Annonce

Annonce

Solsikker på række ramt af tørke

Fremtidens vejr i Danmark byder bl.a. på flere dage med hedebølge og øget fordampning. Foto: Colourbox

DMI: Sådan bliver fremtidens danske vejr, hvis vores klimaindsats fejler

DMI’s opdaterede Klimaatlas viser konkrete gevinster for det danske klima, hvis den globale opvarmning begrænses til maksimalt to grader i forhold til det førindustrielle niveau. For landbruget er der flere gevinster ved begrænset opvarmning.

Færre stormfloder, færre skybrud, lavere stigning i vandstanden og færre dage med hedebølge er nogle af de gevinster, samfundet kan hente, hvis den globale opvarmning bliver begrænset. Alene forskellen på et par graders opvarmning har betydning for, om forekomsten af stormfloder bliver 39 eller syv gange hyppigere i dette århundrede.

Det viser DMI's nye opdatering af klimaatlasset – et værktøj, som bl.a. kommunerne bruger til at planlægge klimatilpasningsindsatser, som beregner udviklingen af vejrfænomener i forhold til referenceperioden 1981-2010.

Klimaatlasset kan nu vise fremtidens danske vejr helt ned på et kommunalt niveau, alt efter hvor varmt det fremtidige klima bliver i takt med vores udledninger af drivhusgasser. De mest markante ændringer kommer selvsagt, hvis vi bryder Paris-aftalens målsætning om at holde opvarmning et godt stykke under to grader - og helst på maksimalt 1,5 grader. Jo varmere, desto kraftigere vejrekstremer må vi forvente.

"DMI’s Klimaatlas viser gevinsten for det danske klima, hvis den globale opvarmning begrænses til maksimalt to grader. Jo mere vi begrænser den globale opvarmning, des mere kan vi begrænse de negative effekter af klimaændringerne som voldsommere skybrud og stormfloder – og hermed også skaderne fra ekstremt vejr og omkostningerne til klimatilpasning i Danmark. Med klimaatlas får kommunerne og alle, der arbejder med at klimatilpasse Danmark, nu et robust beslutningsgrundlag," siger Adrian Lema, der er afdelingschef for Nationalt Center for Klimaforskning på DMI, i en pressemeddelelse.

Flere skybrud, men også længere vækstsæson

DMI's Klimaatlas indeholder tre fremtidsscenarier fra IPCC for den globale udledning af drivhusgasser: et lavt scenario (1,6 grader ift. det førindustrielle niveau), et mellemhøjt (2,4 grader) og et højt udledningsscenario (4,3 grader). Alle ændringer er i forhold til referenceperioden 1981-2010 og angiver vejrforholdene ved udgangen af dette århundrede.

F.eks. vil en stormflod, som vi i dag ser gennemsnitligt hvert 20. år, forventes at forekomme hhv. 7, 12 eller 39 gange oftere, i hhv. et lavt, mellemhøjt og højt udledningsscenario. Samtidig vil antallet af årlige skybrud stige med hhv. 30, 40 eller 70 pct.

Der vil også være flere dage med hedebølge, højere vandstand, hyppigere skybrud og mere vinternedbør. Til gengæld vil landbruget opleve en længere vækstsæson - i det høje scenario vil vækstsæsonen bliver hele 80 dage længere, samtidig med at der vil være 65 pct. færre frostdøgn.

Konsekvenserne er her nu

Ændringerne i vejret er her dog allerede, fordi den globale temperatur nu er steget ca. 1 grad de seneste 170 år, og ud fra landenes eksisterende reduktionsplaner styrer verden lige nu imod en opvarmning på omtrent 3 grader i år 2100.

"Klimaatlasset taler sit tydelige sprog, og hvis der er nogen, der stadig tvivler på den grønne omstilling, så synes jeg, at de skal kigge med nu. Hvis vi holder temperaturen nede, kan vi begrænse skybrud, stormflod og de mange skader, som et voldsommere dansk vejr medfører. Vi skal forberede os på de klimaforandringer, vi ikke kan forhindre, og arbejde for at bremse dem, vi kan," siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

Flere vejrekstremer ventes desuden at føre til flere milliardregninger til samfundet. Et eksempel var under tørken i 2018, hvor landbruget fik en hjælpepakke på næsten 700 mio. kr.

