Ny forskning skal finde det bedste system for ko og kalv-samvær

Margit Bak Jensen startede med at slå fast, at dét, som er vigtigt for hende i forskningen i køer og kalves trivsel, er, hvad der er vigtigt for dyrene, og hvordan vi tager hensyn til dette i udviklingen af ko-kalv-systemer.

"I et nyt forsøg, som starter næste år, kigger vi på, om det er muligt, at koen kan få det bedste fra begge verdener - både positive oplevelser ved at opfostre sin kalv og efterfølgende stressfri adskillelse," sagde Margit Bak Jensen.

En række danske og udenlandske studier har vist, at fordelene ved ko-kalv kontakt i uger eller måneder sammenlignet med traditionel opstaldning, giver kalvene bedre sociale kompetencer, bedre indlæringsevne, lavere frygtsomhed, lavere stressfølsomhed og mindre unormal adfærd.

"Men opstaldning af kalve i grupper, har faktisk vist de samme fordele for kalvene. Derfor undersøger vi på gården Østerlykke i Sønderjylland, om der er lavere frygtsomhed og bedre indlæring hos kalve, der går sammen med en ko end blandt kalve, der er opstaldet i grupper. Vi undersøger også om kalvene bliver sværere at håndtere. Og vi ser på tilvækst og kalvenes brug af kalveskjul," fortalte Margit Bak Jensen.

Bedre for kalvene

Der er mange måder at praktisere ko-kalv-samvær på. Alt fra kortvarig kalvefodring over deltidskontakt - for eksempel mellem morgen og aftenmalkning til fuld tid mellem malkningerne. Kalvene kan gå sammen med ammekøer eller sammen med deres mor.

"Fælles for alle disse metoder er, at de alle er bedre for kalvene end enkeltopstaldning; men hvilke ko-kalv-systemer er bedst for både kalven og koen?" sagde Margit Bak Jensen.

Hun fortsatte:

"I et igangværende forsøg på Foulum sammenligner vi deltidskontakt med fuld tid, hvor ko og kalv kun er adskilt, når koen malkes. Det gør vi, fordi deltidssamvær kan gøre det lettere at praktisere ko-kalv-samværet. Men vores spørgsmål er: Hvad betyder det for koen og for kalven?"

I forsøget går fire køer og deres kalve sammen i et aflukke, hvor der er to kalveskjul - et stort og et lille - med foder og med vand. Halvdelen af holdene går sammen hele døgnet på nær, når køerne malkes. I den anden halvdel er køerne og kalvene kun sammen mellem morgen- og aftensmalkningen. Og køerne er i kostalden om natten. I en kontrolgruppe er køerne og kalvene blevet adskilt inden for 24 timer.

Der indsamles blandt andet data om: kalvenes håndterbarhed og tilvækst, data for køernes aktivitet og ydelse, og som noget nyt indsamles også data for tilknytningen mellem ko og kalv, og respons på den daglige adskillelse og respons på fravænning.

"Dataene skal svare på, om den daglige deltidsadskillelse er en belastning, eller om det er noget ko og kalv vænner sig til, og det skal også svare på, om det letter fravænningen til sin tid, når deltidskalvene er vant til at være adskilt fra deres mor om natten," sagde Margit Bak Jensen.

Projektet undersøger også, om en to trins fravænning, hvor kalven først mister mælken og derefter koen, er en mindre belastning, end når kalven mister begge dele på én gang.

To trins fravænningen foregår ved, at halvdelen af alle kalvene lukkes inde i det store kalveskjul, så de ikke kan patte koen men stadig have kontakt med hende i en periode, før de tages helt væk fra koen.

Genstand for debat

"Præcis det her med belastningen ved adskillelsen har været genstand for meget debat, og det har været brugt som ét af argumenterne for, at koen og kalven slet ikke skal have lov til at gå sammen. Men dette argument overser helt de positive virkninger der er ved ko-kalv kontakten," sagde Margit Bak Jensen og fortsatte:

"Spørgsmålet er, hvordan vi afvejer fordele ved at give og modtage moderlig omsorg for vores dyr mod den stress, de oplever senere ved fysisk adskillelse, når de har bundet sig til hinanden. Det er meget, meget svært at svare på. Men vi kan se på, hvilke positive oplevelser, der er forbundet med ko-kalv kontakt, og vi kan se på, hvordan vi kan minimere separationsstress."

Nyt projekt skal finde flere svar

I forbindelse med det nye projekt på Foulum vil forskerne forsøge at finde svar på flere spørgsmål.

"Vi vil se på, om koen kan få det bedste af begge verdener. Derfor har vi stillet spørgsmålene:  Er samvær med kalven forbundet med positive oplevelser for koen, og gør det koen mere optimistisk? Hvilke aspekter af samværet med kalve er vigtigst? og kan man ved at efterligne naturlig, gradvis fravænning fra mælken og koen og minimere stress?" sagde Margit Bak Jensen.

Hun fortalte også, at der er forsket meget i management af opstaldning af køer og kalve hver for sig, for at give anbefalinger til, hvordan det bedst kan gøres.

"Men vi kan ikke tage anbefalinger om plads til henholdsvis køer og kalve og så lægge det sammen og få en anbefaling af pladsbehovet i et ko-kalv-system. Der er en anden dynamik i en ko-kalv-gruppe. Derfor er der brug for forskning i, hvilke rammer der skal til, for at dyrene får dét ud af det, som er vigtigt for dem. Det er heller ikke sikkert, det er de samme dyr, vi har med at gøre i de to systemer. Hvis kalve, der vokser op i et ko-kalv-system er både klogere og gladere, så vil vi måske have andre forventninger til, hvordan de vil få de sociale relationer til at fungere, og til, hvordan de agerer med den automatik, vi putter ind i moderne kvægbedrifter," sagde Margit Bak Jensen.

Ammekøer vinder frem

Hun konstaterede, at der er mange måder at lade ko og kalv blive sammen på.

"Lige nu ser det ud til, at systemer med ammekøer er på vej frem; men de tager ikke i samme grad hensyn til koens behov som til kalvenes behov. Man kan også diskutere, om systemer med ammekøer er lige så gode for kalvene, som systemer, hvor kalvene vokser op sammen med deres mor, er.

Det mangler vi viden om, der er ikke nogen undersøgelser, der har sammenlignet de to systemer.

Det kan forskningen hjælpe med at finde ud af. Hvad der er vigtigt for dyrene, og hvordan vi indarbejder det i nye systemer og om vi får mere selvhjulpne dyr ud af det," sagde Margit Bak Jensen.

Læs mere om ko-kalv-systemer i december-nummeret af Økologisk Landbrug