Adskillelsen af kalv og ko er stadig en udfordring

"Det er rigtig sjovt at arbejde med ko og kalv-samvær. Vi kan se, hvordan relationerne fungerer, og at deres adfærd ændrer sig. Så jeg får rigtig meget glæde af at arbejde med systemet," fortalte Meie Peters fra landbruget Ny Dyrvig, da hun sammen med flere kolleger tidligere på måneden deltog i en videokonference, hvor de delte deres erfaringer med sen fravænning af kalve.

Hun købte gården sammen med sin mand for fire år siden. På gården har hun 150 krydsningskøer. Efter kælvning går koen og kalven sammen i en separationsboks i et døgn. Derefter flyttes koen og kalven til en mindre gruppe med i alt fem nykælvere. I gruppen har alle køerne fri adgang til den ene af gårdens to malkerobotter. Efter et par uger i separationsgruppen bliver ko og kalv adskilt. Kalven bliver derefter sat sammen med en anden kalv og en ammetante, som de går sammen med frem til fravænning i tre måneders alderen.

"Det kræver meget ekstra opmærksomhed - især når man endnu ikke har så megen erfaring med systemet, og når man har ansatte. Vi har haft flere elever, som ikke kunne overskue systemet, og resultatet er, at jeg nu gør det meste selv," forklarede Meie Peters.

Hun forklarede, at én af udfordringerne er, at man ikke ved, hvor meget mælk kalvene egentlig drikker hos koen/ammetanten.

"Systemet er ikke velegnet til alle besætninger, for rammerne har betydning, og samtidig er systemet meget opmærksomhedskrævende," sagde Meie Peters og tilføjede:

"Herhjemme har vi diskuteret, at det er vigtigt, at den merværdi ko-kalv-samværet giver til mælken, også afspejles i betalingen for mælken. Systemet kræver en ekstra arbejdsindsats, som vi selvfølgelig gerne vil have noget for."

Fokus på råmælken

Kirsten Dalbach fra Svanholm Gods arbejder også med ko-kalv-samvær. På mødet fortalte hun om praksis på godset:

"Hos os går koen og kalven sammen i tre døgn efter fødslen, hvor koen ikke bliver malket. Derefter kommer de ud i flokken, hvor de er adskilt halvdelen af døgnet. Vi holder øje med dem hele tiden; men vi lægger vægt på, ikke at blande os de tre første døgn, så koen og kalven selv kan finde ud af at få kalven i gang med at patte hos koen. Og det er de faktisk ret gode til. Er koens yver for stort, får kalven en ammetante i stedet," forklarede hun.

Dyrlæge Malene Budde supplerede med faktuel viden fra undersøgelser, der viser, at 60 pct. af de kalve, der kun får lov at patte ved koen, ikke får råmælk nok.

"Råmælken er super, super vigtig for at kalven får en god start. Så det er vigtigt at have nogle procedurer. I hvert fald når der er tale om svage kalve og i de situationer, hvor ko og kalv ikke bonder med det samme eller hvor yveret er for tungt," sagde Malene Budde.

Mads Helms fra Sommerbjerg har tidligere arbejdet med ko-kalv-samvær men gik væk fra det; men er nu på vej til at genoptage systemet på gården. Hans fortalte om sine erfaringer med at sikre kalvene den vigtige råmælk de første døgn.

"Vi gav vores kalve mælk fra råmælksbanken de første dage, så vi var sikre på, at de havde noget at starte på. Køerne i dag er jo ikke avlet efter, at de skal pattes. De er avlet efter, at de skal malkes. Ved førstegangskøerne er det sjældent et problem, men jo ældre de er, des tungere er yverne, og des sværere er det kalvene at komme til at patte," sagde han.

Mads Helms satte derudover spørgsmålstegn ved, om landmændene kan forvente at at få en merpris for mælk fra bedrifter med ko-kalv-samvær:

"De fleste forbrugere har en forventning om, at vi som økologer allerede holder koen og kalven sammen i længere tid, så vi har jo fået pengene forudbetalt, kan man sige. Hvis man skal regne på økonomien i systemet, er der en del faktorer, vi ikke kan tage for givet. Så når Meie efterlyser en merpris. Handler det måske mere om, at vi ikke skal reducere økologitillægget."

Fravænning er en udfordring

På Ny Dyrvig går otte kalve sammen med fire ammekøer i ca. tre måneder. Fravænningen i gruppen er en glidende overgang, som starter, når den yngste kalv er tre måneder gammel. På dette tidspunkt fjernes ammekoen fra de to ældste kalve, derefter tages en ammeko ud hver uge, indtil der kun er en ko tilbage til alle otte kalve. Kalvene og koen flyttes derefter til et staldafsnit med to bokse, hvor koen og kalvene går i den ene boks, mens den anden boks bruges til at afskærme kalvene og koen i længere og længere tid ad gangen.

"Vi har ikke oplevet, at kalvene bliver stressede af denne metode, fordi de er rigtigt gode til at æde grovfoder. Og ammetanterne får nye kalve, så de stresses heller ikke. De store kalve patter ikke længere ved ammekoen; men de har stadig kontakt til hinanden i begyndelsen; men efter fem uger er dette ikke længere en mulighed," fortalte Meie Peters.

Ved denne metode er kalvene fuldt fravænnet i fem måneders alderen, og de kan flyttes til ungdyrstalden.

Men mens kalvene og ammetanterne i systemet ikke er stress-påvirkede af fravænningen, er adskillelsen af kalven fra sin mor, der finder sted efter et par uger, noget hårdere ved koen.

"Jeg kan ikke vurdere, om det er hårdere for koen nu, hvor hun skilles fra kalven efter to uger, i forhold til da vi tidligere adskilte dem efter 24 timer. Men det er stadig rigtigt træls. Det må jeg sige," fortalte Meie Peters.

På Svanholm Gods er der tilsvarende erfaringer:

"Vi har ikke så meget fokus på kalvenes reaktion ved fravænning, for de får, hvad de skal have af mælk og omsorg. Det første år forestillede vi os, at når vi om morgenen skiller koen fra kalvene, vænner de sig til adskillelsen. Da vi så adskilte dem helt, så kalven kunne blive fravænnet, skete det fra denne ene dag til den anden. Og vi oplevede, at køerne løb forvirrede rundt på drivvejene, og mælkekvaliteten dalede drastisk. Vi tager nu kalvene ind, så de er i dybstrøelsen, så køerne ved, hvor kalvene er, selvom kalve og køer er adskilt af et gitter, og det giver ro for køerne, at de ved, hvor kalvene er," sagde Kristine Dalbach.

Videokonferencen blev arrangeret af projektet: 'Økologisk ansvar for ko med kalv', som har fået støtte fra Mælkeafgiftsfonden.

Læs mere om ko-kalv i næste nummer af avisen Økologisk Landbrug