Forskerne har stort fokus på ko-kalv-problematikken

Ikke færre end fire forskningsprojekter stiller skarpt på, hvordan det er muligt at udvikle nye robuste og innovative staldsystemer, som gør det muligt, at ko og kalv går sammen i længere tid.

07. februar 2019
Læsetid: 2 minutter
En kalv ligger på halm
Foto: Colourbox

Der bliver stillet skarpt på velfærden for køer og kalve det kommende år.

’At kalve skilles fra deres mor efter et døgn er et åbenlyst dilemma i økologiske malkekvægbesætninger, som bryder med de økologiske principper, men som har været accepteret praksis gennem mange årtier, især af hensyn til mælkeudbyttet til humant konsum’, hedder det i ansøgningen til forskningsprojektet 'Mother-bonded calf rearing in organic farming', som har seniorforsker Mette Vaarst fra Aarhus Universitet som projektleder.

”Dilemmaet har i stigende omfang bevågenhed fra forbrugere og borgere. Schweiziske, hollandske, tyske og skandinaviske pionerer har gennem en årrække vist, at det kan lade sig gøre, at ko og kalv går sammen under deres forhold, men vi ved meget lidt om, hvordan det kan fungere under danske produktionsforhold,” siger Mette Vaarst.

Hun oplyser, at intet mindre end fire forskellige projekter, som er bevilget af Innovationsfonden gennem CORE-organic, samt FØL, MAF og GUDP, undersøger forskellige aspekter af disse dilemmaer gennem forskning og udvikling af nye robuste og innovative staldsystemer til danske forhold med fokus på, at kalvene kan gå sammen med deres mødre gennem mælkefodringsperioden.

Aarhus Universitet (ANIS & AGRO), Them Mejeri, Thise Mejeri, Naturmælk, firmaet Tru-Test og Økologisk Landsforening deltager på forskellig vis i projekterne baseret på gård-studier og en kombination af anvendt forskning og udvikling med konstant brugerinddragelse.

”Gennem projekterne opnås viden om skånsom adskillelse, staldindretning, og sundhedsfremmende pasning, som muliggør ko-kalv samvær gennem mælkefodringsperioden på en sikker og bæredygtig måde for både ko og kalv og mennesker i besætningen. Det skal ske med størst mulige udbytte i form af sunde dyr, høj produktkvalitet af både mælk og kød, samt god økonomi og troværdighed i forhold til de økologiske principper. Samtidig vil projekterne hjælpe med at skabe grundlag for at tage informerede valg for mælkeproducenter om, hvorvidt sådanne systemer er farbare veje for dem, eller ej,” siger Mette Vaarst.