DMI: Sådan bliver fremtidens danske vejr, hvis vores klimaindsats fejler

Færre stormfloder, færre skybrud, lavere stigning i vandstanden og færre dage med hedebølge er nogle af de gevinster, samfundet kan hente, hvis den globale opvarmning bliver begrænset. Alene forskellen på et par graders opvarmning har betydning for, om forekomsten af stormfloder bliver 39 eller syv gange hyppigere i dette århundrede.

Det viser DMI's nye opdatering af klimaatlasset – et værktøj, som bl.a. kommunerne bruger til at planlægge klimatilpasningsindsatser, som beregner udviklingen af vejrfænomener i forhold til referenceperioden 1981-2010.

Klimaatlasset kan nu vise fremtidens danske vejr helt ned på et kommunalt niveau, alt efter hvor varmt det fremtidige klima bliver i takt med vores udledninger af drivhusgasser. De mest markante ændringer kommer selvsagt, hvis vi bryder Paris-aftalens målsætning om at holde opvarmning et godt stykke under to grader - og helst på maksimalt 1,5 grader. Jo varmere, desto kraftigere vejrekstremer må vi forvente.

"DMI’s Klimaatlas viser gevinsten for det danske klima, hvis den globale opvarmning begrænses til maksimalt to grader. Jo mere vi begrænser den globale opvarmning, des mere kan vi begrænse de negative effekter af klimaændringerne som voldsommere skybrud og stormfloder – og hermed også skaderne fra ekstremt vejr og omkostningerne til klimatilpasning i Danmark. Med klimaatlas får kommunerne og alle, der arbejder med at klimatilpasse Danmark, nu et robust beslutningsgrundlag," siger Adrian Lema, der er afdelingschef for Nationalt Center for Klimaforskning på DMI, i en pressemeddelelse.

Flere skybrud, men også længere vækstsæson

DMI's Klimaatlas indeholder tre fremtidsscenarier fra IPCC for den globale udledning af drivhusgasser: et lavt scenario (1,6 grader ift. det førindustrielle niveau), et mellemhøjt (2,4 grader) og et højt udledningsscenario (4,3 grader). Alle ændringer er i forhold til referenceperioden 1981-2010 og angiver vejrforholdene ved udgangen af dette århundrede.

F.eks. vil en stormflod, som vi i dag ser gennemsnitligt hvert 20. år, forventes at forekomme hhv. 7, 12 eller 39 gange oftere, i hhv. et lavt, mellemhøjt og højt udledningsscenario. Samtidig vil antallet af årlige skybrud stige med hhv. 30, 40 eller 70 pct.

Der vil også være flere dage med hedebølge, højere vandstand, hyppigere skybrud og mere vinternedbør. Til gengæld vil landbruget opleve en længere vækstsæson - i det høje scenario vil vækstsæsonen bliver hele 80 dage længere, samtidig med at der vil være 65 pct. færre frostdøgn.

Konsekvenserne er her nu

Ændringerne i vejret er her dog allerede, fordi den globale temperatur nu er steget ca. 1 grad de seneste 170 år, og ud fra landenes eksisterende reduktionsplaner styrer verden lige nu imod en opvarmning på omtrent 3 grader i år 2100.

"Klimaatlasset taler sit tydelige sprog, og hvis der er nogen, der stadig tvivler på den grønne omstilling, så synes jeg, at de skal kigge med nu. Hvis vi holder temperaturen nede, kan vi begrænse skybrud, stormflod og de mange skader, som et voldsommere dansk vejr medfører. Vi skal forberede os på de klimaforandringer, vi ikke kan forhindre, og arbejde for at bremse dem, vi kan," siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

Flere vejrekstremer ventes desuden at føre til flere milliardregninger til samfundet. Et eksempel var under tørken i 2018, hvor landbruget fik en hjælpepakke på næsten 700 mio. kr.

"Vi kan desværre allerede se konsekvenserne af klimaforandringerne. Med klimatlasset får vi igen bekræftet, at der er behov for, at vi tilpasser os en fremtid med flere og voldsommere skybrud og stormfloder. Derfor vil regeringen fremlægge en national klimatilpasningsplan. Med et mere præcist klimaatlas får kommunerne nu et bedre værktøj til at forebygge mod klimaforandringerne," siger miljøminister Magnus Heunicke (S).