"Vi kan desværre allerede se konsekvenserne af klimaforandringerne. Med klimatlasset får vi igen bekræftet, at der er behov for, at vi tilpasser os en fremtid med flere og voldsommere skybrud og stormfloder. Derfor vil regeringen fremlægge en national klimatilpasningsplan. Med et mere præcist klimaatlas får kommunerne nu et bedre værktøj til at forebygge mod klimaforandringerne," siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Hvad er Klimaatlas?

Klimaatlas bruges af aktører, som arbejder med at klimatilpasse Danmark til fremtidens klima heriblandt landets kommuner, regioner, forsyningssektor, landbrug, beredskaber, forsikringsbranchen, større virksomheder og rådgivende ingeniører.

Klimaatlas indeholder data for forventede temperaturer, nedbør, vandstande og stormfloder i det fremtidige danske klima. Data omfatter bl.a. et kvalificeret bud på, hvor meget temperaturen og vandstanden vil stige, samt hvordan mængden af nedbør og størrelsen af stormfloder og skybrud ændres.

I Klimaatlas er tre scenerier medtaget; ét scenario med lav udledning, som fører til 1,6 graders opvarmning, ét scenario på 2,4 grader, og ét scenario på 4,3 grader.

Bemærk at der i denne artikel og DMI's klimaatlas nævnes en opvarmning på forskellige grader i hvert scenario - fx både 1 og 1,6 grader i det lave scenario. Det skyldes, at baseline varierer. DMI's klimaatlas bruger perioden 1981-2010 som baseline, når det nævner en opvarmning på 1 grad i det lave scenario. En opvarmning på 1,6 grader i samme scenario tager udgangspunkt i en baseline før den industrielle revolution (omkring perioden op mod 1850). I sidste ende er der tale om den samme temperaturstigning i 2100 - forskellen er bare, hvilken periode man sammenligner med.

IPCC offentliggjorde i 2021 nye scenarier, men det er endnu ikke muligt at nedskalere dem til kommunalt niveau, hvorfor Klimaatlas stadig bruger scenarier fra 2013. Det har været muligt at nedskalere tal vedr. havniveaustigning, hvorfor disse er opdateret med IPCC-rapportens data fra 2021.

Du kan finde DMI’s Klimaatlas her: https://www.dmi.dk/klimaatlas/

Flere artikler fra samme sektion

Arla har nu reduceret produktionen af øko-mælk med 100 mio. kg

Målet er nået for Arlas planlagte reduktion af øko-mælk. 50 mio kg er nået ved, at Arla-leverandører er blevet konventionelle, 40 mio. kg ved at landmænd er stoppet som mælkeproducenter og 10 mio. kg ved skifte til andre mejerier.

22-05-2024 2 minutter Mejeri,   Afsætning

Landmænd og haveejere modarbejder kommuners kamp for biodiversitet langs vejene

Landets tre største kommuner forsøger i disse år at øge biodiversiteten langs tusindvis af kilometer veje ved at ændre praksis for græsslåning. Flere planter og blomster i rabatten giver flere insekter og dermed flere fugle i landskabet. Men kommunerne oplever, at landmænd og haveejere i stigende grad øver selvtægt og modarbejder kommunernes indsats.

21-05-2024 7 minutter Biodiversitet

Friske bælgfrugter smager godt, men markedet møder udfordringer

KRONIK: En udfordring er en lav efterspørgsel på danske bælgfrugter, da konkurrencen er hård, og bælgfrugter – især de tørrede – ikke som sådan er højværdiafgrøder. Vi mangler også kulinarisk erfaring med at bruge friske bælgfrugter i madlavningen.

16-05-2024 4 minutter Nyt fra Icrofs,   Bælgfrugter