Annonce
Annonce
14 kvæg- og kalveproducenter blev politianmeldt i forbindelse med den senest afsluttede dyrevelfærdskontrol - typisk pga. manglende pleje af syge eller tilskadekomne dyr. Foto: Colourbox
Ny dyrevelfærdsrapport viser en stigning i antallet af politianmeldelser
Fra 2021 til 2022 skete der en fordobling i antallet af politianmeldelser mod kvægproducenter og en stigning på knap 30 pct. mod griseproducenter. Det skyldtes især manglende pleje af syge eller tilskadekomne dyr.
Den nye dyrevelfærdsrapport fra Fødevarestyrelsen med data fra 2022 viser, at antallet af politianmeldte husdyrproducenter er steget med 54 pct. i forhold til året forinden.
I 2021 blev 24 bedrifter politianmeldt, heraf 7 kvæg- og kalvebedrifter og 17 grisebesætninger. I den seneste rapport er tallet steget til 37 politianmeldte bedrifter; 14 kvæg- og kalveproducenter og 22 griseproducenter er anmeldt. Den sidste anmeldelse blev givet til et hundehold.
De fleste politianmeldelser mod kvæg- og kalveproducenter blev givet for manglende behandling af syge og tilskadekomne dyr, manglende optegnelser over medicinsk behandling, og fodring og vanding der ikke opfylder dyrenes behov.
For griseproducenterne var det især manglende pleje af syge eller tilskadekomne dyr, som udløste en anmeldelse.
I alt blev 907 kvæg- og 563 grisebedrifter kontrolleret. Ud over politianmeldelserne fik 524 bedrifter mindst én indskærpelse, og fem fik et påbud eller en bøde.
Nogenlunde samme niveau
Baseret på antallet af indskærpelser og påbud er det mere eller mindre status quo sammenlignet med antallet de foregående år.
Med overtrædelser i 30 pct. af tilfældene ligger griseproducenterne på nogenlunde samme niveau, som de har været på siden 2014, da tallet var 27 pct. I 2017 toppede det med 42 pct., hvorefter det stille og roligt er gået nedad.
For kvægproducenter har tallet af overtrædelser indfundet sig på et niveau, der er lidt lavere end året forinden, men generelt væsentligt højere end de foregående år. I 2021 var der regelbrud i 46 pct. af tilfældene, og i 2022 var tallet faldet til 40 pct. Det er dog stadig den næsthøjeste andel i de seneste 10 år; i 2014 var det på 11 pct.
”Det er utroligt, at landbruget ikke kan gøre det bedre. Reglerne skal sikre dyrene i landbruget et absolut minimum af beskyttelse mod lidelse, smerte og overlast, og ikke engang dét bliver overholdt. Læg dertil alle de forhold, som myndighederne betragter som lovlige, selvom de virker i åbenlys modstrid med dyrevelfærdsloven og med dyrenes behov og normaladfærd. Det gælder for eksempel den alt for trange plads, halekupering af næsten alle smågrise og langvarig fiksering af søer,” siger Britta Riis, direktør hos Dyrenes Beskyttelse.
Problemer med transporten
Det er især velfærdskontrollen af dyretransporter, der fanger opmærksomheden hos Dyrenes Beskyttelse. 30 kontroller udløste nemlig 17 sanktioner, hvilket svarer til overtrædelser i knap 57 pct. af tilfældene.
De registrerede overtrædelser handlede om, at temperatursystemet enten ikke angav en retvisende temperatur, eller at chaufføren ikke blev varslet af en alarm, hvis temperaturen overskred de fastlagte temperaturgrænser.
Detaljerne fra kontrollerne er ikke offentliggjort, men resultaterne får alarmklokkerne til at ringe hos Dyrenes Beskyttelse.
”Vi er virkelig bekymrede for varmen for de transporterede dyr – særligt de 15 millioner eksporterede smågrise. De har begrænset mulighed for at regulere deres egen kropstemperatur og risikerer i værste fald at omkomme i varmen. Rapporten understøtter vores billede af, at der reelt ikke er nogen kontrol med, om smågrisene koger i køen på vej til opfedning langt fra deres fødested,” siger Britta Riis og påpeger, at mens Fødevarestyrelsen skriver, at der er kommet skærpet fokus på ruteplanlægning, der afgår ved ekstreme temperaturer, var juni den måned sidste år, hvor flest grise blev sendt på lange dyretransporter.
Fødevareminister Jacob Jensen (V) er opmærksom på en række fund i rapporten og mener, at de understreger vigtigheden af, at et flertal i Folketinget vedtog en ny dyrevelfærdslov tidligere på året. Loven betyder bl.a., at afrapporteringen i de fremtidige dyrevelfærdsrapporter styrkes, og kontroltrykket øges yderligere for kvæg- og grisebesætninger.
"Den nye dyrevelfærdsrapport peger på en række opmærksomhedspunkter, som jeg er opsat på, at vi får løst sammen med erhvervet. Samtidig bekræfter den mig i, hvor vigtigt det er, at vi på tværs i Folketinget i februar præsenterede Danmarks første dyrevelfærdsaftale, der skal løfte dyrevelfærden i staldene og i hjemmet. For dyr skal behandles ordentligt, når de er i menneskers varetægt, og derfor er det min ambition, at vi med aftalens tiltag kommer til at se forbedringer i de kommende dyrevelfærdsrapporter," siger Jacob Jensen.
Fødevarestyrelsen udførte i 2022 dyrevelfærdskontrol i 1.692 besætninger i forbindelse med den ordinære kontrol. Det er en stigning fra 1.033 besøg i 2021.
Flere artikler fra samme sektion
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.
Rådgiver: Skovlandbrug kan være landbrugets columbusæg
Både forskere og landets største skovlandbruger er enige om at konceptet skovlandbrug kan være et vigtigt redskab til at løse nogle af landbrugets klima- og miljømæssige udfordringer. At dømme efter fremmødet til ’Skovlandbrugsdag 2024’ er interessen for fænomenet stort. Direktøren for ØkologiRådgivning Danmark kalder skovlandbrug for et columbus-æg.