderne skulle møde ind klokken 4:00 – også i weekenderne.

Laserlys og computer

Nu står køerne pænt i kø i stalden og venter på deres tur i robotten, mens andre græsser eller tygger drøv på marken.

Når en ko er malket færdig af robotten og samtidig har fået spist en nøje afmålt portion kraftfoder, går den selv ud af båsen, videre ud af stalden og over på græsmarken.

Samtidig går den næste ko ind i boksen, hvor robottens avancerede teknik genkender koen og ved præcist, hvor dens patter sidder, hvilket gavner, når den skal vaske og efterfølgende montere malkekopperne.

Det hele styres ved hjælp af laserlys og en kraftig computer.

Søren Møller oplever, at systemet med de avancerede robotter på mange fronter har forbedret produktionen og dyrenes velfærd.

”Det har helt klart givet et løft, og det kan vi bl.a. se på vores produktionstal. Mælkeydelsen er steget, og sundheden er blevet forbedret, så det har fået et løft det hele,” forklarer han og tilføjer:

”Før var det jo os, der bestemte, hvornår koen skulle malkes, og det tror jeg egentlig også, de har det fint med. Men nu er det frit, og de kan selv bestemme, hvor ofte de vil malkes. Så på den måde giver det køerne en større frihed.”

Nogle køer vælger at blive malket to gange i døgnet – andre op mod fem.

For Søren Møller, familien og for gårdens ansatte har skiftet til malkerobotterne været decideret ”livsstilsændrende”.

Tidligere har det været en udfordring at få arbejdsdagen til at hænge sammen – især har det været svært med de meget skæve arbejdstider i weekenderne. Nu har medarbejderne fået en meget højere grad af fleksibilitet.

Middagssøvnen droppet

Og Søren Møller ville gerne tilbyde medarbejderne en anden hverdag.

”Specielt weekenderne ville vi godt forbedre. Og efter installationen af malkerobotterne, er især weekender blevet anderledes og mere fleksible. Vi har færre fysiske timer, vi skal være der, og kan flekse omkring hvornår vi vil starte. Skal vi noget om formiddagen, kan vi starte noget før – og har man været ude og ture den fredag aften, kan man starte lidt senere,” forklarer Søren Møller, der selv med en hel nats søvn bag sig også kan droppe middagssøvnen.

Så det har givet en helt anden hverdag.

Desuden er meget af det hårde manuelle og ensformige arbejde med at påsætte malkemaskinerne blevet overtaget af robotterne – mens medarbejderne til gengæld bliver udfordret ved, at de nu skal nørde med avanceret teknologi.

”Det bliver en hverdag med mere teknik, som de skal nørde med i stedet for. Dermed er det også en anden type medarbejdere, man kan tiltrække. Vi søger lige nu og har fået flere ansøgninger med nogle andre profiler, end vi plejer,” siger Søren Møller.

Data og sundhed

Den nye teknik giver også mulighed for at indsamle og udnytte flere data fra køerne og den daglige drift. I forvejen løb der nyttige data ind via køernes halsbånd om for eksempel brunst, drøvtygning og æde- og drikketid.

Men med robotterne er datamængden rykket op på et helt nyt niveau.

”De data vi fik i forvejen, kombinerer vi nu med data fra malkerobotten med oplysninger om mælkekvalitet, dagsydelse og andre forhold. Flere måleparametre betyder, at hvis der kommer en brunst eller en sygdomshistorik på en ko, giver den nu et mere sikkert billede.

Så I kan tage nogle sygdomme i opløbet og måske spare antibiotika eller andet?

"Ja, det ville vi kunne,” forsikrer Søren Møller.

En dyr løsning

Malkerobotterne har været en forholdsvis dyr løsning, og i nogle besætninger betyder det, at der må skæres i antallet af ansatte. Også fordi teknikken løser mange af arbejdsopgaverne.

Men på Gyvelgården har man i stedet haft mulighed for at øge antallet af køer, så det ikke har været nødvendigt med afskedigelser. Samtidig er ydelsen per ko steget.

De skæve arbejdstider og noget af det hårde fysiske og lidt monotone malkearbejde er altså ude af billedet – noget som før måske kunne betyde, at Søren Møller var en lidt mere ”grumpy” far sidst på dagen.

For malkekøerne er der etableret en stabil og hegnet sti gennem en kornmark fra stalden til græsmarkerne, hvor man kan se køer mødes på vej i hver sin retning: Nogle på vej til malkning – andre på vej ud på marken.

Samtidig er der blevet asfalteret rundt om gården, så det er lettere at holde omgivelserne rene og farbare for mælketransport og fodringsmaskiner.

Og med den nye teknologi og ombygningerne, der er foretaget på Gyvelgården, er det ikke kun dyrevelfærden, der er blevet forbedret; også de tobenede har fået en bedre tilværelse.

 ”Vi har fået lavet et godt sted, og når man går og laver ting, der gør en glad, bliver man også en gladere person,” siger Søren Møller med et smil og tilføjer:

”Vi har fået en fin hverdag for os selv og har fået tre børn, der gider at tage med herover og cykle rundt og være en del af det. Så lige nu nyder vi egentlig bare at være i det.”

Artiklen er skrevet i projektet ’Dyrevelfærd som brandingfaktor for økologien’ med støtte fra Fonden for økologisk landbrug.