Annonce

Annonce

Billede af beskidt gris, der sidder på hug

Fødevarestyrelsen fandt overtrædelser hos 31,4 pct. af grisebesætningerne, hvilket er en anelse lavere end året forinden, hvor 33 pct. blev grebet i regelbrud. Foto: Colourbox

Ny dyrevelfærdsrapport: Syge dyr plejes ikke, og kalve får for lidt foder og vand

Fødevareministeren er bekymret, efter at den nye dyrevelfærdsrapport viser en markant stigning i antallet af lovovertrædelser i kvægbesætninger, mens der stadig ses regelbrud i hver tredje kontrollerede grisestald.

Næsten halvdelen af kontrolbesøgene i kvægbesætningerne udløste en sanktion, hvilket er en markant stigning i forhold til året før, da det var knap hver tredje. For grisebesætninger er overtrædelserne næsten uændret; fra 33 pct. i 2020 til 31,4 pct. i 2021.

Det viser den seneste dyrevelfærdsrapport fra Fødevarestyrelsen med tal fra 2021. Den skelner ikke mellem konventionelle og økologiske produktionssystemer. Rapporten vidner samtidig om, at flere målsætninger i den frivillige svinehandlingsplan fra 2014 ikke er opfyldt, og fundene vækker bekymring hos fødevareminister Jacob Jensen (V).

”Adskillige af mine forgængere - fra både røde og blå regeringer - har med de bedste intentioner forsøgt at komme problemerne med mangelfuld dyrevelfærd til livs. Alligevel kan vi bare se på tallene, at vi ikke rykker os, og den positive udvikling står stille, eller går ligefrem den forkerte vej. Det bekymrer mig, at knap hver tredje besøg i grisestaldene stadig udløser en sanktion, mens det sågar gælder knap halvdelen af besøgene hos vores kvæg," siger Jacob Jensen i en pressemeddelelse.

Rapporten viser, at der fortsat er flere eksempler på, at dyrene ikke behandles efter reglerne: Syge og tilskadekomne grise og kvæg bliver ikke plejet tilfredsstillende – eller har ikke adgang til at udleve naturlig adfærd.

Manglede foder og vand

Dyrevelfærdsrapporten 2022

Rapporten er baseret på tal fra 2021. Her indgik besætninger med kvæg, grise, får, geder, slagtekyllinger, æglæggere, heste og hundehold i kontrollen.

Fødevarestyrelsens embedslæger udfører desuden kontrol med dyrenes transportegnethed i forbindelse med transport både til slagterier og samlesteder.

Også på slagterierne kontrollerer Fødevarestyrelsen, om reglerne for dyrevelfærd overholdes.
Ved dyrenes ankomst til slagteriet foretager Fødevarestyrelsen et såkaldt ”levende syn”, før dyrene slagtes. Embedsdyrlægerne observerer alle dyr, før de slagtes, og vurderer bl.a., om dyrene har været egnede til transporten til slagteriet.

På slagterierne skal dyrene bedøves og aflives så skånsomt som muligt. Det betyder, at slagterierne skal overholde en række krav til dyrevelfærd, faciliteter, slagtepersonale, apparatur og metoder. Fødevarestyrelsen kontrollerer, om slagterierne overholder disse krav.

Det fremgår ikke af rapporten, om den undersøgte besætning er økologisk eller konventionel.

I kvægbesætningerne var der især problemer med, at landmænd ikke lever op til kravene for kloveftersyn og behandling, og at de ikke har de rette faciliteter til at behandle køernes klovproblemer, som ellers har været et krav siden 2016.

Mange køer lider af klov- og lemmelidelser, og haltheder er et alvorligt dyrevelfærdsmæssigt problem hos malkekøer, påpeger Dyrenes Beskyttelse. Problemerne stopper dog ikke her:

”Rapporten afslører også omfattende problemer for kalvene. For eksempel opstaldning af kalve i enkeltbokse uden tilstrækkelig plads, eller hvor de ikke kan se eller røre andre kalve, hvilket er et vigtigt socialt behov for dem. Der er også givet sanktioner mod utilstrækkelig fodring og vanding af de unge dyr,” udtaler Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Der blev givet 111 indskærpelser, fordi kalvene ikke fik tilstrækkeligt med foder og vand.

Syge dyr plejes ikke ordentligt

For svinene er der også særligt tale om overtrædelser omhandlende, at syge og tilskadekomne dyr ikke får den fornødne pleje - i 16 tilfælde medførte det en politianmeldelse. Der blev desuden givet 51 indskærpelser, fordi de ikke får adgang til de lovpligtige rodematerialer og beskæftigelse, eller fordi kravet til indretning af stalden ikke er opfyldt, og i ét tilfælde gav det en politianmeldelse.

Hvad der falder endnu mere i øjnene, er faktisk det, der ikke sanktioneres, mener Britta Riis.

"Tallet ville være meget højere, hvis man rent faktisk håndhævede forbuddet mod rutinemæssig halekupering, altså at landmanden klipper grisenes haler, når vi ved, at det stadig sker for over 95 pct. af alle danske grise," siger hun.

De 17 politianmeldelser er en løftet pegefinger til branchen, som vi skal tage alvorligt.

— Christian Fink Hansen, sektordirektør for Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris

Dødeligheden er et andet aspekt, som rapporten ikke nævner. I 2014, da svinebranchen sammen med detailkæder og daværende fødevareminister Dan Jørgensen lancerede den storstilede handlingsplan for at forbedre dyrevelfærden ved bl.a. at sænke dødeligheden, døde 24.348 pattegrise hver dag. Tallet er nu steget til 29.514, eller 10,7 mio. pattegrise om året, og halekupering forekommer ifølge Dyrenes Beskyttelse stadig hos ni ud af ti konventionelle producenter.

L&F: Flere går igennem uden sanktioner

Rapporten viser også fortsat væsentlige problemer, når dyrene skal transporteres til slagteriet. Her blev der i alt indgivet 163 politianmeldelser alene for transport af kvæg og grise. Det var især fordi højdrægtige kvæg blev transporteret, grise havde slagmærker og fik skader undervejs, og at de ikke var egnede til transport. Sidste års rapport viste, at alene transporten af grise førte til 174 politianmeldelser.

Det her har stået på for længe. Det nytter ikke noget med en løftet pegefinger. Jeg tror ikke længere på, at landbruget forstår, at det er alvorligt.

— Pia Kjærsgaard, dyrevelfærdsordfører (DF)

Landbrug & Fødevarer hæfter sig ved, at flere producenter denne gang gik igennem kontrollen uden sanktioner. I 2021 gik 69 pct. af besøgene igennem uden sanktioner, i 2020 var tallet 67 pct. og i 2019 var det 64 pct. pct. I 2021 blev der dog givet 17 politianmeldelser, hvilket er en stigning i forhold til 2021, hvor tallet var 11. 

"Siden 2019 ser vi en stigning i Fødevarestyrelsens kontrolbesøg, der gennemføres uden sanktioner. Det er altid positivt. I 2021 gennemførte Fødevarestyrelsen dog blot 271 kontrolbesøg, og det betyder, at de konklusioner, som vi kan drage på baggrund af tallene, er noget usikre. Det ændrer ikke på, at de 17 politianmeldelser er en løftet pegefinger til branchen, som vi skal tage alvorligt," siger Christian Fink Hansen, sektordirektør for Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris. 

DF vil have skærpede sanktioner

Fødevareminister Jacob Jensen vil nu tage hul på et forløb, hvor han sammen med en række interessenter vil blive klogere på, hvor og hvordan der skal gribes ind for at rette op på dyrevelfærden i staldene.

"For mig er der ingen tvivl. Vi skal have vendt udviklingen én gang for alle. Men det kræver, at vi kommer helt ind til kernen af udfordringerne og får taget grundigt fat på problemerne,” siger ministeren.

Han vil i den forbindelse involvere Folketingets partier og gå i dialog med dem om, hvordan de mener, at dyrevelfærden kan forbedres, og han fortæller, at han vil besøge en række stalde for at finde ud af, hvor problemerne ligger.

Hos Dyrenes Beskyttelse mener man dog, at det er tid til handling frem for mere dialog.

”Nu er der kommet en ny regering og en ny minister på området, og jeg forventer, at der bliver afsat de fornødne ressourcer for at gøre noget ved de omfattende problemer med dyrevelfærden i de danske svine- og kvægstalde. Dyrene kan ikke vente på mere flere dialog-runder med landbruget. Loven skal overholdes, og bliver den ikke det, skal myndighederne skride hårdt ind,” siger Britta Riis.

Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører, Pia Kjærsgaard, vil have skærpet sanktionerne.

"Det her har stået på for længe. Det nytter ikke noget med en løftet pegefinger. Jeg tror ikke længere på, at landbruget forstår, at det er alvorligt," siger Pia Kjærsgaard til Ritzau.

Flere artikler fra samme sektion

Danske Regioner råber op: Forureningen af vores drikkevand har nået et kritisk punkt

Forureningen af drikkevandet med pesticider og andre giftstoffer er nu så omfattende, at den udgør et ressourceproblem, advarer Danske Regioner, som også peger på, at vi bruger mere drikkevand, end der dannes.

27-02-2024 3 minutter Drikkevand,   Miljø,   Pesticider

Kødproducent stiller op som forperson i Økologisk Landsforening

Der bliver ikke kampvalg om posten som forperson i Økologisk Landsforening, da blot en enkelt kandidat har meldt sig inden deadline. Louise Køster trak sig fra posten tidligere på måneden.

26-02-2024 4 minutter Økologisk Landsforening

Vores fødevaresystem er så ubæredygtigt, at det efterlader os med en ubetalt regning på 70 billioner kr.

Nutidens landbrug koster mere, end det skaber i værdi og bidrager både til klimaforandringer og overvægt. Men der er en anden vej, som gør landbruget til både en klimagevinst og en bedre forretning, viser en rapport om det globale fødevaresystem. Spørgsmålet er, om politikerne tør tage tyren ved hornene.

21-02-2024 11 minutter Bæredygtighed,   Klima,   Biodiversitet